UDVIKLING AF LOKALBIBLIOGRAFISK ARBEJDE
- PROJEKTRAPPORT
Udarbejdet af Vejle Bibliotek
med støtte fra Biblioteksstyrelsen, Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker
Jørgen Gram Christensen, 2006
INDHOLD:
5.2 Erfaringer omkring brugerbehov fra lokalhistoriske projekter
5.3 Brugerbehov – set ud fra de lokale adgange til DLB
6.1 Dokumenttyper der registreres i lokalbibliografien
6.2 Dokumenttyper der registreres i Nationalbibliografien
7 Datagrundlag for registrering herunder
standarder/formater
7.1 Beskrivelse af eksisterende standarder/formater
7.2 Erfaring med eksisterende standarder/formater
7.3 Vurdering af lokalbibliografiske registreringer
7.4 Kommentar til testresultaterne
8.2 Formidlingsmodel 1: Status quo
8.3 Formidlingsmodel 2: ABM-samarbejde
8.4 Formidlingsmodel 3: Distribueret samsøgning
8.5 Formidlingsmodel 4: Integreret i DanBib
8.6 Formidlingsmodel 5: Selvstændig base driftet og udviklet af DBC
9.2 Organisationsmodel 1: Status quo
9.3 Organisationsmodel 2: Et reorganiseret DLU
9.4 Organisationsmodel 3: ”ABM-udvalg”
9.5 Organisationsmodel 4: Lokalbibliografisk netværk
9.6 Organisationsmodel 5: Netbibliotek
9.7 Organisationsmodel 6: Overbygningsfunktion (i ét centralbibliotek)
9.8 Organisationsmodel 7: Overbygningsfunktion (i de nuværende
centralbiblioteker)
10 Konklusion med anbefalinger, overvejelser og
udviklingsplan
11 Ordliste med definitionsafklaring
Projekt ’Udvikling af lokalbibliografisk arbejde’
er et modningsprojekt, som med baggrund i en statusbeskrivelse af den
lokalbibliografiske virkelighed og en opstilling af mulige scenarier for den
lokalbibliografiske fremtid, fremkommer med anbefalinger til en udviklingsplan
for det lokalbibliografiske arbejde, med det formål at fremme kendskabet og tilgængeligheden
til de lokalbibliografiske materialer.
Rapporten ’Udvikling af lokalbibliografisk arbejde’
er en analyse, bestående af en række delelementer: historisk gennemgang og
status, afdækning af brugerbehov, beskrivelse og analyse af dokumenttyper,
beskrivelse og analyse af datagrundlag mht. formater og standarder, beskrivelse
og analyse af formidlingsformer samt beskrivelse og analyse af organisation og
økonomi.
Indledningsvis beskrives udviklingen i det lokalbibliografiske arbejde, specielt udviklingen i nyere tid, samt områdets formelle organisering i Lokalbibliografisk Udvalg (DLU) og Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører (PAL). Der gives en kort status for lokalbibliografien af i dag, herunder kommende problemstillinger som følge af strukturreformen.
Der tages dernæst udgangspunkt i brugerbehov og brugervenlighed formuleret i EU-regi i Calimera-projektet samt brugerundersøgelser i ABM-samarbejderne ViborgHistorie.dk, historiefyn.dk og NOKS og erfaringerne herfra vurderes samlet op mod de nuværende, lokale adgange til lokalbibliografien samt med henblik på en central adgang til samme.
En gennemgang af materialetyper, herunder relevante love og bekendtgørelser, klarlægger kutyme samt arbejdsfordelingen mellem national- og lokalbibliografien, og danMARC2-format standarten beskrives med henblik på afvigelser i anvendelsen i lokalbibliografien. Et repræsentativt udvalg af de lokalbibliografiske poster testes efterfølgende mod DanBib.
Endelig præsenteres og analyseres mulige formidlingsmodeller, afsluttende med en anbefaling. På samme vis præsenteres og analyseres mulige organisationsmodeller.
Rapporten munder ud i en bæredygtig model for udviklingen af det lokalbibliografiske arbejde, hvori der med baggrund i de tidligere afsnit afslutningsvis argumenteres for:
- at der oprettes en lokalbibliografisk fællesbase, med data placeret i DanBib.
- at den lokalbibliografiske fællesbase så vidt muligt synliggøres i bibliotek.dk. Der forudsættes dog en rækkefølge af tilrettelser, placering af data i DanBib og synliggørelse i Netpunkt, før en placering i bibliotek.dk.
- at så stor en mængde lokale data som muligt inddrages ved oprettelsen af en lokalbibliografisk fællesbase.
-
at der tages en central beslutning omkring en
prioritering af det lokalbibliografiske arbejde og finansieringen af samme.
-
at der tages et centralt initiativ til ensretning af
retningslinier til lokal sikring af kommunal impressa.
Rapporten afsluttes med en opstilling af følgende
plan-oversigt med en prioritering af det videre forløb:
Projekt Udvikling af lokalbibliografisk arbejde er støttet af Biblioteksstyrelsen, Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.
Projektet har været ledet af Vejle Bibliotek, med
reference til Dansk Lokalbibliografisk Udvalg (DLU). Styregruppen
har bestået af Lone Knakkergaard, Vejle Bibliotek, Lars Munkøe, Viborg
Centralbibliotek (udpeget af DLU) og Bodil Have, Det Nordjyske Landsbibliotek
(udpeget af centralbibliotekerne).
Det praktiske arbejde er udført af projektleder
Jørgen Gram Christensen, Vejle Bibliotek og en projektgruppe bestående af Eva
Stennicke, Helsingør Kommunes Biblioteker, Tove Michelsen, Det Nordjyske
Landsbibliotek og Anne Marie Thirsvad, Vejle Bibliotek. Gruppen af praktisk
arbejdende lokalbibliografiredaktører (PAL) har bidraget med faktuelle
oplysninger og der er desuden trukket på ekstern konsulentbistand fra DBC i
forbindelse med tekniske udredninger.
Projektperiode: 1. februar 2006 - 1. september 2006.
Den globaliserede verden gør afstande mellem verdensdele og mennesker mindre. Hvad der sker i Indonesien lige nu kan vi vide om få timer. Dermed bliver vores hverdag større, for vi ved besked med mange flere ting, steder og begivenheder end vores bedsteforældre. Samtidig med, at globaliseringen giver flere informationer giver den også usikkerhed. Som modspil til denne usikkerhed behøver alle en fast, indre styrke og en viden om hvem man er; en identitet.
Kulturarv giver identitet. Jacobsen (2005)
citerer i artiklen ”Den danske kulturarv: Gamle værdier: Kulturarv giver
identitet” direktøren i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass for følgende udtalelse
”Kulturarv giver kvalitet i tilværelsen. I en tid med globalisering, hvor det
hele flyver af sted, og folk rejser mere og mere, er der behov for at finde ud af,
hvor man har sin base og sit udgangspunkt […] Erindringen sætter historien i
forhold til os selv”. Hvilket kræver at man erindrer fortiden.
Vores fælles og individuelle erindring giver identitet og stabilitet i livet, og erindringen bliver materialiseret gennem kulturarven. Og kulturarv er alt det, vi producerer. I Jacobsen (2005) uddyber Steen Hvass ”Det kan være gammelt, og det kan være nyt. Det drejer sig ikke kun om fysiske ting, men kan også gælde f. eks. musik og litteratur”.
Et af de steder, som giver adgang til den skrevne del af vores fælles erindring, er biblioteket.
Bibliotekerne giver adgang til meget erindringsmateriale, men benyttelsen af bibliotekerne forandrer sig. Biblioteksstyrelsen (2006, s. 3) noterer, at borgerne primært kommer på biblioteket for at hente materiale. En del af dette materiale er bestilt elektronisk. bibliotek.dk er, for studerendes vedkomne, sammen med uddannelsesinstitutionens base de mest benyttede elektroniske tilbud efter Google. Ifølge Biblioteksstyrelsen (2006, s. 7) kan dette være et ”udtryk for at brugeren efterspørger flere materialer, end det enkelte bibliotek kan tilbyde”. Men samtidig er bibliotekernes elektroniske tilbud udover katalogen ikke slået igennem blandt de fleste brugere. Derfor anbefaler Biblioteksstyrelsen (2006, s. 11) ”at lægge udviklingsressourcerne sammen alle de steder hvor det giver mening, og hvor der er en forbedrings- og effektivitetsgevinst at hente”.
Internationalt har man også fokus på
koordinering af ressourcerne til glæde for den almindelige borger. Et af den europæiske organisation
Calimera´s[1] formål, omtalt i European Commission (2006, s. 10), er
at ”coordinate and mobilise local institutions for their new role as key
players in transforming innovative technologies into helpful services for
ordinary citizens, including all type of users”.
Man kan se det som en imødekommelse af blandt andet dette formål, når Biblioteksstyrelsen (2006, s. 14) lægger op til følgende målsætninger: Man vil fortsat arbejde for udvikling af den fælles infrastruktur for folke- og forskningsbibliotekerne i Danmark knyttet til bibliotek.dk. Dertil har man fokus på udvikling af folkebibliotekernes ydelser med særlig henblik på at sikre en optimal balance mellem fysiske og virtuelle ydelser. Og til sidst vil man støtte en fortsat udvikling af forskningsbibliotekerne, hvor etablering af e-arkiver og e-publiceringsmuligheder allerede er i gang.
Konkret skriver Biblioteksstyrelsen (2006, s. 15), at man gennem en fælles teknisk infrastruktur for det samarbejdende biblioteksvæsen ønsker, at ”muliggør integration af data, tjenester og brugergrænseflader mellem aktører som folke- og forskningsbiblioteker, universiteter og undervisningsinstitutioner samt kommuner”.
Hvorledes disse målsætninger kan komme i spil indenfor det lokalbibliografiske arbejde, er baggrunden for denne rapport.
Projektet og dermed denne rapport er et modningsprojekt, som har til formål at beskrive den lokalbibliografiske virkelighed og fremkomme med mulige scenarier for den lokalbibliografiske fremtid. Derfor er hensigten med dette projekt, at fremkomme med en udviklingsplan på baggrund af rapportens anbefalinger for en bæredygtig model for udviklingen af det lokalbibliografiske arbejde.
Til besvarelse af projektets problemformulering benyttes fortrinsvis en dokumentarisk metode.
Dette modningsprojekt skal med udgangspunkt i en analyse, der afdækker status, opstille elementer til en udviklingsplan samt anbefalinger til det videre arbejde med at udvikle en bæredygtig model for det fremtidige lokalbibliografiske arbejde, som en del af den nationale biblioteksopgave.
Analysens delelementer består af en historisk gennemgang, afdækning af brugerbehov, beskrivelse og analyse af (lokalbibliografiske) dokumenttyper, beskrivelse og analyse af datagrundlag mht. formater og standarder, beskrivelse og analyse af formidlingsformer samt beskrivelse og analyse af organisation og økonomi i forbindelse med lokalbibliografisk arbejde.
Det praktiske arbejde bliver udført af projektlederen Jørgen Gram Christensen og projektgruppen bestående af Eva Stennicke, Helsingør Kommunes Biblioteker, Tove Michelsen, Det Nordjyske Landsbibliotek og Anne Marie Thirsvad, projektmedarbejder ansat ved Vejle Bibliotek. Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører (PAL) har bidraget med faktuelle oplysninger.
Nogle afsnit eller kapitler er udarbejdet af eksterne konsulenter eller medlemmer af projektgruppen, i de tilfælde hvor intet andet er nævnt, har projektmedarbejderen og projektlederen udarbejdet pågældende afsnit.
Ved den historiske gennemgang benyttes der forskellige dokumentariske metoder. Til afsnittet om Dansk Lokalbibliografi (forkortet DLB) tages der udgangspunkt i forskellige kapitler i Dansk lokalbibliografi : vejledning (1988). Efterfølgende beskrives Dansk Lokalbibliografisk Udvalg (DLU) kort baseret på hjemmesiden www.lokallit.dk’s afsnit Om Dansk Lokalbibliografisk Udvalg, og Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører (PAL) beskrives blandt ud fra deres vedtægter. Afsnittet omhandlende det lokalbibliografiske arbejde rundt om i landet beskrives hovedsageligt på PAL-medlemmernes tilbagemeldinger.
Beskrivelserne af de enkelte amters status omkring deres lokalbibliografiske arbejde bygger både på informationer fra de respektive hjemmesider, statusorientering på PAL-møder gennem tiden og lokalbibliografiredaktørernes egne fremsendte orienteringer.
Der ønskes en dokumentarisk undersøgelse af brugerbehov. På europæisk plan arbejder Cultural applications: Local institutions mediating electronic ressources (forkortet Calimera) med brugervenlighed og brugerbehov i de lokale kulturelle tilbud formidlet via elektroniske ressourcer.
Der er foretaget nogle få undersøgelser af brugen af portaler fremkommet som resultat af ABM-samarbejder. Det drejer sig om ViborgHistorie.dk, historiefyn.dk og NOKS, som vil blive diskuteret nærmere i kapitlet omkring brugerbehov. For alle tre undersøgelser gælder det, at brugerbehov kun er en mindre del af resultatet, for formål med disse test har været orienteret mod selve opbygningen og den tekniske del af ABM – portalerne. Samlet vil Calimera og brugerundersøgelserne danne baggrund for en klarlæggelse af brugerbehov ud fra en beskrivelse af målgruppen.
Tove Michelsen (Det Nordjyske Landsbibliotek, PAL-medlem) foretager fortrinsvis en dokumentarisk gennemgang af materiale. Gennemgangen baseres først og fremmest på Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998) Dansk lokalbibliografi : vejledning og forskellige relevante love og bekendtgørelser, for derigennem at klarlægge kutyme samt arbejdsfordelingen mellem national- og lokalbibliografien.
Beskrivelse af nuværende danMARC2-format standarden brugt ved registrering af lokalbibliografien. Kapitlet baseres fortrinsvis på PAL-medlemmernes erfaringer, som er samlet af Eva Stennicke (Helsingør Kommunes Biblioteker og PAL-medlem). Kapitlet rummer desuden en vurdering af lokalbibliografiske poster testet mod DanBiB, af Bodil Dalgaard-Møller, DBC.
Eksterne konsulenter fra DBC er rådspurgt, og kapitlet bygger således bl.a. på tilbagemeldinger med vurdering fra DBC. Dertil er forskellige andre formidlingsmodeller opstillet, hvorefter alle modeller er diskuteret og analyseret i forhold til målgrupper og brugerbehov.
Der er opstillet forskellige formidlingsmodeller opstillet, med baggrund i konklusioner fra denne rapport, hvorefter modellerne er diskuteret og analyseret, med henblik på eventuelle ændringer i organisationen samt finansieringen af det lokalbibliografiske arbejde.
Det lokalbibliografiske arbejde rundt om i landet er baseret på ideen om, at det, der sker i dag, er historie i morgen. Det lokalbibliografiske arbejde er derfor en garant for både aktualitet og historie. En løbende, bibliografisk registrering af materialer der refererer til lokalområdet sikrer på en gang adgangen til up-to-date information om nutiden og adgangen til historisk information.
Den lokalbibliografiske registrering af i dag er således en aktiv del af historien: den dokumenterer den øjeblikkelige historie og bevarer i sig selv historien for eftertiden.
Aktualiteten i det lokalbibliografiske arbejde er derfor samtidig eksponent for et bredere historiesyn, end man traditionelt har forbundet med lokalbibliografisk registrering. Som eksempel kan nævnes den større fokus på registreringen af kommunal og amtskommunal impressa. Et andet eksempel er registreringen af faglige, fagpolitiske og politiske emner på artikelniveau. Sådanne typer af indhold er medvirkende til at gøre lokalbibliografien til det, den er i dag: en bredere informationskilde, aktuel og for fremtiden.
Lokalbibliografien har historisk set haft et andet grundlag. Der har tidligere i langt højere grad været tale om en retrospektiv registrering. De fysiske rammer for registreringen i kortkartoteker og trykte værker har samtidig været en begrænsning for både registreringsniveauet og søgemulighederne. Disse faktorer har været medvirkende til, at lokalbibliografien historisk set har været en mere traditionel, lokalhistorisk bibliografi og eksponent for et mere traditionelt historiesyn.
Hovedredaktionen for Dansk Lokalbibliografi stiftes i april 1970. Hovedredaktionen skal arbejde for at skabe fælles retningslinjer for lokalbibliografierne på landsplan og dermed få skabt et nyt landsdækkende lokalbibliografisk storværk. Man forestiller sig et bogværk med en lokalbibliografi for hvert amt i Danmark.
I 1988 ændres navnet til Dansk Lokalbibliografisk Udvalg (DLU) ved tilknytningen som underudvalg til Bibliotekscentralen; det nuværende DBC. Tilknytningen til Dansk BiblioteksCentral ophører juni 1998, hvor Statsbiblioteket overtager sekretariatsfunktionen.
Ifølge Dansk Lokalbibliografisk Udvalg (2005) er udvalgets opgave, at være ”rådgivende og initiativskabende udvalg på det lokalbibliografiske område”. Dette indebærer derfor, at udvalget skal:
· Være rådgivende og koordinerende i forhold til det lokalbibliografiske arbejde i amterne
· Virke for igangsættelse af lokalbibliografiske initiativer i de egne af landet, der endnu er uden lokalbibliografi, idet målet er, at der etableres en lokalbibliografisk registrering i alle amter
· Arbejde for at de allerede foretagne lokalbibliografiske registreringer i bogform eller elektronisk form følges op med en løbende ajourføring.
· Arbejde for at de foretagne lokalbibliografiske registreringer præsenteres som en helhed, f.eks. via en fælles homepage.
· Arbejde for at de udgivne trykte lokalbibliografier konverteres til elektronisk form og indgår i den samlede præsentation af lokalbibliografiske data.
· Arbejde for at en systematisk registrering af kommunale og amtskommunale publikationer sker inden for rammerne af Dansk Lokalbibliografi.
På amtskommunalt og kommunalt plan oprettes også et udvalg. I oktober 1998 stifter en kreds af de personer, som rundt om på landets biblioteker arbejder med indsamling og registrering af lokalbibliografisk materiale, udvalget Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører (PAL).
PAL (1998) har opstillet følgende vedtægter:
Arbejdet med at udforme lokalbibliografier i de enkelte amter er noget uensartet. Nogle steder er man startet tidligt og har haft forholdsvis mange ressourcer til rådighed, mens man andre steder ikke har haft samme prioritering.
Ved stiftelsen af Hovedredaktion for Dansk Lokalbibliografi i 1970 samt den første udgivelse af vejledningen Dansk lokalbibliografi : DLB : en vejledning til brug ved udarbejdelse af lokalbibliografier i 1972 sættes der fokus på det lokalbibliografiske arbejde.
De første lokalbibliografier efter 1970 er trykte værker. Nogle af disse dækker hele amter og benævnes derfor Amtsbibliografi, mens andre kun medtager litteratur om mindre lokalsamfund, som eksempelvis Bibliografi: litteratur om Maribo. For de fleste gælder, at de udkommer fra omkring 1975 til 2002 og medtager litteratur trykt tidligere eller til og med udgivelsestidspunktet. Men ikke alle amter eller kommuner er dækket af en lokalbibliografi (se bilag 1).
Computernes indmarch i biblioteksvæsnet i starten af 1980’erne får stor betydning for den lokalbibliografiske registrering. Bibliotekskatalogernes ændring fra kortkartoteker til databaser gør det oplagt, at lokalbibliografien skal følge samme vej. Samtidig puster de bedre registrerings- og søgemuligheder nyt liv i lokalbibliografien. Ved udgivelsen af Dansk lokalbibliografi : vejledning i 1998 bliver arbejdet rundt om i amterne mere ensartet, og flere amter får hjælp til at starte en lokalbibliografi.
I år 2000 iværksættes indscanning af de trykte lokalbibliografier. Firmaet KONKAT står for arbejdet, og den trykte lokalbibliografi for Århus Amt er den første lokalbibliografi, som bliver konverteret til danMARC-formatet. Snart følger andre amter efter, og i dag er en stor del af de trykte lokalbibliografier elektronisk tilgængelige.
Langt de fleste lokalbibliografiske poster er dermed i dag elektroniske og online tilgængelige. I alt findes der omkring 240.000 elektroniske lokalbibliografiske poster.
Men man kan ikke søge i alle landets lokalbibliografiske poster på én gang. Søgningen foregår derimod i den enkelte lokalbibliografiske database. De fleste elektroniske lokalbibliografier er udskilt fra bibliotekskatalogen, mens nogle optræder som en kategori eller er fuldt integreret i katalogen.
Status i foråret 2006 for de omkring 230.000 elektroniske lokalbibliografiske poster er som helhed følgende (se detaljer for hver enkelt lokalbibliografi i bilag 1 og 2).
Størrelsen af de enkelte lokalbibliografier varierer. Fire[2] af lokalbibliografierne har over 20.000 poster mens fem[3] har mellem 10 og 20.000. Resten af lokalbibliografierne har fra 5 til 8.000 og et par stykker har omkring et par tusind poster. Af det samlede antal poster er godt 66.000 konverterede poster fra de trykte lokalbibliografier, hvoraf cirka 61.000 poster mangler klassemærke og ingen har fået tilføjet emneord.
Tidsmæssigt går disse konverterede poster og dermed nogle af de elektroniske lokalbibliografier tilbage til trykkekunstens oprindelse. Således kan man online finde poster på materiale fra omkring 1500- og 1600tallet i lokalbibliografier fra både Frederiksberg kommune, Frederiksborg, Nordjylland[4], Roskilde, Sønderjylland/Sydslesvig, Storstrøms og Århus amter.
Lokalbibliografiens dækningsgrad påvirkes af de nedskæringer, som flere lokalbibliografiredaktører oplever eller har oplevet de senere år. For eksempel sker der pt. ingen registrering i Århus og Ringkøbing, og amter som Viborg, Vestsjælland, Storstrøms og Ribe har en noget spredt og ikke fuldstændig registrering af lokalbibliografisk materiale (se bilag 2).
Skal man fremsøge materiale i lokalbibliografierne, foregår dette noget varierende. I 11 ud af landets i alt ca. 15 online lokalbibliografier søger man i en separat lokalbibliografisk database. Mens det for den resterende del gælder, at søgningen foregår i bibliotekskatalogen. Der er fordele og ulemper ved begge typer. Søgning i den separate lokalbibliografi giver i mange tilfælde flere specifikt lokalbibliografiske søgemuligheder i forhold til afgrænsning og præcisering modsat de integrerede lokalbibliografier. Eksempelvis giver næsten alle de separate lokalbibliografibaser mulighed for søgning på kommunekoder, hvilket modsat kun er muligt i et af de tilfælde[5], hvor lokalbibliografien er en del af bibliotekskatalogen. Men ofte gøres der ikke meget reklame for de separate lokalbibliografier, og de kan derfor være svære at finde eller opdage for potentielle brugere; både de professionelle og ikke-professionelle.
Strukturreformen, og den deraf følgende ændring af de nuværende amter og kommuners geografi og arbejdsområder, vil med stor sandsynlighed bevirke ændringer i det lokalbibliografiske arbejde rundt om i landet.
Strukturreformen vil opdele af Danmark i større enheder. Mange
kommuner bliver større enheder og amterne bliver endnu større enheder,
regionerne.
Umiddelbart vil strukturændringerne betyde, at lokalbibliografiernes nuværende, geografiske afgrænsning til amterne vil være forældet. Regionerne vil dog næppe kunne afløse amterne som en geografisk afgrænsning for lokalbibliografierne. Regionerne vil geografisk være for store enheder til, at det vil være praktisk at bruge dem som lokalbibliografiske enheder.
Det samme gør sig gældende med de nuværende - og eventuelt kommende, muligvis endnu større – centralbiblioteks-områder. Disse enheder udgør ligeledes for store geografiske områder til at være praktisk anvendelige.
De nye kommuner er samtidig for uensartede i størrelse til at udgøre det nye, lokalbibliografiske landskab.
I PAL har man bl.a. diskuteret mulige konsekvenser for registreringen af kommunal impressa efter strukturreformen, også med henblik på den fremtidige arkivsituation..
Ved PAL medlemmernes rundspørge til kommunerne viser det sig, at mange af de nye store kommuner overvejer eller allerede har konkrete planer om udvidelse af de nuværende stadsarkiver eller oprettelse af nye stadsarkiver eller kommunearkiver (se bilag 4). Konkret har omkring ti kommuner planer om eller forhandler om et nyt stadsarkiv eller kommunearkiv. I en del nye storkommuner udvides det eksisterende stadsarkivs ansvarsområde eller der oprettes arkivsamarbejder, således at både den gamle og den nye kommune dækkes. Generelt set er arkivfremtiden for mange af de nye kommuner[6] endnu ikke endelig besluttet. Der kan dertil ikke gives et klart billede af, om antallet af lokalarkiver og sognearkiver vil falde som følge af oprettelsen af stads- og kommunearkiver.
Der er heller ikke noget klart billede af, hvor store ændringerne bliver som følge af oprettelsen af stads- og kommunearkiver. Tendensen er, at de steder hvor man allerede har eller har planer om stads- eller kommune arkiv, ønsker man, at arkivet skal stå for indsamling og registrering af kommunal impressa (se bilag 4).
De lokale forvaltninger har to love at tage hensyn til, når det gælder de trykte materialer, pligtafleveringsloven[7] og arkivloven[8]. Begge love kræver aflevering af trykt materiale, henholdsvis centralt og lokalt. Stads- og kommunearkiverne opbevarer og registrerer kommunal impressa lokalt, jf. arkivloven.
Men folkebibliotekerne er ifølge Bibliotekslovens[9] § 1 stk. 3 forpligtet til at formidle ”statslig og kommunal information og information om samfundsforhold i øvrigt”.
Derfor ville det være ønskeligt, om der fra centralt hold tages initiativ til ensretning af retningslinjer, således at al kommunal impressa også i højere grad bliver afleveret på biblioteket. Subsidiært kan et tættere, lokalt samarbejde mellem arkiv, bibliotek og forvaltning være ønskværdigt.
Bliver de kommunale impressa formidlet fra biblioteket og kan der med udgangspunkt heri ske en samlet formidling via en landsdækkende base, så vil denne formidling modsvare Biblioteksstyrelsens (2006, s. 14) målsætninger omkring samling af ressourcer (mere herom senere), og den deraf følgende tilfredsstillelse af brugernes behov.
Viden om brugernes behov er vigtig, og ethvert initiativ skal først og fremmest være brugervenligt. Hvis et tiltag ikke dækker brugernes behov eller er brugervenligt, vil det aldrig blive en succes. I EU-regi arbejder Calimera (forkortelse af Cultural applications: Local institutions mediating electronic ressources) med brugervenlighed og brugerbehov.
Brugervenlighed er et af hovedområderne i Calimera usability
guidelines opstillet af Dalla, Dallas og Vaki. (2005). Ifølge Dalla,
Brugere af lokale kulturelle tilbud er et hovedområde for Calimera. Calimera (2005, s.1) arbejder på en øgning af koordinering af viden, research og innovation via et stort netværk af lokale professionelle, politikere, videnskabsfolk osv. som arbejder med biblioteker, museer og arkiver.
Nøgleområder
for museer, biblioteker og arkiver er, når man læser Calimera (u.å., s.5), “local
history, histories of houses, places, migration, indigenous populations,
displaced groups, etc., and family history, underpin cultural identity and
stimulate a sense of community”. Hvilket blandt andet skyldes “growing interest
in family history, and the exploration of personal identity”. Og
digitaliseringen bevirker, at søgningen efter “resources relating to a
particular culture regardless of whether these are in a museum, library or
archive, or even if they are in another town or country” bliver sømløs og
uafhængig af den fysiske placering.
Disse nøgleområder, interessefelter samt efterspurgte søgemuligheder er dækkende for arkiver, biblioteker og museer, deres forskelligartede aktiviteter og deres brugere, og dermed også brugere af lokalbibliografien.
Og ifølge
Calimera (2005, s. 1) er brugere af lokale kulturelle tilbud indenfor Calimeras
interessefelt ”anybody with a local interest: in short ordinary citizens of all
ages and background with their variety of needs and interests”.
Samlet kan ovenstående sammenfattes til:
Målgruppe (for lokale kulturelle elektroniske tilbud):
Brugerbehov:
Brugerne af de kulturelle tilbud skal være i fokus. Med Calimeras (2005, s.5) ord, er det derfor ”essential to move towards a more people-oriented approach where technologies are used by and for citizens, enabling the inclusion of everyone in the information society, taking into account the specific needs of young people, disabled people and the problems associated with an ageing population”. Udviklingen af nye kulturelle tilbud og nettjenester skal dermed være til gavn for alle borgere, og alle borgere skal have adgang til disse tilbud.
Men hvordan ser billedet ud ved en indsnævring af fokus til borgere i Danmark, og deres brug af elektroniske, lokale kulturelle/kulturhistoriske tilbud på Internettet?
Resultaterne fra undersøgelserne af brugen af portalerne ViborgHistorie.dk, historiefyn.dk og NOKS vil blive diskuteret nærmere her. For alle tre undersøgelser gælder det, at brugerbehov kun er en mindre del af resultatet, for formål med disse test har været orienteret mod selve opbygningen og den tekniske del af ABM portalerne.
I en brugertest af ViborgHistorie.dk er brugernes forventninger til den lokalhistoriske portal af interesse for denne rapport. I ViborgHistorie.dk (2003) er portalen testet på følgende brugertyper, som alle undtagen turisten er lokale borgere fra Viborg. En kvinde og en mand i 50érne, der bruger lokalhistorie på jobbet (skolelærer og bibliotekar). To pensionister af hvert køn i 60érne, der henholdsvis er arkæologisk interesseret i lokalhistorie og er lokalhistorisk og slægtshistorisk interesseret. Derudover to skoleelever fra 8. kl. på 14 år og af hankøn, hvoraf den ene har stor historisk interesse, og den anden noget mindre. Til sidst blev en kvindelig journalist i midten af 30érne med historisk interesseret testet.
Der er således tale om en gruppe af brugere, som denne rapport ikke betragter som værende væsentligt anderledes sammensat end brugere af lokalbibliografier.
De testede brugeres informationsbehov er følgende:
Historiefyn.dk (2002) har også lavet brugertest. I rapporten om gennemførelsen af projektet historiefyn.dk (2002, s. 9) er brugerne ikke beskrevet nærmere end, at:
Den primære målgruppe blev fra starten defineret som den ”interesserede lægmand”, forstået som gruppen af personer med interesse for lokalhistorie eller med tilknytning til det lokalhistoriske miljø. Målgruppen er altså hverken fagfolk eller befolkningen som helhed. Det ansås dog for sandsynligt, at en bredere kreds vil have interesse i portalen pga. dens kulturhistoriske materiale. Derfor har det været en sekundær målsætning, at portalen appellerer til den større gruppe – uden at slække på de krav, den primære målgruppe måtte have.
Hvilket ikke kan siges, at være en betydelig anderledes sammensat målgruppe end brugere af lokalbibliografier.
Alt i alt mener brugerne i historiefyn.dk (2002, s. 4), at en lokalhistorisk portal rettet mod den ”interesserede lægmand” bør indeholde:
Et lidt mere detaljeret billede af brugernes behov kan man få ved læsning af NOKS (u.å.), hvor brugerne henholdsvis var ”1 fra Hjørring, 1 fra Frederikshavn-området, og 3 fra Aalborg-området. Aldersmæssigt fordelte brugerne sig med den yngste, der var sidst i 20’erne til den ældste der var sidst i 60’erne. Enkelte brugere anvendte NOKS gennem deres erhverv, men ellers blev NOKS brugt i fritiden”. Heller ikke disse typer af brugere anser denne rapport specielt afvigende fra brugere af lokalbibliografier.
Brugernes forskelligartede anvendelse af NOKS (u.å.) fordeler sig således.
Informationsbehov:
· Slægtsforskning: navne og steder
· Faktuelle søgninger: ex. Artikler
· I forbindelse med opgaver, universitetsprojekter el. lign. Til afsøgning af et område, til orientering om hvad der findes – eller kan findes – om emnet
· Firmaer og institutioner, der skal bruge materiale om et emne enten generelt eller specifikt.
· Personer og institutioner udenfor Nordjylland, der ikke har mulighed for at besøge Nordjyske kulturinstitutioner, men har forbindelse til Nordjylland. Dvs. den regionale søgebase har i allerhøjeste grad national interesse.
· Finde undervisningsmateriale: Søgeresultater bruges til inspiration til undervisningsforløb
Informationssøgning:
· NOKS opfattes som et af mange søgeredskaber man anvender – det er ikke det definitive svar på forespørgsler. Derfor er det ikke frustrerende at man ved at der findes mere end det der kommer frem.
· NOKS anvendes både i begyndelsen af søgningen og undervejs når der er brug for flere detaljer.
· NOKS bliver anset for at være en indgang til arkivalier med supplement af litteratur og genstande. Dog fremhævedes det at man lige såvel kunne lede efter litteratur som det primære.
· Man søger primært efter arkivmateriale herunder billeder, dernæst litteratur. Genstande fungerer som supplement men er sjældent det egentlige mål for søgningen.
· En søgning på noget materiale i NOKS følges som ofte op af besøg på institutionerne. Opfatter posterne i NOKS som registraturer, der blot henviser til det ”rigtige” materiale.
Samlet set viser de ovenstående uddrag af ViborgHistorie.dk, historiefyn.dk og NOKS, at brugerne og deres behov er noget forskelligartet og bredspektret.
Informationsbrugere/Målgruppe:
Informationsbehov:
Informationsbrug:
Der er aldrig blevet foretaget brugertests med baggrund i de lokale adgange til DLB. Der findes således ikke nogen dokumentation for brugerbehov eller brugertyper. Erfaringerne fra undersøgelserne af de danske ABM-portaler omtalt ovenfor formodes dog at være dækkende, i det mindste som eksempler på brugerbehov.
Med udgangspunkt i de nuværende lokale adgange til DLB kan det desuden konstateres, at der optræder to brugertyper, den informationsprofessionelle bruger og den ”almindelige bruger” eller den ikke-professionelle bruger. Det skal her bemærkes, at udgangspunktet i adgangene til DLB bevirker, at brugertyperne adskiller sig fra de tidligere nævnte brugertyper.
De informationsprofessionelle brugere reduceres til kun at være bibliotekarer, idet kun bibliotekarer har en professionel adgang. De øvrige professionelle brugere; dvs. eksempelvis skolelærere, journalister og forskere, bliver sidestillet med de ikke-professionelle brugere, idet de kun har de samme adgangsmuligheder som sidstnævnte, webadgangen til DLB. De øvrige professionelle brugere og de ikke-professionelle brugere benævnes i det efterfølgende derfor ”de øvrige brugere.”
Bibliotekaren har adgang til den lokale DLB via et professionelt interface – en direkte baseadgang, der er sideordnet eller lig med den alm. direkte adgang til biblioteksdatabasen, alt efter den lokale DLBs placering. En direkte adgang indeholder katalogiseringsmoduler, bestillingsmoduler mv., som kun bibliotekaren har adgang til i biblioteksdatabasen. Bibliotekarens adgang er således adgang til et raffineret og avanceret system, der har gennemgået mange udviklingsfaser og er funktionelt udover hvad angår DLB som delbase eller som integrerede poster. Bibliotekaren har desuden en erfaring i anvendelsen af dette interface til databasen. Funktionaliteten i interfacet og erfaringen med anvendelsen gør adgangen til den lokale DLB rimeligt funktionel for bibliotekaren.
Bibliotekaren anvender DLB til at finde bibliografiske oplysninger og til at verificere bibliografiske oplysninger. Posterne i DLB er beriget med emneord og har et udvidet noteapparat og er derfor en bedre nøgle til verifikation af lokale oplysninger. Bibliotekaren kan ud fra verifikationen i DLB herefter forsøge at manøvrere til lokalisering af en post. Eksempelvis kan bibliotekaren kopiere en analyseposts originale faustnummer fra katalogkodens fremvisningsformat over til den alm. biblioteksdatabase, til et andet biblioteks database (på baggrund af den kommunekode, der fremgår af katalogkoden), eller til netpunkt, og derefter lokalisere posten.
De øvrige brugere har adgang til den lokale DLB via en webadgang til biblioteksdatabasen. Uanset den lokale DLBs placering, som sideordnet base eller indeholdt i den alm. biblioteksdatabase, foregår denne adgang via en webside, der giver mulighed for søgning i den lokale DLB, normalt vha. et interface med søgefelter til såvel enkel søgning som avanceret søgning.
Uanset den lokale DLBs placering og uanset systemleverandør er der dog tale om en webside, der må betegnes som et standardprodukt, fremstillet til den alm. biblioteksbase. Der er således i hovedparten af lokalbibliografierne f.eks. ikke adgang til søgning på kommunekode via en menu – men kun ved anvendelse af en søgekode til kommunekoder i søgefeltet i avanceret søgning. Denne, i DLB noget essentielle funktion for afgrænsning (idet kommunenavnet som regel ikke gentages som søgbart emneord, for ikke at påføre unødig støj), kræver således nogle forkundskaber af de øvrige brugere.[10]
De øvrige brugere har eksempelvis heller ikke de samme forudsætninger som bibliotekaren, for skift til den alm. biblioteksdatabase for en lokalisering af en fremfunden post (i DLB-baser, der er logisk eller fysisk adskilte fra den alm. biblioteksdatabase).
Hverken bibliotekaren eller de øvrige brugere har adgang til en søgning på tværs af DLB for de enkelte amter. Der er (i princippet, jf. en mangel på opdatering) mulighed for via hjemmesiden lokallit.dk at søge oplysninger om URL’er til de enkelte lokalbibliografier, oplysninger om trykte lokalbibliografier, om kontaktpersoner på de enkelte biblioteker mv. ligesom der via et sogneregister i lokalit.dk er mulighed for at afgrænse et bestemt sogn til en kommune og et amt, for at lokalisere en bestemt lokalbibliografi (se mere kapitel 8, Formidlingsmodtagere).
Både bibliotekaren og de øvrige brugere skal således igennem en lang række opslag for at kunne fremsøge eks. et bestemt emne på tværs af de danske lokalbibliografier.
Jævnfør ovenstående diskussionen omkring brugerbehov og målgrupper, med udgangspunkt i de lokale adgange til DLB, kan det konstateres, at der via de lokale DLB-baser er forsøgt at give to målgrupper (bibliotekarer og ”øvrige brugere”, dvs. såvel professionelle/ikke-professionelle brugere) adgang til den lokale kulturarv i bibliotekerne. Det må samtidig konstateres, at der ikke er arbejdet med brugervenligheden af disse adgange. Der er tale om standardadgange, der stort set ikke er videreudviklet ud fra brugernes anvendelse af DLB – og der er ikke foretaget undersøgelser af brugervenligheden af disse adgange. Man må formode, at adgangene er funktionelle i visse anvendelsessituationer, men det må konstateres, at de ikke er funktionelle på baggrund af en bevidst udvikling, men alene med baggrund i en standardfunktionalitet eller i kraft af de indholdsmæssige kvaliteter i den lokale DLB.
Adgangen til en landsdækkende DLB er nærmest ikke-eksisterende for målgrupperne. Den mulighed der forefindes, via lokallit.dk’s oplysninger om de lokalbibliografiske muligheder, har ikke baggrund i en undersøgelse af målgruppernes behov. Det må konstateres, at der i bedste fald er tale om en mulighed for adgang til en række søgninger, om end en noget besværlig adgang. I og med, at der ikke er mulighed for en opsamling af de forskelligartede opslag en tværgående søgning vil kræve, er en præsentation af et tværgående søgeresultat ikke mulig. Brugervenligheden må konstateres at være dårlig og sammenholdt med Calimera usability guidelines opstillet af Dalla, Dallas og Vaki. (2005), må målgruppernes accept af tilbuddet formodes at være tilsvarende dårlig.
Brugertesten af Viborg.dk viser til dels et brugerbehov, der går på tværs af lokale og landsdækkende søgninger.
Pensionisterne ønsker således oplysninger på tværs af ”lokal og landshistorisk betydning”. I NOKS-undersøgelsen ønsker en studerende samstemmende ”alt om et emne” – dvs. såvel lokale som nationale oplysninger. Firmaer og institutioner ønsker ligeledes ”materiale om et emne enten generelt eller specifikt.”
Samtidig kan der i undersøgelserne fra de lokalhistoriske projekter aflæses et behov fra ikke-lokale, udefra kommende brugere, der ønsker lokale informationer. I brugertesten fra Viborg er det turisten, der ønsker ”informationer om seværdigheder og kendte steder i Viborg.” I NOKS-undersøgelsen er der tale om ”personer og institutioner udenfor Nordjylland, der ikke har mulighed for at besøge Nordjyske kulturinstitutioner, men har forbindelse til Nordjylland.”
At brugerne således ikke nødvendigvist er lokalt placerede, og at brugernes informationsbehov går på tværs af lokale og landsdækkende emner, er således tilsammen faktorer, der taler stærkt for behovet for en interregional/national løsning på det lokalbibliografiske område.
I udformningen af søgemuligheder for DLB er der ikke taget højde for disse behov. Mange søgninger starter bredt og eventuelt helst på landsplan, fordi brugeren ikke ved hvor eller måske endda hvad, han eller hun søger efter, men ender lokalt – hvis det er muligt. Andre søgninger starter måske mere snævert og lokalt, og ender nationalt. Ved søgning i en landsdækkende database vil søgningen kunne tage nye drejninger på grund af uventede oplysninger. En landsdækkende database vil således i væsentlig grad øge mulighederne for at browse sig frem til ny viden.
I brugertesten fra Historiefyn.dk giver brugerne udtryk for vigtigheden af brugervenligheden i en lokalhistorisk portal. Der udtrykkes behov mht. tilgængelighed, ”et godt søgested, der er let at komme til at bruge.” Brugerne appellerer også for usability og design i grænsefladen og fokuserer på indhold og fysisk tilgængelighed.
Det er også her nemt at se paralleller til DLB. Det vil umiddelbart være ønskværdigt, at DLB får en ensartet, genkendelig grænseflade, med en central placering i brugernes bevidsthed, samt en grænseflade med gennemarbejdet usability. Alt i alt peger dette i retning af en placering, der allerede er kendt af brugerne, med en allerede afprøvet grænseflade.
Fokuseringen på indhold og fysisk tilgængelighed peger desuden på vigtigheden af beskrivelse, herunder muligheder for inddragelse af fuldtekstdokumenter, samt at lokalisering og fremskaffelse af materialerne er mindst lige så vigtig for brugerne som en verificering. Ønsket om beskrivelse kan DLB allerede leve op til og ønsket fysisk tilgængelighed vil være en udfordring for DLB. En eventuel overbygning på DLB-baserne vil således naturligt skulle leve op til disse krav.
Calimeras (2005, s. 4) ord om, at det er ”essential to move towards a more people-oriented approach” må siges at være velanbragte som afslutning på denne delkonklusion.
Lokalbibliografien sikrer den detaljerede registrering af det lokale materiale. Lokalbibliografen er tættere på kilderne og kan derfor bedre holde øje med de lokale udgivelser.
Selv om der ikke er lokaliseringer i Lokalbibliografien, og man ikke kan være sikker på, at materialet findes på det lokale bibliotek eller er pligtafleveret, så det kan genfindes, så har registreringen af det lokale materiale alligevel stor værdi. Eksempelvis giver registreringen af et jubilæumsskrift oplysninger, der kan bruges til søgninger i andre lokale kilder som aviser.
MONOGRAFIER
Alle typer monografier medtages, hvis indholdet eller dele af indholdet har lokal relevans. Skønnes indholdet væsentligt er der ingen nedre grænse for omfang/sidetal.
PERIODIKA
Lokale periodika medtages, det gælder aviser, foreningsblade, kirkeblade, årsrapporter, årbøger.
KOMMUNAL IMPRESSA
Kommunal impressa har i nyere tid haft høj prioritet i lokalbibliografien. Til belysning af samfundsudviklingen i et givent lokalområde er de kommunale/amtskommunale/regionale publikationer af stor vigtighed. De lokale forvaltninger har to love at tage hensyn til, når det gælder de trykte materialer, pligtafleveringsloven[11] og arkivloven[12]. Begge love kræver aflevering af trykt materiale. For at forenkle processen for forvaltningerne, og dermed fremme afleveringslysten, kunne det være hensigtsmæssigt om der lokalt kan ske et samarbejde mellem arkiv, bibliotek og forvaltning. Lokalbibliografien har her sammenfaldende interesseområde med Stads- og Kommunearkivforeningen.
ANALYSEPOSTER
Lokalbibliografien søger at indeksere alle lokalhistoriske tidsskrifter og årbøger (se bilag 5). Principielt medtages også alle andre artikler, der har lokalrelevans. Artiklerne findes ved gennemgang af udvalgte tidsskrifter, gennemgang af litteraturhenvisninger eller søgninger i Artikelbasen. Desuden medtages artikler fra bøger.
I Lokalbibliografien bruges flere emneord, især person- og stedemneord end i Artikelbasen.
Nedenstående eksempel viser forskelligheden i registreringsniveau i DLB og DanBib.
Lokalbibliografi Fyn
LOKALE NETKILDER
Publicering via Internettet er i hastig vækst. Også hvad angår lokale netkilder så er Kommunale og amtskommunale rapporter, foreningers nyhedsbreve og historiske afsnit på institutioners hjemmesider eksempler på netkilder af lokalbibliografisk interesse.
I lighed med trykte publikationer er nogle lokale netkilder for små til at blive registreret i nationalbibliografien, men de kan ikke desto mindre have stor lokal relevans.
Det vil øge tilgængeligheden til den offentlige information, hvis kommunale og amtskommunale internetrapporter er katalogiseret sammen med de trykte i de lokale bibliotekskataloger.
Det er vigtigt at registrere de lokale netkilder for at fremme samspillet mellem det trykte materiale og netkilderne i lokalbibliografien.
Tilgængelighed: Lokalbibliografien kan give adgang til de ”levende” netkilder, der er ikke mulighed for bevaring, se senere afsnit om Pligtafleveringsloven.
Se i øvrigt kommentaren i 6.3. Delkonklusion.
MEDTAGES IKKE
Avisartikler og arkivalier medtages ikke. Mht. småtryk har Dansk Lokalbibliografi i praksis benyttet samme udeladelser som ’Lokale småtryk : fortegnelse over småtryk vedrørende lokaliteter uden for København : registreret i Småtryksafdelingen i Det kongelige Biblioteks Danske Afdeling (1983-), trykt i Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998):
Love og vedtægter
Reglementer og instrukser
Cirkulærer
Domme og kendelser
Adressefortegnelser
Medlemsfortegnelser
Kongresberetninger og lign.
Dyrskueberetninger
Sangbøger
Studievejledninger
Varekataloger
Prislister
Brugsanvisninger
Personalehåndbøger
Brochurer og programmer
Prædikener
Reklamer
Køreplaner
Festsange
ANDET
På trods af anbefalingerne i Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998) sker der ud fra lokale prioriteringer og hensyn en registrering af artikler fra provinsaviser i lokalbibliografisk regi.
Det Nordjyske Landsbibliotek katalogiserer avisartikler på emnemappeniveau for at synliggøre den meget store avisklipsamling. Lokalhistorisk Bibliotek i Odense katalogiserer artikler fra Fyns Amtsavis.
Generelt medtages alt materiale med lokal interesse og relevans, men reel praksis rundt om i landets amter er forskellig og afspejler til en vis grad lokale holdninger og forudsætninger. I mange amter har man en aftale med de enkelte biblioteker om at registrere det materiale, bibliotekerne selv sender ind, suppleret med det materiale lokalbibliografiredaktøren prioriterer. På baggrund af en manglende ”pligtafleveringsaftale” med eksempelvis kommunerne kan lokalbibliografierne ikke siges at være fuldstændige. Til gengæld er den lokalbibliografiske registrering detaljeret og dermed uddybende. Det vil sige at indekseringsniveauet er ekshaustivt, hvilket gør dokumenterne nemmere at fremsøge for brugerne. Jo flere emneord per post, jo større sandsynlighed for at finde posten ved en søgning. Dermed er der større sandsynlighed for at en søgning i en DLB-base tilfredsstiller brugernes behov. (her ses bort fra, at øget ekshaustivitet også øger risikoen for støj)
PLIGTAFLEVERINGSLOVEN
Ifølge pligtafleveringsloven (2004) skal der afleveres 2 eksemplarer af alt publiceret materiale:
Bøger
Aviser
Blade
Kataloger
Pjecer
Teaterprogrammer
Foldere
Plakater
Køre- og fartplaner
Produktbeskrivelser
Glober
Reliefkort
Reklamer
Salgsmateriale
Postkort
Løbesedler
Noder
Kort
Billeder
Tidsskrifter
Årbøger
Beretninger
Regnskaber
Prislister
Tilgængelighed: Alle pligtafleverede værker gøres
tilgængelige for borgerne inden for rammerne af ophavsretsloven, idet der dog
tages særlige hensyn til bevaringsforpligtelsen.
Det vil bl.a. sige, at Det Kongelige Biblioteks eksemplar normalt ikke kan
hjemlånes.
En stor del af de pligtafleverede udgivelser bliver registreret med titel, forfatter og andre oplysninger i den danske nationalbibliografi.
Andet pligtafleveret materiale registreres i ”klumper” i Det Kongelige Biblioteks base, og kan søges som sådan i netpunkt.
Post fra netpunkt:
[Vejle Kommune]. - [Vejle] :
Vejle Kommune, 2000-2003. - 1 boks med 17 dokumenter
Vejle
Kommune
Plan 2012 : Hovedstruktur : forslag. - 2000
Plan 2012 : Forudsætnings-redegørelse. - 2000
Plan 2012 : Forudsætnings-redegørelse. - 2001
Lokalplan 150 : for et centerområde ved Borgvold. - 2001
Lokalplan 156 : for et boligområde ved Krogagervej i Skibet. - 2001
Lokaler i midtbyen : Rapport udarbejdet maj 2000 [af] Fritidsafdelingen. - 2000
Projekt Arbejdsmiljø 1/10-96 til 30/9-99 : Bilagsrapport. - [2000]
Vurderingsredegørelse : 2000-vurderingen : Vejle indre og Vejle ydre
vurderingskredse. - 2001
Vurderingsplan 2001. - 2000
Evaluering af Helhedsskolen : Børne- og kulturforvaltningen. - 2001
Tosprogede elever i Vejle Kommune 1999/2000. - [2000]
Etniske minoriteter i Vejle Kommune : en oversigt over kommunens indsats på
området. - 2000
Projektbeskrivelse til uddannelsesprojekt i Vejle Kommune 2003-2004 : Børn på
tværs af grænser - om børn og unge med traumer i forbindelse med krig &
flugt. - [2003]
Populærudgave af Interviewundersøgelse med udviklingshæmmede om bolig, fritid
og støtte. - 2003
Elevernes alsidige personlige udvikling. - [2002]
Statusopgørelse for F/I-sundhedsplejerske i Vejle Kommune 1999-2000 :
flygtninge/indvandrersygeplejerske. - 2000
Statusopgørelse for F/I-sundhedsplejerske i Vejle Kommune 1999-2000 :
flygtninge/indvandrersygeplejerske : bilag. - 2000
Lånereglen er KB Læsesal,
dvs. det er ikke muligt at hjemlåne publikationer fra posten.
NETKILDER
Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen
(Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket) har adgang til at rekvirere eller
fremstille eksemplarer af materialet, og som indsamles gennem:
* indsamling af materiale fire gange om året (Høstning af hele det danske net)
* indsamling af materiale, som offentliggøres på et antal udvalgte
netsteder
* indsamling af materiale, som offentliggøres i tilknytning til et antal
udvalgte begivenheder om året
Tilgængelighed: De afleverede eksemplarer af værker i digital form må dog alene gøres tilgængelige for enkeltpersoner til personligt gennemsyn eller studium på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Filmmuseet ved hjælp af teknisk udstyr.
ARKIVLOVEN
Arkivenheder, der er skabt eller tilvejebragt af den offentlige forvaltning og domstolene, og som er afleveret til offentligt arkiv, er tilgængelige, når arkivenhederne er 20 år gamle. Kommunerne kan aflevere deres arkivalier[13] til kommunale arkiver, eller aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver.
Trykt materiale: Hvis det er trykt/produceret af kommunen, fx lokalplaner eller publikationer, skal der bevares 1 originaleksemplar. Samtidig skal der også – ifølge Pligtafleveringslovens bestemmelser – afleveres 2 eksemplarer til Det kongelige Bibliotek.
I princippet bliver alt udgivet materiale pligtafleveret, men ikke alt registreres detaljeret. Udvælgelse af titler til nationalbibliografisk registrering er baseret på fastlagte optagelseskriterier.
Publikationer, der ikke er i boghandelen, udelades dog normalt, hvis de er under 17 sider, eller hvis de kun har interesse for en intern eller snæver, specielt lokal kreds, f.eks. årsberetninger, regnskaber og vedtægter, rapporter om korporationers egne forhold, studievejledninger, kompendier o.l., kursusmateriale, lokale vejvisere, telefonbøger og køreplaner, eller hvis de kun har kortvarig interesse, såsom valgbrochurer, reklamepublikationer, programmer og kalendere. Ligeledes udelades amts- og primærkommunale publikationer, der vedrører aktuelle administrative og fysiske forhold, f.eks. planpublikationer, statistikker o.l.
Periodika udgivet af foreninger og institutioner optages, hvis de er lands- eller landsdelsdækkende, og hvis indholdet ikke overvejende har relation til den udgivende forening eller institution.
Analyseposter: Registreres af Dansk Bibliotekscenter i Dansk artikelindeks. Pr. 1. april 2006 indekseres der i trykt form løbende 715 tidsskrifter og 7 aviser. Derudover indeholder Dansk artikelindeks henvisninger til en række aviser og tidsskrifter fra 1981 og frem, som ikke længere indekseres, enten som følge af tidsskriftets ophør eller pga. indekseringsophør. Herunder indekseres større lokalhistoriske tidsskrifter og årbøger. Lokalbibliografien søger at indeksere alle lokalhistoriske tidsskrifter og årbøger. Se skema – bilag 5.
Netpublikationer: Dansk BiblioteksCenter har defineret netpublikationer som resurser, publiceret på Internet. Nogle af disse publikationer bliver udvalgt og registreret, så de kan søges i DanBib, bibliotek.dk og andre biblioteksdatabaser.
Der defineres 3 publikationstyper:
De statiske netpublikationer bliver registreret stort set
som trykte bøger.
Der tages højde for de hyppige ændringer i de dynamiske publikationer ved at
registrere på et grundniveau i danMARC2, hvor der lægges hovedvægt på emneord og
noter og mindre vægt på en nøjagtig beskrivelse af sidens udseende som ofte
ændres.
Som forsøg sker der også en registrering af dynamiske publikationer i Dublin
Core (DC).
Lokalbibliografien er garant for en registrering af de lokale udgivelser.
Lokalbibliografiredaktøren kan via sin lokale placering og sit lokalkendskab, og i kraft af et netværk af indberettere med lokalkendskab, placeret på biblioteker i de enkelte kommuner, holde et vågent øje med de lokale udgivelser. Lokalbibliografiredaktøren og indberetterne holder sig bl.a. orienterede ved følge med i de lokale mediers artikler og notitser vedr. nye udgivelser. Til forskel fra pligtafleveringen gør lokalbibliografiredaktøren og indberetterne en aktiv indsats for at skaffe sig lokal impressa. Lokalbibliografiredaktøren sørger for at småtryk og periodika bliver tilsendt biblioteket, at lokalt udgivne bøger bliver indkøbt til biblioteket og at bøger med lokalt indhold bliver bestilt hjem fra andre biblioteker. Al registrering i lokalbibliografien foregår som primærregistering.
Det samme gør sig gældende mht. kommunal impressa. Via kommunernes hjemmesider holder lokalbibliografiredaktøren øje med de kommunale udgivelser, det være sig monografier, periodika eller netkilder. Lokalbibliografiredaktøren har aftaler om indsendelse af de kommunale udgivelser med de enkelte kommunale forvaltninger og med de kommunale trykkerier. I nogle tilfælde er det således også lokalbibliografiredaktøren, der står for indsendelsen af pligtaflevering fra en kommune.
Det vil øge tilgængeligheden til den offentlige information, hvis kommunale og amtskommunale internetrapporter er katalogiseret sammen med de trykte i de lokale bibliotekskataloger. Dertil gøres opmærksom på den manglende ”pligtafleveringsaftale” med eksempelvis kommunerne, bevirker, at lokalbibliografierne ikke er fuldstændige. En løsning på det problem ville være ønskeligt.
Registreringen af monografier, periodika, netkilder og artikler, indeholdt i monografier og periodika, har i lokalbibliografien det til fælles, at der ikke er minimumskrav til sideantal eller omfang, for at der kan foregå en registrering. Det er alene validiteten i det lokale indhold, der stilles krav til. Derved opnås en større fuldstændighed i registreringen. Der er eksempelvis ingen artikler i lokale årbøger, der ikke registreres pga. en nedre grænse for typografiske enheder, sådan som det er tilfældet i Dansk artikelindeks, hvor artikler under 6000 enheder ikke medtages.
Der er i denne rapport af pladshensyn ikke gjort detaljeret rede
for de særlige problematikker omkring netpublikationer. Der henvises til rapporten
Christensen, J. & T. Michelsen (2003). Lokale internetkilder i lokalbibliografiske
baser for en nærmere gennemgang.
I netkilde-rapportens
konklusion udtrykkes der et ønske om lovændringer, der kan fremme:
1. Pligtaflevering af dynamiske netpublikationer
2. Central høstning af frit tilgængelige netkilder –
dog således at også det lokale arbejde kan indgår heri.
(Lokalbibliografiredaktører indberetter til central institution)
3. Tilgængelighed til indhøstede netkilder via
folkebibliotekerne
- ligesom rapportens forfattere giver udtryk for,
at de ikke mener, at fire årlige tværhøstninger og høstning af 80 udvalgte
netkilder dækker det lokalbibliografiske behov.
Rapporten citerer desuden Kulturministeriet (2003). Udredning om bevaring af kulturarven, for den holdning, at en nationalbibliografisk registrering af netpublikationer ikke er nødvendig for en genfinding, og af samme samt omkostningsmæssige grunde derfor ikke bør foretages – og sammenholder denne holdning med følgende citat fra Kulturministeriets rapport:
”Erfaringerne med pligtaflevering af statiske digitale materialer viser, at kun en mindre del af de afleveringspligtige materialer hidtil er blevet afleveret. Herudover er mængden af aktører, der offentliggør materiale på internettet så stor, at det i praksis vil være umuligt at identificere og påtale de tilfælde, hvor afleveringen udelades [....] Udvalget finder ikke, at den afleveringsstrategi, der anvendes i dag, er hensigtsmæssig.”
Det Nordjyske Landsbibliotek har efter udgivelse af
rapporten Christensen, J. & T. Michelsen (2003). Lokale internetkilder i lokalbibliografiske
baser foretaget en meget omfangsrig registrering af netpublikationer fra
Nordjyllands Amt. Men en omfattende registrering af lokale netpublikationer er
desværre endnu ikke foretaget i landets øvrige amter.
Birthe Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket, har i 2005 i en artikel i Bibliotekslederforeningens internettidsskrift BLF-IT (Christensen-Dalsgaard, B. (2005). Bibliotekers mulige rolle ved synliggørelse af netressourcer, der er udgivet af offentlige myndigheder) givet udtryk for en interessant nytænkning med hensyn til sikring af en registrering af netpublikationer, udgivet af offentlige myndigheder. Birthe Christensen-Dalsgaard påpeger, med baggrund i pligtafleveringsloven, problematikken i, at der ved høstning af netpublikationer ikke skelnes mellem udgivers status eller materialets karakter, dvs. en evt. kvalitetsvurdering baseret på udgiver understøttes ikke. Birthe Christensen-Dalsgaard foreslår derfor, at netpublikationerne udstyres enten med metadata og lægges i et specielt publikationsområde eller beskrives i en database, som kan høstes. Fordelen ved at lægge metadata sammen med publikationen eller i en speciel database er, at dokumentet på denne måde kan bruges i mange sammenhænge. Ved høstning af metadata kan disse bruges som basis for struktureret søgning, og ved høstning af dokumenterne, kan de tekstbaserede danne grundlag for fritekstsøgning.
Forslaget går således ud på, at der lokalt skabes en kvalitetsvurdering og evt. beskrivelse af offentlige netpublikationer. Citat: ”Man kunne forestille sig, at Gentofte Kommune havde en aftale med Gentofte Bibliotek om, at de beskriver alle kommunens publikationer, ligesom flere universiteter har aftaler med deres universitetsbiblioteker […] Man kunne forestille sig, at bibliotekernes rolle i højere grad kom til at omfatte synliggørelse af brugernes vidensproduktion […]”
Denne rapport kan kun bakke op om et sådant tiltag, der kan
være medvirkende til at sikre og synliggøre offentlige netpublikationer. For
der er ingen tvivl om, at lokalbibliografien kunne få en central rolle i at
udstyre lokale, offentlige netpublikationer med metadata, subsidiært i at
kvalitetsvurdere og i at høste lokale netpublikationer.
DanMARC2-formatet bruges til beskrivelse af indholdet af lokalbibliografiske poster. DanMARC2 er det gældende og et gennemarbejdet format, som først og fremmest er udbredt i bibliotekssektoren. I danMARC2-formatet samles de bibliografiske oplysninger om et dokument i en post. Ifølge Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998, s. 40) taler man i lokalbibliografisk sammenhæng om to katalogiseringsniveauer:
Lokalbibliografiske publikationer beskrives ud fra henholdsvis en katalogisering og en emneanalyse. Specielt med hensyn til tildeling af emneord adskiller lokalbibliografiske poster sig i høj grad fra nationalbibliografiposter.
Lokalbibliografien medtager fire typer emnedata:
De fleste lokalbibliografiske poster opfylder ovenstående fra Dansk lokalbibliografi : vejledning (1998). Omkring 61.000 indskannede Konkat-poster mangler klassemærke og/eller emneord (se kapitel 3). Omkring 91.000 lokalbibliografiske poster mangler kommunekode (optalt jf. bilag 1).
Videreførslen af lokalbibliografien DLB på edb startede i 1986 i Helsingør og Roskilde i programmet Micropolydoc, et program, der kun indeholdt 19 felter. Disse poster findes stadig i de to bibliotekers DLB-baser og udgør således et noget reduceret format i forhold til det normale danMARC2-format.
På samme måde forholder det sig med KONKAT-posterne, poster fra konverteringen i år 2000 af trykte lokalbibliografier. Disse poster er skannet ind fra de trykte lokalbibliografier og mangler derfor klassemærke. Desuden er emneordene i disse poster genereret fra overskrifter i afsnit i de trykte bibliografiers, hvilket udgør et meget bredt og derfor noget misvisende ekstra emneordssystem i de edb-baserede lokalbibliografier.
En tredje afvigelse udgøres af poster, der er lagt i lokalbibliografien i biblioteker med bibliotekssystemet Aleph. I Roskildes lokalbibliografi optræder der poster uden faustnummer, der hidrører fra katalogiseringsmodulet i Aleph. I Viborg forekommer der såkaldte HOL-poster, der er afhængige af centrale poster, dvs. poster i bibliotekernes alm. database. (Mere herom under Kommentarer til danMARC2-felterne).
Desuden var overgangen fra danMARC til danMARC2 mærkbar i Dansk Lokalbibliografi, idet der i danMARC2-konverteringen ikke var tænkt på tilstedeværelsen af lokalbibliografi-poster i de lokale bibliotekers baser og sammes indhold af felter og delfelter, divergerende fra de alm. søgebasers feltanvendelse. De fleste af disse problemer blev dog løst lokalt. Dette blev gjort ved enten at tillade felter og delfelter, eller ved at slette felter og delfelter. Eksempelvis blev den jf. anbefalinger i Dansk lokalbibliografi : vejledning (1998, s. 51-55) tidligere anvendte bogstavsunderinddeling af klassemærket 46.4 slettet i lokalbibliografibaserne. Et andet eksempel er delfelter i værtspublikationsfelterne 557 og 558, hvor eks. delfelterne til klassemærkerne enten blev bibeholdt, idet de blev tilladt lokalt, eller blev slettet. Andre varianter var enkeltstående tilfælde, hvor der var anvendt felter, der ikke kunne accepteres i danMARC2-konverteringen, fordi de kun måtte anvendes i nationalbibliografiske katalogiseringer og ikke i bibliotekernes katalogiseringer. Eksempelvis kunne emnehenvisningsfelterne 960 og 962 ikke konverteres, da systemleverandørerne ikke havde tilladelse til at foretage en konvertering.
Grundlæggende skal forskellighederne i de enkelte lokalbibliografiers katalogiseringer, udover ovenstående historik mht. varianter, ses i lyset af, at katalogiseringerne har været foretaget med henblik på at skulle fungere i et lukket miljø, den lokale lokalbibliografibase. Katalogiseringerne har således kun skullet valideres lokalt og har ikke skullet leve op til en central validering. Udover de variationer i lokalbibliografierne, der er fremkommet på denne baggrund, kan man fastslå, at katalogiseringerne varierer efter den enkelte lokalbibliografiredaktørs skøn og efter sammes ambitionsniveau. Hvilket igen hænger sammen med de ressourcer, den enkelte redaktør har haft til rådighed. Men den enkelte lokalbibliografi har kun skullet være homogen i forhold til eget indhold. Alligevel forekommer der også i den enkelte lokalbibliografi poster af forskelligt ambitionsniveau mht. dataindhold. Dette skyldes f.eks. førnævnte eksterne faktorer, som ændringer i det timetal, der er afsat til den lokalbibliografiske registrering, men er eksempelvis også opstået ud fra en vurdering af de enkelte materialer. Således er eks. periodikaposter pr. tradition i flere lokalbibliografier tildelt færre emneord eller slet ingen emneord.
En anden problemstilling relaterer til materialets omfang. Det er således pr. definition nemmere at tildele mindre artikler emneord og noter med en langt højere grad af detalje, end det vil være at opnå samme grad af detaljering ved tildeling af emneord og noter til større værker.
I Dansk lokalbibliografi : vejledning (1998, s. 39-44) anbefales der anvendelse af to katalogiseringsniveauer, et centralt niveau og et lokalbibliografisk niveau. Det centrale niveau anbefales som tidligere nævnt bibeholdt ved kopiering af poster, der er katalogiserede på nationalbibliografisk niveau. Det lokalbibliografiske niveau er udformet som et mere begrænset niveau, med et reduceret antal felter og delfelter i forhold til det centrale niveau.
Der er således allerede i vejledningen lagt op til, at der i lokalbibliografierne vil forekomme to katalogiseringsniveauer. Det skal her bemærkes, at lokalbibliografierne mht. forskelligheder i katalogiseringsniveau ikke adskiller sig væsentligt fra bibliotekernes alm. databaser, hvor der også opereres med flere niveauer, helt ned til de såkaldte ”mini-katalogiseringer” der stort set kun består af felter for forfatter, titel, impressa og klassemærke.
Men hovedparten af lokalbibliografiredaktørerne har i praksis valgt et katalogiseringsniveau, der ligger et sted mellem det centrale niveau og det lokalbibliografiske niveau. Det lokalbibliografiske niveau har særligt nærmet sig det centrale niveau i de beskrivende felter og i henvisningsfelterne. Kodefelterne er derimod tildelt på et noget lavere niveau. Heraf fremgår lokalbibliografiredaktørernes koncentration omkring indhold og beskrivelse, dvs. funktionalitet som lokalbibliografi med lokal anvendelighed. I nogle poster overgår det valgte katalogiseringsniveau således det centrale niveau mht. beskrivelse, idet der er taget lokale hensyn med henblik på opslag, eksempelvis i ophavsangivelser.
Hvad angår tildelingen af emneord og noter, har det valgte katalogiseringsniveau i hovedparten af lokalbibliografierne pr. definition et langt større ambitionsniveau end det centrale katalogiseringsniveau. Det er mht. emneordsfelternes og notefelternes detaljerigdom at det valgte lokalbibliografiske katalogiseringsniveau især adskiller sig fra andre katalogiseringsniveauer. Dette er netop lokalbibliografiens force og essensen af lokalbibliografiens funktionalitet. Udover forekomsten af omfattende indholds- og indholdsbeskrivende noter og udover forekomsten af en detaljerigdom i emneordsfelter for personnavne, korporationsnavne og stednavne og henvisningsfelter til samme, så adskiller katalogiseringsniveauet i lokalbibliografierne sig som oftest også i tildelingen af kontrollerede og ukontrollerede emneord. Normalt tildeles kontrollerede / ukontrollerede emneord således, at de relaterer til materialets klassemærke. Dette er der populært sagt set stort på i lokalbibliografierne; her er tildelingen af kontrollerede / ukontrollerede emneord alene foretaget efter materialets indhold. Indholdet kan ofte indeholde mange facetter og delemner, der i lokalbibliografierne således er forsøgt fremhævede gennem tildelingen af emneord, uden hensyn til materialets overordnede indhold.
Generelt set har danMARC2-formatet fungeret udmærket som format for de lokalbibliografiske registreringer. De ovennævnte variationer i anvendelsen af formatet, herunder variationer, der har været afhængige af, at de lokalbibliografiske poster kun skulle valideres lokalt, har selvfølgelig haft en vis betydning for anvendeligheden. Men overordnet har danMARC2-formatet haft muligheder der har været kongruente med de lokalbibliografiske ambitionsniveauer.
danMARC2 er et yderst detaljeret format og en eventuel kritik af formatet adskiller sig mht. lokalbibliografisk indgangsvinkel ikke væsentligt fra den generelle kritik, man kunne ytre om formatet. Man kan eksempelvis altid diskutere i detaljen – eks. om et henvisningsfelt til et personnavn som emneord ikke burde være søgbart med samme emneordskode. Man kan også diskutere formatet generelt – eks. omkring formatets opbygning set fra en ikke-professionel brugers (læs: ikke-bibliotekars) niveau. Bl.a. er der tale om et format, der indeholder data, der er søgbare, men ikke er synlige for den ikke-professionelle bruger, idet disse data kun er synlige i katalogformatet. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at danMARC2 er et format, der har dybe rødder i et fysisk format, i.e. kartotekskortet.
Men det vil nok føre for vidt at gå længere ind i den form
for diskussion i denne sammenhæng. Afslutningsvis skal det derfor blot konstateres,
at danMARC2-formatet nu engang er den virkelighed, som katalogiseringerne
eksisterer under. Og der er med formatet som bekendt ikke tale om et statisk
produkt, men et produkt i fortsat udvikling.
Her følger en opsummering af afvigelser samt beskrivelse af anden brug af felter eller delfelter m.m. i lokalbibliografierne i forhold til alm. praksis. Kommentarerne bygger på oplysninger fra Frederiksborg Amt, Nordjylland, Vejle, Viborg og Storstrøms Amt.
Felt 001 : lokalbibliografiposter har egne faustnumre.
I Viborg gælder følgende: de fleste lokalbibliografiposter
har egne faustnumre, nemlig de lokalt katalogiserede. De poster der er genbrug
i forhold til DanBib/artikelbasen ligger under de centrale faustnr.
Felt 008 : Ved tidsskriftsartikler er delfelt r ikke altid udfyldt med ap. Dette gælder specielt Konkat-posterne samt i Frederiksborg Amt i alle ældre poster.
Delfelt b og l mangler i Konkat-posterne (Storstrøms Amt og Frederiksborg Amt) og kan mangle i de ældste af Frederiksborg Amts poster.
I Nordjyllandsbasen har alle ældre poster delfelt aq for analyseposter. I Vejle har alle analyseposter delfelt aq
Felt 032 : Delfelt x udfyldes med DLB i poster katalogiseret efter danMARC2. Feltet kan mangle.
Felt 033 : Delfelt a Kommunekodenr. (3 cifre). I de indskannede poster (Konkat) samt i Viborg udfyldes delfelt b med kommunenavnet. Feltet skal være søgbart
Felt 110 : Anvendes i nogle poster/bibliografier fra den gang man katalogiserede under kooperationen. Feltet skal være søgbart og visbart.
Felt 530, 534, 539, 559 : Vigtigt at notefelterne vises og er søgbare ved fritekstsøgning. Alle notefelter som er brugt i DanBib/artikelbaseposter kan også forekomme i lokalbibliografiposter.
På grund af konverteringer (Konkat-poster), danMARC2 samt Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998) er mange notefelter benyttet.
Felt 557 : Delfelt z anvendes kun i nogen udstrækning. Der er kun få nyere poster med dette felt i Frederiksborg Amt. I Viborg anvendes delfelt z i høj grad, men ikke konsekvent. Det findes i artikelbaseposter og kopikatalogiseringer efter artikelbaseposter, men ikke i analyser af ældre periodica, og heller ikke i Konkat-poster. I Storstrøms Amt vil delfelt Z forekomme, hvis feltet findes i den oprindelige post. I Nordjyllandsbasen anvendes delfelt z i nogen grad, men ikke konsekvent. Vejle har til forskel fra øvrige lokalbibliografier delfelt z i næsten alle artikelposter.
I Frederiksborg Amt anvendes delfelt k til artiklens sidetal. I Viborg og Storstørms Amt anvendes delfelt k når det drejer sig om Konkat-poster, mens felt 300 anvendes ved poster fra Artikelbasen (Viborg og Storstøms Amt) samt Viborgs egne poster.
Felt 558 : Anvendes i mange lokalbibliografier. Anvendes i Viborg i enkelte lokalt katalogiserede poster + Konkat-poster. I øvrige poster anvendes indholdsnote i stedet for analyse af monografi. Feltet skal være både søgbart og visbart. I Koonkat-posterne anvendes delfelt g til sidetal.
Felt 600, 610, 630?, 631, 633, 666 delfelt a,e,f,i,s : Vigtigt at emneordsfelterne er søgbare. Hvis de skal være søgbare med søgekode, skal det være den samme. Alle emneordsfelter og -delfelter som anvendes i DanBib/artikelbasen kan også forekomme i lokalbibliografiposter. På grund af konverteringer, Konkat-poster, danMARC2 samt Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998) er ovenstående emneordsfelter benyttet på kryds og tværs.
Felt 652 : Såfremt der ikke har været klassemærke i de indskannede lokalbibliografier (konkat-poster) og posterne ikke manuelt er blevet tilrettet efterfølgende, mangler disse poster klassemærke.
Felt 652 kan i henhold til Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998) anvendes lidt anderledes end man gør normalt. Der anvendes f.eks. alfabetiske underdelinger i grupper, hvor dette normalt ikke forekommer. I forhold til ”almindelig” klassificering vil man desuden i lokalbibliografierne ofte vælge et mere specifikt klassemærke end man gør i DanBib.
”Problemet” med de specielle alfabetiske underdelinger vurderes at være aftagende. Viborg skriver: Dette problem findes ikke i Viborgs poster, da DLB Viborg er ret ny, og Viborg ikke kom i gang for alvor, før vi på et PAL-møde o. 1998 vedtog at holde op med at bruge disse specielle 652-underdelinger.
Felt 654: Feltet anvendes i Vejle Amt til at angive, at der er tale om en konverteret post fra den trykte lokalbibliografi, samt hvilket nummer posten har i den trykte lokalbibliografi. I Frederiksborg Amt og i Viborg bruges felt 512 til denne oplysning.
Felt 960 og 961: Felterne anvendt som henvisningsfelter til emneordsfelter i Vejle Amt før konverteringen til danMARC2 og ikke rettede under konverteringen.
Felt K01 delfelt a DLB020 delfelt i ååmmdd : Feltet anvendes i Frederiksborg Amt. Delfelt a fortæller at det er en lokalbibliografipost fra Frederiksborg Amt, delfelt i hvilken dato posten er oprettet eller rettet. Feltet er anvendt på en del ældre poster i Nordjyllandsbasen. I Viborg findes felt K01, men har ikke noget at gøre med lokalbibliografien. I Viborg bruges det til udfoldet materialekode.
Felt M45 : Et absolut lokalt felt i Frederiksborg Amt. Ca. 1000-1500 poster har feltet, som skal vises i søgning. Feltet indeholder de beskrivende oplysninger (felt 245 delfelt a, c, e og f, felt 260 og 300). Problemet er opstået, fordi lokalbibliografien i tidernes morgen blev udarbejdet i programmet Micropolydoc, som kun havde 19 felter – og man slog så beskrivelsen sammen i et felt.
Fra
”HOL-poster i Aleph-systemet (gælder for Viborg og formentlig også for Roskilde):
Berigelse af DanBib/artikelbaseposter med DLB-oplysninger sker ved tilføjelse af lokale felter i tilknyttede HOL-poster. Dette sker for at beskytte de lokale data mod overskrivning, hvilket kan udgøre en risiko, hvis den bibliografiske post opdateres via en dataleverance fra DBC. Det varede lidt inden jeg blev klar over denne risiko, så enkelte ældre artikelbaseposter er beriget med 032, 033 og diverse noter og emneord direkte i den bibliografiske post. Men langt de fleste poster har fået tilføjet disse data i en HOL-post. Den prøveeksport som jeg sendte til DBC indeholdt kun de bibliografiske poster, så DBC har ikke set Viborgs HOL-poster. Når de engang skal eksporteres må det blive som en separat eksport, da de ikke ligger i samme base som de bibliografiske poster. Hvordan det så lader sig gøre at linke HOL-posterne sammen med de rigtige bibliografiske poster kan jeg ikke overskue, men jeg håber at DBC er klar over problemet og kan finde en løsning!
Felter i HOL-poster
L32: Svarer til 032 (samme delfelter)
L33: Svarer til 033 (samme delfelter)
J13 delfelt a:
Lokal indholdsnote
J14 delfelt a: Lokale øvrige noter
094 delfelt a:
Lokalt emneord
Der er en hel stribe andre (mulige) lokale felter, men så vidt jeg husker har
jeg ikke anvendt nogen af dem til lokalbibliografien!”
I maj 2006 har ni biblioteker
indsendt deres samlede antal lokalbibliografiske poster til DBC, med det formål
at få testet posterne mod DanBib.
Bodil Dalgaard-Møller, DBC, har
til denne rapport udarbejdet en kort
status over testen (fremsendt pr. mail 1. august
2006):
Vurdering af lokalbibliografiske registreringer
- af Bodil Dalgaard-Møller, Databasekonsulent, DBC
Med henblik på en eventuel indlæggelse af lokalbibliografiske registreringer i DanBib har ni DLB-redaktører fremsendt bibliografiske poster. Det drejer sig om Falster, Frederiksberg, Helsingør, Holstebro, Odense, Ringkøbing, Roskilde, Vejle og Viborg.
Posterne skulle testes mod DanBib i forhold til anvendt danMARC2-format, postindhold og poststruktur med henblik på søgning, visning og evt. genbrug.
Udvekslingsformat:
Posterne blev fremsendt i varierende udvekslingsformater, men efter en del bearbejdning af en del af filerne kunne de testes med standardværktøjer mod DanBib.
DDELibras format f0 må IKKE bruges som udvekslingsformat ved de endelige udtræk fra baserne.
danMARC2-formatet:
Det anvendte danMARC2-fomat er generelt set brugbart og kan fungere i DanBib. Nogle data kan og bør dog optimeres for at få en bedre poststruktur. Se punktet vedr. optimering.
Postindhold:
Posterne fordeler sig tydeligt i to kategorier: genbrugsposter fra DanBib og lokale grundkatalogiseringer/registreringer.
Genbrugsposterne kan umiddelbart indgå i DanBib, og de fleste af genbrugsananlyseposterne har de vigtige 016-linkfelter, der omtales flere gange nedenfor.
Grundkatalogiseringerne er mere kortfattede men har de vigtigste oplysninger med i en fornuftig formatering. Dog er det meget få af dem, der indeholder et 016-felt, der i delfelt *a rummer idnummeret på den værtspublikation, analysen er publiceret i.
Umiddelbart bedømt ser værtspublikationstitlerne i henholdsvis felt 557 og 558 ud til at være forholdsvis konsistente, hvilket evt. kan danne grundlag for generering af 016-felterne i mange af analyseposterne.
Kodefelterne 001-009, der er et vigtigt grundlag for matchning, søgning og visning i DanBib, er af svingende kvalitet og afspejler tydeligt de benyttede bibliotekssystemer.
Det vil være nødvendigt med en del maskinelle rettelser, der erfaringsmæssigt vil kunne generere nogle fejl.
Lokalfelter:
Der forekommer mange lokale bogstavdelfelter af typen A33 00 *a i posterne. Det skal overvejes, om der i disse felter findes data, der skal bevares i DanBib, og i givet fald i hvilke danMARC2-felter de skal placeres.
Poststrukturen:
Da filerne indeholder mange analyseposter, vil en korrekt linkning til værtspublikationen give en væsentlig bedre udnyttelse især i forhold til lokalisering og bestilling. Derfor bør alle analyseposter indeholde det omtalte 016-felt med link til værtspublikationen.
Som nævnt vil det muligvis kunne lade sig gøre at indsætte nogle af disse links maskinelt, hvis de anvendte værtspublikationstitler i felt 557 og felt 558 er inddateret i kontrollerede former, som de umiddelbart ser ud til at være.
Felt- og delfelt-anvendelse:
Der er en del ulovlige felter og delfelter. Derudover er der en del ulovligt gentagne felter og delfelter.
De største klumper af fejlkilder kan ses i de vedlagte testresultater.
En hel del af dem vil kunne afhjælpes med maskinelle rettelser.
Se Bodil Dalgaard-Møllers testresultater for de enkelte biblioteker i Bilag 6.
En fuldstændig oversigt over fejlbehæftede poster i katalogformat er tilsendt de respektive biblioteker (pr. mail den 24. august 2006.)
DBCs test af de lokalbibliografiske registreringer mod DanBib viser en række fejlkilder af forskellig art, lige fra større felter af ulovlige felter og delfelter til enkeltstående mangler mht. delfelter. En del af årsagerne til disse fejl har allerede været omtalt (i afsnittet Datagrundlag, underafsnit Erfaringer..)
Overordnet viser teksten til en vis grad en proportionalitet mellem omfanget af bearbejdelsen af de lokalbibliografiske data og fejlprocenten. Det er indlysende, at poster, der blot er overført næsten ubearbejdede fra DanBib til en lokalbibliografi, ikke vil fremvise fejl i en re-eksportering. Antallet af egne katalogiseringer og det valgte katalogiseringsniveau er derimod rimeligt proportionalt med den enkelte lokalbibliografis fejlprocent. De fleste af de større lokalbibliografier indeholder derfor en del fejl mod DanBib.
Det skal her påpeges, at fejlprocenten i mange tilfælde også skal ses specifikt med henblik på en validering i DanBib og ikke er ligefrem kongruent med en fejlprocent i den enkelte lokalbibliografis egen basestruktur. Når posterne evt. skal eksporteres til DanBib skal de naturligvis homogeniseres i forhold til de krav, der stilles til poster i DanBib. Dette stiller nogle krav til posterne, som der ikke nødvendigvis behøver at være eller blive taget hensyn til i den enkelte lokalbibliografiske database, hvor valideringerne foretages lokalt.
Udover de ’katalogiserings-historisk’ betingede fejl fra tidlige katalogiseringsmoduler og fra danMARC-konverteringen, forekommer der som tidligere nævnt fejl i kodefelterne (001-009), der til en vis grad stammer fra det lokalt valgte katalogiseringsniveau. Der forekommer også en hel del fejl, der kan betegnes som systemspecifikke, idet de bl.a. traditionelt optræder ved indberetning fra DDE-systemet. Desuden forekommer der et mindre antal fejl, der må betegnes som værende petitesser, eksempelvis manglende z- w-delfelter i henvisningsfelter, samt ulovlige delfeltsbetegnelser, der må betragtes som fejl på slagfejls-niveau.
En stor del af de fejlbehæftede poster kan rettes maskinelt, men der vil dog sandsynligvis også forekomme en del poster, der skal rettes manuelt. Subsidiært kan man vælge at slette enkelte felter, der er fejlbehæftede.
Som nævnt i Bodil
Dalgaard-Møllers vurdering er et af hovedproblemerne imod DanBib enkelte af
lokalbibliografiske mangel på 016-felter med link til værtspublikationer i
analyseposter.
Der vil muligvis være mulighed for maskinel matchning på baggrund af
værtspublikationstitler – men dette vil først kunne afgøres efter at have
afprøvet det i praksis. Subsidiært skal der foretages manuelle rettelser, dvs.
manuelt tilføjes 016-felter.
En speciel fejl udgøres af et antal ældre poster fra Roskilde, der historisk betinget af systemleverandør optræder uden faustnummer. Der er umiddelbart ingen løsning på dette problem. Det vil være nødvendigt at tildele disse poster et faustnummer, men om dette kan foregå maskinelt er uvist.
Formidlingsmodellerne opstilles i forhold til brugerne af informationerne. Formidlingsmodellerne opstilles fortrinsvis i forhold til om brugeren er professionel eller ikke-professionel informationssøger, og sekundært i forhold til om brugerens interessefelt, som kan være både lokalt og nationalt. Både en historiestuderende, som ønsker informationer om sogneråd, og en slægtsforsker, som gerne vil finde ud af om en slægtning har siddet i et sogneråd, kan ønske lokale informationer fra flere amter. Brugerne kan derfor tænkes at være både lokalt interesserede og mere nationalt orienterede i deres søgning, hvorfor en god emnesøgning er vigtig.
Udgangspunktet er her en opdeling af brugergruppen i henholdsvis professionelle og ikke-professionelle brugere, hvor de professionelle brugere af information eksempelvis er bibliotekarer, mens en ikke-professionel bruger ofte benævnes slutbruger. Grunden til denne opdeling er, at professionelle informationssøgere/-brugere har andre forudsætninger for at finde de ønskede informationer end en ikke-professionel slutbruger.
Dertil bliver det sværere og sværere at nå brugerne, både med traditionelle tilbud og med webtilbud. Derfor anbefaler Biblioteksstyrelsen (2006, s. 11) at ”lægge udviklingsressourcerne sammen alle de steder, hvor det giver mening, og hvor der er en forbedrings- og effektivitetsgevinst at hente”. Hvilket resulterer i nogle målsætninger og indsatsområder i rapporten fra Biblioteksstyrelsen (2006, s. 14). Her fremhæves:
Ved formidling af lokalbibliografisk materiale skal man have disse forskellige forudsætninger og anbefalinger for øje.
Formidling til informationsprofessionelle indebærer:
Formidling til ikke-professionelle brugere indebærer:
I de efterfølgende afsnit præsenteres forskellige mulige formidlingsmodeller, som derfor analyseres ud fra type og adgang i forhold til formidlingsmodtagerne. Mulige typer og adgange kan være en fælles portal eller database, samsøgning i flere databaser, ABM-adgang, lokallit.dk-adgang, bibliotek.dk-adgang med videre.
Den nuværende formidlingsform er spredt og forskelligartet (se bilag 2 og kapitel 3).
De lokalbibliografiske materialer er registreret i amtsbaserede elektroniske lokalbibliografiske kataloger, trykte lokalbibliografier og kortkartoteker, bibliotekernes generelle kataloger, samt i Statsbibliotekets og Det Kongelige Biblioteks kataloger. De lokalbibliografiske materialer er kun i mindre grad registrerede i det fælles bibliotekskatalog, DanBib.
Spredningen og forskelligheden er som tidligere omtalt i Afsnit 4 følgende: en række amter udfører ikke lokalbibliografisk registrering, en række amter er ophørt med at udføre lokalbibliografisk registrering, og der er desuden mangler i dækningsgraden både geografisk og kronologisk, i de tidlige og i en større del af de igangværende lokalbibliografiske registreringer.
Som tidligere nævnt (afsnit 7.2) indeholder en stor del af de elektroniske lokalbibliografier poster fra konverteringen af trykte lokalbibliografier. Disse poster mangler klassemærke, ligesom posterne mht. det øvrige dataindhold ikke helt lever op til kravene fra Dansk lokalbibliografi : vejledning. Desuden er emneordene i disse poster genereret fra overskrifter i afsnit i de trykte bibliografiers, hvilket udgør et noget misvisende ekstra emneordssystem i de edb-baserede lokalbibliografier
På trods af ovenstående forbehold må de lokale, elektroniske lokalbibliografiske kataloger for nuværende siges at være den primære indgang til den danske lokalbibliografi.
Hver lokalbibliografi har sin formidlingsform. De fleste er elektronisk tilgængelige, mens enkelte kun findes i trykt form.
Nogle af de elektroniske lokalbibliografier har en separat database mens andre er integreret i biblioteksdatabasen. Nogle biblioteker reklamerer meget med muligheden for at søge efter lokalbibliografisk materiale på deres hjemmesider eller på selve søgebilledet, mens den enkelte database kan være svær at lokalisere på andre. Formidlingen er langt fra ensartet.
I de separate databaser er lokalbibliografien en traditionel bibliografi, og den er derfor uden beholdningsoplysninger.
I de integrerede databaser optræder de lokalbibliografiske poster enten med beholdningsoplysninger – dvs. de ordinære beholdningsposter er beriget med lokalbibliografiske oplysninger/felter, eks. kommunekode og emneord - eller som dobbeltposter til de ordinære poster, såfremt der findes tilsvarende poster i databasen – og i de tilfælde uden beholdningsoplysninger.
Det vurderes, at der er fordele og ulemper ved alle løsningerne. En separat database uden beholdningsoplysninger kan udelukkende benyttes til verificering, og der må derfor foretages yderligere opslag i biblioteksdatabasen eller en ekstern base for at lokalisere en post. Mens en integration af de lokalbibliografiske poster i biblioteksdatabaser med beholdningsoplysninger medfører, at forekomsten at poster af lokal interesse ikke er synliggjort; modsat den separate lokalbibliografiske database.
I de tilfælde, hvor lokalbibliografiske poster optræder som dobbeltposter i biblioteksdatabasen, medfører dette, at de lokalbibliografiske data (emneord, noter mv.) forekommer adskilt fra beholdningsoplysningerne i de ordinære poster. De lokalbibliografiske oplysninger og beholdningsoplysningerne kan således i mange tilfælde ikke ses som et samlet hele.
Ovenstående problemstillinger er velkendte i biblioteksvæsenet og således ikke specielle for DLB. Det vil altid være et valg, om man vil udføre en bibliografisk registrant eller en lokaliseringsregistrant. Det er dog generelt en problemstilling, som er blevet mere aktuel efter overgangen til elektronisk registrering. Især mht. slutbrugerbehov kan det virke mindre formålstjenligt i dag at arbejde med traditionel, bibliografisk registrering, der kræver genopslag med henblik på lokalisering. Men det er normalt ikke umiddelbart muligt at tilføre beholdningsoplysninger til en lokalbibliografisk registrant i en lokal database. Dette skyldes, at registranten er udført på amtsniveau, således at de registrerede materialer fysisk befinder sig spredt over flere folkebibliotekers samlinger, samt sekundært i Statsbibliotekets og Det Kongelige Biblioteks samlinger.
Figur 8.1: www.lokallit.dk
Ved oprettelsen af den fælles portal lokallit.dk har man forsøgt at lette adgangen til hele landets lokalbibliografiske materiale. Lokallit.dk er oprettet i april 2002 på foranledning af DLU og hostes af Statsbiblioteket, som en del af sekretariatsfunktionen for DLU. Statsbiblioteket har senere skiftet struktur i opbygningen af bibliotekets hjemmesider, uden at lokallit.dk er blevet opdateret og indpasset i denne struktur, idet Statsbiblioteket ikke har ment, at dette var muligt. DLU har foreslået, at portalen bliver overført til hosting på Vejle Bibliotek og en kopi er tilgået Vejle Bibliotek i september 2005. Lokallit.dk er endnu ikke blevet implementeret i Vejle, idet man har valgt at afvente resultaterne af projekt Udvikling af lokalbibliografisk arbejde.
Lokallit.dk giver adgang til hver enkel elektronisk lokalbibliografi via klik på et kort over Danmark. Problemet er dog manglende fuldstændighed. Indholdet på siden holdes ikke løbende opdateret og ikke alle amter eller kommuner er repræsenteret, fordi der enten ikke findes en lokalbibliografi eller der ikke kan linkes til den.
Alt i alt påvirker ovenstående brugervenligheden.
Bibliotekernes lokalsamlinger er en del af bibliotekernes ordinære kataloger, med beholdningsoplysninger, der udskiller en samling lokalehistoriske materialer fra bibliotekets øvrige beholdning. Som oftest har en lokalsamling den særstatus, at materialet ikke er til udlån. Men beholdningsoplysningerne optræder i biblioteksbasen sammen med beholdningsoplysninger for bibliotekets udlånssamlinger, således at materialet udlånsmæssigt kun har en særstatus i relativt få tilfælde, hvor lokalsamlingen er eneste lokalisering.
Lokalsamlingsposterne er ikke berigede med hensyn til emneord, noter, kommunekode mm. og lever således ikke op til kravene i Dansk lokalbibliografi : vejledning. Ligesom lokalbibliografiske poster, der er integrerede i biblioteksdatabaser med beholdningsoplysninger, synliggør lokalsamlingsposterne heller ikke i særlig høj grad forekomsten at poster af lokal interesse. Det er dog muligt søgeteknisk at udskille posterne fra den øvrige biblioteksdatabase ved avanceret søgning.
På trods af ovenstående forbehold kan det diskuteres, om ikke registreringerne i de lokale bibliotekskataloger, der kan lokaliseres til bibliotekernes lokalsamlinger, udgør en vigtig del af den lokalbibliografiske registrering. Dette skyldes mangelen på udførelse af lokalbibliografisk registrering efter Dansk lokalbibliografi : vejledning i en række amter samt mangler i dækningsgraden både geografisk og kronologisk, i de tidligere og i en større del af de igangværende lokalbibliografiske registreringer.
Registreringerne i de lokale bibliotekskataloger, der er beholdningsregistreret til bibliotekernes lokalsamlinger, kan alene i kraft af beholdningsregistreringen udgøre et supplement til den danske lokalbibliografi, idet de qua deres lokalisering kan udskilles fra bibliotekernes generelle katalog.
Registreringer, der kun befinder sig i bibliotekernes generelle katalog, uden en speciel lokalisering, er en noget mere problematisk del af det samlede lokalbibliografiske Danmarkskort. Der er ikke umiddelbart mulighed for at udskille disse fra katalogerne, idet det lokale tilhørsforhold kun vil fremgå sporadisk af eksempelvis klassemærke eller titel. I mange tilfælde vil det lokale tilhørsforhold derfor ikke kunne afgøres med sikkerhed uden en nærmere undersøgelse af det fysiske materiale.
Leif Dehnits (Århus Kommunes Biblioteker, medlem af PAL) har opstillet følgende problemstilling ved fremstillingen af en base på grundlag af lokalsamlingsposter samlet fra eksisterende kataloger.
Et rundspørge til flere biblioteker i Århus Amt har givet et meget broget billede af praksis for registrering af de lokalhistoriske materialer i bibliotekets materialebase. I det følgende gives eksempler på de varierende måder at forholde sig til ovennævnte materialer.
Eksempel A: Biblioteket har inddateret alle materialer i Lokalsamlingen i bibliotekets materialebase. Den samlede mængde brugbare poster på forfatter/titel niveau er næsten lig lokalsamlingens materialer.
Eksempel B: Biblioteket påbegyndte inddatering af Lokalsamlingen engang i 1990’erne, men som følge af manglende ressourcer er man i dag kun nået halvvejs igennem. Spørgsmålet kan være om man har nået de mest relevante titler.
Eksempel C: Biblioteket har en Lokalsamling som ikke er inddateret, men dubletter af udlånsgangbare materialer forefindes i et afsnit i selve biblioteket og er derfor inddateret. Udgør måske mindre end en fjerdedel af det samlede titeludbud for lokalområdet.
Eksempel D: Biblioteket huser et Lokalhistorisk Arkiv. En ’håndbogssamling’ er tilgængelig for bibliotekets brugere og dermed inddateret. Men foreningstidsskrifter, jubilæumsskrifter og andre småtryk er i arkivet og ikke registreret i bibliotekets materialebase. Minimal registrering af lokalbibliografiske poster er mulig.
Eksempel E: Biblioteket huser et Lokalhistorisk Arkiv. Publikationer i arkivet bliver inddateret i arkivernes registreringssystem ARKIBAS. Udvalgte lokalhistoriske publikationer er opstillet i bibliotekets udlånssamlinger og dermed registreret i biblioteksbasen. Kræver konvertering af ARKIBAS-poster.
For alle de nævnte eksempler gælder desuden, at de rummer en større fællesmængde af materialer og dermed også af bibliografiske poster. Der tænkes her på de store samleværker som Trap Danmark, Større danske Gårde, egnsbeskrivelser, præstehistorier osv. Disse værker vil indebære en nødvendig udlugning af flere gange medtagne poster.
Modellen vil her blive sammenholdt med brugerbehov.
Lokal søgning (i amter med elektronisk lokalbibliografi)
National søgning (via lokallit.dk)
Dansk Lokalbibliografi har større mangler i dækningsgraden, geografisk og kronologisk. Den eksisterende dækning virker samtidig diffus i sin spredte og forskelligartede form. Dataindholdet er rimeligt ensartet i de eksisterende lokalbibliografier, men manglerne i dækningsgraden gør det nødvendigt i formidlingen også at operere med data af mere uensartet karakter.
Tilgangen sker via en diversitet af adgange, der ikke er specielt udviklede til lokalbibliografi. Den fælles portal er samtidig ikke vedligeholdt teknisk og indholdsmæssigt og der eksisterer ingen mulighed for samsøgning.
Skal formidlingen af Dansk Lokalbibliografi fortsætte på denne måde, må dækningsgraden øges, søgemulighederne udvides og ansvaret for samt vedligeholdelse af lokallit.dk opgraderes. Desuden skal markedsføring og reklame prioriteres højt, da kendskabet til lokallit.dk ikke er stort.
Et ABM-samarbejde er et samarbejde mellem arkiv, bibliotek
og museum. I denne sammenhæng er
ABM-samarbejde brugt som udtryk for en fælles præsentation af data fra
disse institutioner. En fælles præsentation kan foregå ved oprettelse af en
fælles database, med mulighed for søgning på tværs af de tre institutioners
databaser via søgeadgang på en fælles hjemmeside. De forskelligartede data fra
de tre institutioner konverteres til et fælles format vha. et
udvekslingsformat.
Det anbefalede udvekslingsformat for ABM-samarbejde er
Dublin Core-formatet, som beskrevet i rapporten Fælles
præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på Internettet.
Heri skriver Kulturarvsstyrelsen (2006, s. 40), at ”Dublin
Core anbefales som et fælles, konkret indholdsformat, hvortil man kan mappe de
udvalgte dele af de enkelte sektorers (arkiver, biblioteker og museer)
specifikke databaseindhold, som set fra almenhedens synsvinkel er relevante for
præsentation og søgning”. Kulturarvsstyrelsen (2006, s. 40) præciserer desuden,
at en central model med fælles database baseret på høstning, som den mest
realistiske model for lokale ABM-implementeringer.
Som nævnt i kapitlet 6 kan poster, der følger danMARC2
formatet nemt overføres til Dublin Core formatet og dermed indgå i et
ABM-samarbejde. Da Dansk Lokalbibliografi anvender danMARC2-formatet til
beskrivelse af indholdet af de enkelte poster, kan disse som andre
danMARC2-poster indgå i ABM-samarbejder. Desuden er de lokalbibliografiske
poster ekstra velegnede til ABM-samarbejde, idet kommunekoderne og de mange
emneord (personer, institutioner, lokaliteter, mv.) giver mulighed for
nøjagtighed, bl.a. i geografisk afgrænsning, samstemmende med data fra arkiver
og museer.
I praksis er en model allerede i funktion i ABM-samarbejdet;
nemlig ArBiMus.dk. ArBiMus.dk indeholder pt. kun data fra Nordjyllands Amt
(ABM-samarbejdet NOKS.dk) og Trekantområdet (ABM-samarbejdet TREKS.dk), men det
er hensigten at udvide den geografiske dækningsgrad.
Søgebasen i ArBiMus.dk er opbygget efter Dublin
Core-datamodellen. I ArBiMus.dk er medtaget de feltkoder, der er vurderet
nødvendige for den bedste præsentation af biblioteksdata sammen med arkiv- og
museumsdata.
En skematisk opstilling af ”mapping” af data fra de tre
institutionstyper i ArBiMus.dk i Dublin Core-format kan ses som Bilag 7, DC-model,
fra evalueringsrapporten ArBiMus.dk –
opdatering og videreudvikling af Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase
(www.NOKS.dk).
En formidlingsmodel på baggrund
af ABM-samarbejde kan ses som en model baseret på et lokalt ABM-samarbejde
eller som en model baseret på et landsdækkende ABM-samarbejde.
Forskellen på disse to modeller
er kun dækningsgraden.
Men da de lokalbibliografiske
data på landsplan er af en varierende dækningsgrad, geografisk og kronologisk,
vil der i begge tilfælde optræde forskelle i en ABM-bases mulighed for en
dækningsgrad, lokalt som landsdækkende.
En ABM-base er baseret på data
fra andre baser og ingen ABM-base er således bedre end de data, der kan leveres
fra de respektive baser.
En formidlingsmodel for lokalbibliografiske
data i en ABM-base adskiller sig således ikke væsentligt fra Formidlingsmodel
1: status quo.
Når bibliotekerne skal kunne
indgå i et ABM-samarbejde, skal der grundlæggende eksistere data, der kan
leveres til samme.
Hvis der i bibliotekerne ikke eksisterer en lokalbibliografi, vil data skulle leveres på grundlag af et udtræk af det almindelige bibliotekskatalog. Som tidligere nævnt er der ikke umiddelbart mulighed for at udskille disse data fra katalogerne. Hvilket beror på, at det lokale tilhørsforhold kun sporadisk vil fremgå af fx klassemærke eller titel, og at tilhørsforholdet ikke umiddelbart vil kunne afgøres med sikkerhed. Selvom man kunne foretage et udtræk af et biblioteks poster ud fra beholdningsoplysningen ”lokalsamling”, ville disse poster ikke umiddelbart egne sig til at indgå i en ABM-base, idet der ikke ville forekomme kommunekoder eller en særlig høj grad af stedemneord i disse ikke-lokalbibliografiske poster.
Hvis der i
bibliotekerne forekommer en lokalbibliografi, vil de data, der kan leveres til
et ABM-samarbejde, være underlagt den dækningsgrad, der eksisterer i
lokalbibliografien, geografisk og kronologisk. Supplerende data vil være
underlagt ovennævnte begrænsninger.
Fordelene ved en ABM-base
relaterer sig således primært til den fælles præsentation af data fra de tre
institutionstyper. Såvel den ikke-professionelle bruger som den professionelle
bruger får i en ABM-base mulighed for at søge på tværs af data fra de tre
institutioner. Der skabes herved sammenhænge i dataindholdet, der kan være
fordelagtige i informationssøgning på forskellig vis. Men den fælles
præsentation er en ABM-bases primære funktion. ABM-basen vil ikke umiddelbart
kunne afløse den enkelte institutionstypes database. Dertil er funktionaliteten
og anvendelsen i den enkelte institution for forskelligartet; primært som
arbejdsredskab for den professionelle bruger.
Modellen vil her blive sammenholdt med brugerbehov.
De tidligere omtalte mangler i Dansk Lokalbibliografi mht. dækningsgrad, kronologisk og geografisk, vil også slå igennem i et ABM-samarbejde, lokalt som nationalt, og vil være medvirkende til at gøre standarden i ABM-basen noget svingende.
En eventuel reduktion i lokalbibliografiens dataindhold, i forbindelse med homogeniseringen af data fra de tre institutionstyper, vil desuden umiddelbart gøre en søgning i lokalbibliografien i en ABM-base noget mindre sikker end en søgning i den lokalbibliografiske base.
Fordelene ved en ABM-base
relaterer sig som nævnt primært til den fælles præsentation af data fra de tre
institutionstyper. Men et ABM-samarbejde vil også være en styrkelse af
lokalbibliografien. ABM-samarbejdet vil øge lokalbibliografiens synlighed både
internt, på grund af øget fokus på det lokalbibliografiske arbejde, og eksternt,
idet lokalbibliografien vil få tilført yderligere en præsentationsform.
For ABM-baser bliver godt modtaget af brugerne. Eksempelvis viser Boel’s (2003)
omtale af Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase (NOKS), at ”Den blev en succes
fra starten, 55.000 søgninger til dato [svarende til godt 4.500 søgninger pr.
måned i basens første leveår, red.]”. Og succesen fortsætter. Den seneste
statistik fra ArBi
Distribueret samsøgning er en formidlingsmodel, hvor der søges på
tværs af de eksisterende, lokale databaser ved hjælp af en standard for
informationsgenfinding. Adgangen til samsøgning foregår via en portal.
Rikke Lose, DBC, har til denne rapport udarbejdet følgende oplæg
om samsøgning (28. august 2006) :
Distribueret
samsøgning
- af Rikke Lose, DBC
Distribueret samsøgning er et alternativ til en central løsning hvor alle data samles i en fælles database (eller et fælles system). Med en distribueret samsøgningsløsning bevarer man data lokalt og søger direkte i disse fx fra en eller flere fælles portaler.
Lokale data
Fordelen ved at søge i data lokalt er at man altid søger i og får udleveret de nyeste data. Men der er også et par ulemper eller problemer ved denne type løsning. For det første kan data være lagret i forskellige formater. For det andet kan lokalbibliografiske data være lagret i mange forskellige systemer (fx bibliotekssystemer som DDELibra, Aleph, Integra, BOOK-IT og evt. helt andre typer systemer). Disse systemer skal man kunne søge i fra en fælles grænseflade.
Portal(er)
Formålet med projektet omkring udvikling af lokalbibliografisk arbejde er at fremme kendskabet til og øge tilgængeligheden af de lokalbibliografiske materialer for borgerne i hele landet gennem en mere effektiv formidling. Dette formål kan bl.a. understøttes af en fælles indgang til lokalbibliografiske poster for slutbrugere; en portal.
Denne portal skal kunne kommunikere med alle de forskellige systemer; der skal søges i dem, og der skal modtages data i et format som portal-systemet kan bruge når søgeresultater fra de forskellige systemer skal præsenteres i portalen. Derfor vil det være en fordel med en fælles metode til kommunikation (søgning) og et fælles format til udveksling af data til præsentation.
z39.50 Search
Retrieve
z39.50 er en international kommunikationsstandard for bl.a. søgning og genfinding (Search Retrieve) af bibliografiske data. z39.50 Search Retrieve er implementeret i de fleste bibliotekssystemer der anvendes i Danmark. Hvis z39.50 imidlertid ikke er implementeret i forvejen i et system, kræver det en absolut ikke-triviel udvikling af det pågældende system. Denne skal med stor sandsynlighed udføres af systemleverandøren.
SRU – webservice til
søgning
SRU er ligeledes en standard for søgning og genfinding, men en mere tidssvarende standard end z39.50 idet den er baseret på moderne internetteknologier som XML og webservices. SRU anvendes i modsætning til z39.50 også uden for biblioteksverdenen.
Logisk er SRU baseret på erfaringerne fra z39.50, men ikke på det tekniske plan. Implementering af en SRU-løsning er på ingen måder så ressourcekrævende i udvikling af de systemer der skal integreres. Hvis et system allerede har implementeret z39.50, er det endda meget simpelt at implementere en SRU-løsning oven på dette. Hvis ikke, er det muligt for en lokal systemadministrator at implementere SRU.
Både z39.50 og SRU indeholder standardiserede søgesprog. Dette er klart en fordel når man skal søge i flere forskellige databaser.
ABM-format
Hvis data findes i flere forskellige formater i de lokale databaser, kan det være en fordel at blive enige om et fælles format som portalen får udleveret data i. ABM-formatet er et XML-baseret format til fælles præsentation og søgning. ABM-formatet er en udvidelse af Dublin Core. Dublin Core er et sæt af metadata-elementer der kan anvendes til at beskrive ressourcers form og indhold.
Svartider ved
samsøgning
Et af de større problemer i forbindelse med distribueret samsøgning er svartider. Jo flere forskellige databaser man skal søge i, jo længere tid kan en søgning tage. Hvis man vil have et indtryk af svartider i en distribueret samsøgningsløsning, kan man prøve at udføre nogle søgninger i portalen The European Library[14]. The European Library er en fælles europæisk portal til søgning i nationalbibliotekers databaser. Løsningen er en distribueret samsøgningsløsning baseret primært på SRU.
Der findes metoder til at kompensere for at nogle systemer fx er længere tid om at svare end andre. Som man vil kunne se på The European Library, får man præsenteret resultaterne fra de forskellige nationale databaser efterhånden som systemerne svarer. Man skal altså ikke vente på at søgningen bliver udført i alle databaser før man som bruger får søgeresultater.
Læs mere om de forskellige standarder:
Modellen vil her blive sammenholdt med brugerbehov.
Til distribueret samsøgning kan der jf. Rikke Loses oplæg
være flere løsninger: en SRU-løsning eller en kombineret z39.50- (for de
systemer der understøtter z39.50) og SRU-løsning (kan implementeres på både
systemer der understøtter z39.50 og systemer der ikke gør).
Begge løsninger tager højde for systemer, der ikke
understøtter z39.50. Samsøgning er dermed ikke afgrænset til implementering af
z39.50.
Distribueret samsøgning vil foregå fra en søgeadgang i form
af en portal. Denne portal kan placeres som udgangspunkt placeres frit, dvs.
centralt eller lokalt - eller for den sags skyld ud fra flere parallelle
adgange. Der vil eks. være mulighed for at bruge lokallit.dk som udgangspunkt
for en søgeadgang.
En umiddelbar fordel ved distribueret samsøgning er
aktualiteten i søgeresultatet, idet søgeresultatet, qua sit ophav i de enkelte
lokalbibliografier/kataloger, altid vil have samme grad af opdatering, som de
enkelte lokalbibliografier/kataloger.
Et større problem er i forbindelse med distribueret
samsøgning er svartiden. Rikke Lose foreslår her, at visningen af
søgeresultatet ikke afventer det samlede søgeresultat, men at visningen sker
løbende, efterhånden som de enkelte baser svarer.
Oprettelse og drift af en distribueret samsøgning vil kræve
udarbejdelse af en mere detaljeret specifikation. Dog skal det bemærkes, at der
skal involveres systemleverandører, hvilket erfaringsmæssigt vil gøre denne
formidlingsmodel forholdsvis dyr – og samtidigt tidskrævende.
Kirsten Larsen, DBC, har til
denne rapport udarbejdet et oplæg vedr. modeller (fremsendt pr. mail 1. juni
2006). Heri får samsøgnings-modellen følgende kommentar: ”Der laves lokalt baser der kan tilgås med z39.50,
webservice eller andre samsøgningsprotokoller. I så fald er DBC ikke
involveret.”
Der skal således sandsynligvis findes en anden teknisk
samarbejdspartner end DBC, såfremt distribueret samsøgning vil være den
foretrukne formidlingsmodel.
Kirsten Larsen, DBC, har til denne rapport (på baggrund af test
mod DanBib af de indsendte poster fra ni biblioteker, omtalt i afsnit 7.4
Vurdering af lokalbibliografiske registreringer) udarbejdet følgende oplæg
vedr. en model, med fuld integration i DanBib (fremsendt pr. mail 1. juni 2006)
:
Fuldt integreret i
DanBib
- af Kirsten Larsen, DBC
Posterne lægges i DanBib "som alle andre poster" og indgå i lånesamarbejdet på normal vis (bestilling hos centralbibliotekerne). Om posterne ønskes i bibliotek.dk kan projektet (og Biblioteksstyrelsen) afgøre.
DBC har fået leverancer fra en del af de involverede postleverandører til testformål. Der er noget der skal rettes op på, men det ser absolut ikke umuligt ud. Rettelserne drejer sig om ting som fx at ændre delfeltmærker eller fjerne repeatkoder, lokale bogstavfelter, blanke linier m.v. En del fejl går igen fra den ene leverandør til den næste.
Et projekt vil omfatte: hver lokalbase skal oprettes som dataleverandør. Posterne afleveres direkte til DanBib - ikke via Basis som folkebiblioteker normalt gør.
DBC laver ændringer i posterne - eller beder leverandørerne rette op på principielle problemer i posterne.
Der skal formentlig ikke arbejdes ekstra med matchning - på nær det særskilte problem som er omtalt nedenfor.
Leverandørerne skal oprettes i VIP og bestil-systemet skal tilrettes, så ejer fremgår, men at bestilling sker via det lokale (central-)bibliotek.
Nogle poster med registrering af avis- eller tidsskriftartikel mangler et 016-felt, hvilket betyder at de ikke kan matches med den post i DanBib, som indeholder lokaliseringer til værtspublikationen. Skal der rettes op på dette, må det behandles særskilt. Det er ikke estimeret her og kræver lidt nærmere analyse før det kan gøres. Men det skulle være muligt at udnytte den titel der står i [felt, red.] 557 og tilføje et [felt, red.] 016 ved en omkørsel.
Når et sådant projekt er overstået, vil der ikke være egentlige driftsomkostninger for de lokalbibliografiske samlinger, men de skal naturligvis have rutiner på nye poster, rettelser og sletning af poster.
Estimat på model 2 [i denne rapport: Formidlingsmodel 4, red.]
95.000 kr.
Der er tale om et estimat baseret på vores foreløbige oplysninger og en hurtig gennemgang af flowet, og ikke om et endeligt tilbud.
Opgaven kan placeres i efteråret 2006 eller foråret 2007 - vi vil nødig give en mere præcis melding på nuværende stade.
Modellen vil her blive sammenholdt med brugerbehov.
En integration af de lokalbibliografiske poster i DanBib betyder primært, at posterne fysisk befinder sig i DanBib.
Posterne skal naturligvis leve op til de krav, der kræves til poster, integreret i DanBib. Jf. Kirsten Larsens oplæg ovenfor, og ifølge testen af posterne omtalt i afsnit 7.4, er der i de lokalbibliografiposter, der i testen er tilgået DBC, kun få problemer med at leve op til DanBib-kravene. Det vurderes, at poster, der er fejlbehæftede mod DanBib, for størstepartens vedkommende kan rettes maskinelt og at de resterende fejl kan rettes manuelt.
Adgangsmulighederne til poster via henholdsvis netpunkt for de professionelle brugere, og bibliotek.dk for de ikke-professionelle står derimod åben for diskussion, selvom posterne befinder sig i DanBib.
Spørgsmålene, der er til diskussion, udover hvorvidt posterne skal indgå i henholdsvis netpunkt og/eller bibliotek.dk, er følgende:
Svarene på disse spørgsmål kan være forskellige med hensyn til netpunkt og bibliotek.dk.
Specielt spørgsmålene vedrørende søgestruktur vil det være forkert at give nogle endegyldige svar på. Svarene vil her i højere grad være afhængige af et projekt, hvor funktionaliteterne afprøves i praksis, evt. med inddragelse af en brugerundersøgelse.
Søgestrukturerne vil også være afhængige af det interface, hvorfra søgningen udgår. DBC har ikke ønsket at tage stilling til eventuelle modeller for disse, idet de nuværende interfaces til netpunkt og bibliotek.dk vil blive erstattet af nye indenfor den nærmeste fremtid. Det ville derfor ikke have nogen funktion, at skulle komme med oplæg til de nuværende, snart forældede, interfaces.
Kirsten Larsen, DBC, har dog givet udtryk for, at det vil være ønskværdigt, at der optræder mulighed for aktive valg med hensyn til lokalbibliografiposterne, således at brugerne får optimale muligheder.
At de lokalbibliografiske poster indgår automatisk i en søgning i DanBib, eller tilvælges til en samlet søgning i DanBib, vil få den betydning, at en større del af posterne vil optræde som dobbeltposter til de poster, der i forvejen befinder sig i DanBib. DBC betragter ikke umiddelbart dette som noget problem, og det skal da også bemærkes, at DanBib i forvejen indeholder en del dobbeltposter, uden at dette forekommer problematisk. Det vil være en mulighed at give de lokalbibliografiske poster en mærkning, således at det fremgår af posten, at den hører til summen af lokalbibliografiske poster.
Man skal her være opmærksom på, at lokalbibliografierne indeholder analyseposter, der refererer til såvel periodica som monografier. Disse poster vi således skulle indgå på forskellig vis i de muligheder for til- og fravalg, der i forvejen anvendes i interfaces til DanBib. En mulighed for til- og fravalg af de lokalbibliografiske poster vil således skulle gå på tværs af de eksisterende muligheder for til og fravalg.
En speciel problematik vil opstå omkring analyseposter, der refererer til det samme materiale fra flere lokalbibliografier. Hvis de eksempelvis for det første refererer til afsnit i samme monografi eller for det andet refererer til samme afsnit i samme monografi. Her vil der i den samlede sum af lokalbibliografier optræde poster (jf. første eksempel), der analyserer en monografi fortløbende, således at hele monografien analyseres, samt optræde dobbeltposter (jf. andet eksempel), hvor samme afsnit i en monografi indeholder informationer, der geografisk relaterer til flere lokalbibliografier.
Under den ovenstående analyse af denne model i relation til brugerbehov, kan det bemærkes at en søgning i hele landets lokalbibliografiske materiale på en gang betragtes som en fordel for den ikke-professionelle bruger, alt imens en samlet søgning i alle lokalbibliografier på en gang betragtes som en ulempe for samme bruger. Dette umiddelbart selvmodsigende forhold skal ses ud fra de forskelligartede informationsønsker som brugeren måtte have: Eksempelvis vil muligheden for en samlet national søgning på et bestemt emne være fordelagtig for brugeren - og eksempelvis vil en manglende mulighed for en specifik søgning på et geografisk afgrænset emne være en ulempe for brugeren. Man kan til det sidstnævnte eksempel indvende, at der med lokalbibliografiernes muligheder for geografisk afgrænsning i kommunekoder og stedemneord vil være rige muligheder for en afgrænsning af en søgning. Men det skal bemærkes, at der her tales om den ikke-professionelle bruger, der formentlig ikke vil anvende en præciserende søgeterminologi.
Samtidig skal der gøres opmærksom på det samspil mellem kommunekoder og stedemneord, der anvendes i lokalbibliografierne. I de tilfælde, hvor stedsangivelsen er foretaget ved angivelse af kommunekode, vil der i de fleste tilfælde ikke være angivet det samme, generelle stedemneord. Det er således ikke umiddelbart muligt eksempelvis at fremsøge alle poster vedrørende en bestemt kommune, uden anvendelse af søgekoden til kommunekoden. Denne søgekode anvendes formentlig ikke af den ikke-professionelle bruger og funktionaliteten af samme søgekode kan ligeledes være svær at forstå for samme bruger, da kommunekoden kun kan ses i katalogformatet.
Bl.a. ud fra disse betragtninger vil det være formålstjenligt at kunne foretage et geografisk valg, i det interface, hvor lokalbibliografien vil optræde. En nem løsning ville være at oprette en menu til foretagelse af et geografisk valg, eks. efter kommunekode, således at brugeren automatisk kan inkludere søgekoden til det geografiske valg i en søgning. Dog er strukturreformen her en faktor, der skal tages i betragtning, idet det på sigt vil være misvisende at operere med forældede termer for den geografiske afgrænsning. Samtidig skal det tages i betragtning, at en inkludering af poster fra bibliotekernes lokalsamlinger umiddelbart vil betyde, at disse poster ikke indeholder kommunekoder og i øvrigt kun et begrænset antal stedemneord. Eventuelt vil poster fra bibliotekernes lokalsamlinger kunne tildeles kommunekoder, maskinelt efter lokalisering eller manuelt, alt efter behov.
Spørgsmålet vedr. beholdningsoplysninger er essentielt for denne formidlingsmodel.
Som det vil fremgå af ovenstående oplæg, så forudsætter Kirsten Larsen, DBC, at de lokalbibliografiske poster vil ”indgå i lånesamarbejdet på normal vis (bestilling hos centralbibliotekerne)”, samt at ”Leverandørerne skal oprettes i VIP og bestil-systemet skal tilrettes, så ejer fremgår, men at bestilling sker via det lokale (central-)bibliotek”.
Disse
overvejelser er fremkommet efter samtale med projektet. Det har været forudsat, at det pågældende bibliotek, hvor den enkelte lokalbibliografi
er hjemhørende (normalt et centralbibliotek), er ansvarlig for lokaliseringen
af de lokalbibliografiske poster. Bestillingen af den lokalbibliografiske post
ville således tilgå det pågældende bibliotek, eventuelt som en forespørgsel, og
det pågældende bibliotek ville herefter forestå en lokalisering.
Spørgsmålet er dog her, om denne løsning er anvendelig mht.
til en synliggørelse i bibliotek.dk. For selvom den måtte betragtes som
anvendelig i praksis, så kommer en sådan løsning i strid med de nuværende
forudsætninger for bibliotek.dk, hvor en nøjagtig lokalisering kan betragtes
som en uomgængeligt krav til poster i bibliotek.dk. Et sådant absolut vil
nødvendiggøre, at de lokalbibliografiske poster lokaliseres, inden de
integreres i bibliotek.dk.
Lokaliseringen vil være problematisk for et ikke nærmere
afgrænset antal poster i lokalbibliografierne.
En del poster vil kunne knyttes op på eksisterende
lokaliseringer. Men det er ikke muligt pr. automatik at knytte lokalisering til
poster ud fra deres geografiske tilhørsforhold. Det lokale bibliotek, der
oprindeligt har indberettet eks. et småtryk til registering i
lokalbibliografien, kan ikke pr. automatik forudsættes at have samme småtryk i
sin beholdningsbase. Specielt vil kommunal/amtskommunal impressa være problematisk
i denne forbindelse. Parallelle poster til poster med kommunal/amtskommunal
impressa vil i mange tilfælde ikke kunne findes i DanBib, ligesom de ikke vil
kunne forefindes i det lokale biblioteks beholdningsbase. Lokaliseringen vil
her evt. kunne være Statsbiblioteket eller Det Kongelige Bibliotek.
Et lokaliseringsarbejde for poster uden umiddelbar mulighed
for lokalisering vil være tidskrævende. Det vil skulle udføres manuelt. I
praksis kan dette arbejde vise sig at være en meget stor opgave og således problematisere
en eksponering af en fuld integration via bibliotek.dk.
Rent teknisk skal ”hver lokalbase […] oprettes som dataleverandør” og ”leverandørerne […] oprettes i VIP” jf. Kirsten Larsens oplæg.
Hertil
kommer et juridisk aspekt, mht. ejerskabet til de lokalbibliografiske poster
ved integration i DanBib. Kirsten Larsen vil, hvis integration i DanBib eller
oprettelsen af en selvstændig base, driftet og
udviklet af DBC, bliver aktuel, senere komme med et udkast til et dokument, der
placerer ejerskabet til de lokalbibliografiske poster hos de indberettende
biblioteker, i.e. giver bibliotekerne fuld råderet over deres poster, mht. ændringer
i poster, sletning af poster mv.
En integration i DanBib skal afslutningsvis anføres som
fordelagtig ud fra en økonomisk synsvinkel. Jf. Kirsten Larsens oplæg vil der
være tale om en begrænset udgift til oprettelse og modellen vil herefter være
udgiftsneutral, idet den lokalbibliografiske del af DanBib ikke vil medføre
ekstra driftsomkostninger.
Kirsten Larsen, DBC, har til denne rapport (på baggrund af test
mod DanBib af de indsendte poster fra ni biblioteker, omtalt i afsnit 7.4
Vurdering af lokalbibliografiske registreringer) udarbejdet følgende oplæg
vedr. en model for en selvstændig base, driftet og udviklet ad DBC (fremsendt
pr. mail 1. juni 2006) :
Selvstændig base
driftet og udviklet af DBC
- af Kirsten Larsen, DBC
Den tredje model [i
denne rapport: Formidlingsmodel 5, red.] er en særskilt base a
Udvikling: udover de samme udgifter som under model 2 [i denne rapport: Formidlingsmodel 4, red.] kommer der udgifter til opsætning af server, dannelse af database, registre, visformater, fastlæggelse af dataflow, tilretning af posthus etc.
Drift: der skal betales for drift (inkl. overvågning og service) af denne base til DBC.
Da vi gætter på at denne model ikke vil komme i spil, har vi (endnu) ikke estimeret den.
Modellen vil her blive sammenholdt med brugerbehov.
En selvstændig base til Dansk Lokalbibliografi, driftet og udviklet af DBC, vil give en samlet indgang til lokalbibliografierne. En adgang via eks. netpunkt vil give en selvstændig base synlighed.
Samtidig vil en selvstændig base give en stor frihed med hensyn til tilrettelæggelse af interface, herunder søgestruktur. Der vil samtidig ikke være specielle krav til posternes indhold eller til lokalisering af posterne. Som i Formidlingsmodel 4: Integration i DanBib, vil oprettelsen af en selvstændig base, herunder interface, nødvendigvis være afhængig af et projekt, hvor funktionaliteterne afprøves i praksis, evt. med inddragelse af en brugerundersøgelse. Bl.a. vil det være nødvendigt, som i Formidlingsmodel 4: Integration i DanBib, at tage stilling til geografiske afgrænsninger i søgning, med hensyntagen til problematikker omkring strukturreformen og med hensyn til poster, der hidrører fra lokalsamlinger, samt til problematikker omkring analyseposter, der refererer til det samme materiale fra flere lokalbibliografier.
Det juridiske aspekt omkring ejerskabet til posterne skal ligeledes på plads.
De øvrige problemstillinger mht. oprettelsen af en selvstændig base, vil også være lig problemstillinger nævnt under Formidlingsmodel 4: Integration i DanBib. Hvis basen oprettes uden beholdningsoplysninger vil en selvstændig base udelukkende kunne benyttes til verificering og der vil derfor skulle foretages yderligere opslag i en lokaliseringsbase. Hvis basen oprettes med beholdningsoplysninger, vil problemerne omkring denne oprettelse være som nævnt under Formidlingsmodel 4: Integration i DanBib.
Men uanset, at en selvstændig base vil give lokalbibliografien en synlighed, evt. ved at placere en adgang i netpunkt, så virker en sådan base umiddelbart som endnu en særbase, i bibliotekernes i forvejen store antal af særbaser og portaler. Muligheden for at søge på tværs af DanBib og en selvstændig base vil ikke være til stede. Synligheden for brugeren vil derfor ikke være så absolut som i Formidlingsmodel 4: Integration i DanBib.
En selvstændig
base vil jf. Kirsten Larsens oplæg udover en udgift til oprettelse betyde
ekstra udgiver til drift ”(inkl. overvågning og service) af denne base
til DBC”. Der vil samtidig være tale om et dobbeltarbejde i forhold til DanBib,
idet udviklingen i DanBib, fra mindre rettelser til større ændringer,
formentlig vil skulle dubleres i den selvstændige, lokalbibliografiske base.
Ved at tilføje lokalbibliografien til allerede eksisterende og ofte benyttede informationssøgningssystemer, som eksempelvis netpunkt og bibliotek.dk, hvor systemet og brugervenligheden allerede er gennemarbejdet, kan dobbeltarbejde undgås. Desuden er det en fordel og mere brugervenligt at samle informationerne ét sted, frem for at producere endnu en portal. Endnu en portal vil meget nemt drukne i mængden af portaler og hjemmesider på Internettet, og bliver dermed hverken opdaget af de professionelle eller de ikke-professionelle informationssøgere. Desuden må man regne med, at de eksisterende adgange allerede tilgodeser eksempelvis læse- eller synshandicappedes mere specifikke brugerbehov.
Det anbefales at samle alle poster med lokalbibliografiske indhold, således at brugerne – både de professionelle og de ikke-professionelle – kun skal søge ét sted og kun skal have kendskab til én database, når de skal finde lokalbibliografisk materiale. Erfaringerne og succesen med bibliotek.dk samt Biblioteksstyrelsens (2006, s. 14) målsætninger og indsatsområder understreger denne anbefaling.
Desuden er det forventningen, at en samlet indgang til de lokalbibliografiske poster, vil øge fokus på lokalbibliografien i de nye kommuner, således at den geografiske dækning gøres mere fuldstændig.
Dansk Lokalbibliografi er (jf. afsnit 3.1) organiseret under Dansk Lokalbibliografisk Udvalg, DLU. Desuden har lokalbibliografiredaktørerne et fagligt forum, Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører, PAL.
DLUs medlemmer har en funktionsperiode på 4 år og det tilstræbes, at 2 medlemmer udskiftes hvert år. Sammensætningen af DLU har fra 1999 til 2005 været følgende: to repræsentanter for centralbibliotekarerne, en repræsentant for Sammenslutningen af Lokalarkiver, en repræsentant for Dansk Historisk Fællesråd, en repræsentant for Statsbiblioteket, en repræsentant for Det Kongelige Bibliotek, en repræsentant for Biblioteksstyrelsen, en repræsentant for Danmarks Biblioteksskole samt to repræsentanter for PAL. Hertil kommer sekretærfunktion fra Statsbiblioteket.
I 2005 har Danmarks Biblioteksskole forladt udvalget og i 2006 har Det Kongelige Bibliotek forladt udvalget.
DLU er stiftet i 1970 som Hovedredaktionen for Dansk Lokalbibliografi, med det formål at få udgivet en landsdækkende lokalbibliografi i bogform, bestående af amtsbibliografier. Dette lykkes kun delvist. Der udkommer i alt seks amtsbibliografier - Fyn, Frederiksborg, Roskilde, Vejle, Vestsjælland og Århus - i årene indtil 1987.
I 1988 ændres navnet til det nuværende og udvalget knyttes som et underudvalg til Bibliotekscentralen. DLUs næste mål er at få udgivet en vejledning til Dansk Lokalbibliografi. Denne vejledning udkommer ti år senere, i 1998.
I mellemtiden agiterer DLU fortsat for udarbejdelsen af lokalbibliografier. Specielt bemærkelsesværdige er årene 1994 og 1999, hvor DLU driver opsøgende arbejde i amterne.
Den elektroniske registrering holder samtidig sit indtog i bibliotekerne i midten af 1990’erne, og DLU plæderer nu for oprettelsen af en landsdækkende, lokalbibliografisk database. Planerne opgives dog, da indholdet, der på daværende tidspunkt kan leveres fra amtsbibliografierne, er meget begrænset.
DLUs tilknytning til Bibliotekscentralen, nu Dansk BiblioteksCentral, ophører i 1998, hvor Statsbiblioteket overtager sekretariatsfunktionen.
Ideen om en konvertering af de trykte lokalbibliografier tager nu form. DLU ansøger i 1999 Udviklingspuljen om midler til en konvertering af de trykte lokalbibliografier, men får afslag. DLU ansøger derefter Tipsmidlerne om midler til en konvertering, men får også her afslag. De enkelte biblioteker betaler derfor egenhændigt for en konvertering, der primært foregår i 2002.
I 2000 begynder DLU at arbejde for en fælles hjemmeside for lokalbibliografierne. Samtidig arbejdes der for det første danske ABM-projekt, Portal til Den Danske Kulturarv. Dette arbejde realiseres dog ikke. Derimod ser de første lokalt baserede ABM-samarbejder dagens lys, Fyns lokalhistoriske Portal i 2001 og NOKS i 2002. DLU får til gengæld lanceret den fælles hjemmeside for lokalbibliografierne, lokallit.dk, i 2002.
Det i 1998 påbegyndte faglige forum for lokalbibliografiredaktører, PAL, får fra 1999 sæde i DLU med to repræsentanter. Repræsentanterne har dog allerede i en årrække haft sæde i DLU, repræsenterende deres respektive biblioteker.
I de efterfølgende afsnit præsenteres forskellige mulige organisationsmodeller, som derfor analyseres. Mulige typer og adgange kan være et reorganiseret lokalbibliografisk udvalg, et ABM-udvalg, et lokalbibliografisk netværk, et netbibliotek eller modeller med en overbygningsfunkntion.
Ved en bibeholdelse af status quo fortsætter DLU uforandret med at udgøre organisationen til forankring af Dansk Lokalbibliografi. Dvs. DLU forudsættes at fortsætte med at udgøres af den samme række repræsentanter for kulturinstitutionerne, med de nuværende formålsparagraffer.
Svagheden ved den nuværende organisation er, at selv en meget ihærdig indsats fra DLU ikke kan resultere i andet end at lægge et kollegialt pres på den enkelte biblioteksleder.
Dansk Lokalbibliografi vil fortsætte efter de nuværende, lokale modeller. Der vil fortsat kun blive igangsat initiativer i amter uden lokalbibliografi på lokalt initiativ. Det vil fortløbende være overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes lokalbibliografi.
På samme vis vil det være overladt til lokale beslutninger på hvilken måde eventuelle forandringer i den lokale organisering af lokalbibliografien vil manifestere sig i anledning af strukturreformen samt en eventuel reform af centralbiblioteksstrukturen.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil sandsynligvis alle kunne gennemføres selvom status quo bibeholdes. De vil fortrinsvis blive gennemført med afsæt i PAL, der vil være repræsentative for de lokale beslutningstagere. I tilfælde, hvor de lokale beslutningstagere ikke ønsker at medvirke til en fælles formidling af Dansk Lokalbibliografi, vil det være op til DLU eller PAL at forsøge at påvirke disse beslutningstagere.
Økonomien i en bibeholdelse af status quo vil naturligvis også være en økonomi i status quo: Organisationen vil ikke have nogen økonomiske forudsætninger.
Økonomien i gennemførelsen af en af tidligere omtale formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil sandsynligvis være afhængig af en engangsbevilling til etablering og eventuelle udgifter ved drift af den valgte formidlingsmodel vil skulle erholdes af de implicerede biblioteker.
En gennemførelse af denne organisationsmodel vil betyde, at DLU opløses mht. sin nuværende repræsentation og omorganiseres med nye repræsentanter.
Man kan forestille sig følgende repræsentation:
En repræsentant for centralbibliotekarerne, en repræsentant for DBC, en repræsentant for Statsbiblioteket, en repræsentant for Det Kongelige Bibliotek, en repræsentant for Biblioteksstyrelsen, en repræsentant for Danmarks Biblioteksskole, en repræsentant for et ABM-udvalg samt to repræsentanter for PAL. Hertil kommer sekretærfunktion fra en af de deltagende institutioner.
DLU får dermed en organisering, der vil opfylde den af PAL ofte efterlyste entydige repræsentation alene fra biblioteksvæsenet.
Hvorvidt organisationsmodellen vil være væsensforskellig fra status quo er svært at forudse, idet det vil være op til dette reorganiserede DLU at komme med et udspil, der fremviser en forskellighed.
Det er eks. uvist, om det vil betyde fornyet agitation i amter uden lokalbibliografi, idet det vil være op til dette nye DLUs initiativrigdom. Men umiddelbart vil det nye DLU kunne have en evt. større faglighed og målrettethed at have initiativerne i. Det samme gør sig gældende mht. reaktioner på lokale nedskæringer indenfor det lokalbibliografiske arbejde eller stillingtagen til eventuelle forandringer i den lokale organisering af lokalbibliografien efter strukturreformen og reform af centralbiblioteksstrukturen.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil sandsynligvis alle kunne gennemføres med et reorganiseret DLU. De vil måske få en større forankring i en mere initiativrig hovedorganisation, men vil alligevel nok rent praktisk tage afsæt i PAL, repræsenterende de lokale beslutningstagere.
Et reorganiseret DLU vil med en vis sandsynlighed udvise en mere skarp, faglig profil end det nuværende DLU. Men det vil også være den primære forandring. Økonomien med et reorganiseret DLU vil sandsynligvis være uforandret: Organisationen vil ikke have nogen økonomiske forudsætninger.
En inkludering af en repræsentant for et nationalt ABM-udvalg (nuværende eller kommende) kan være medvirkende til at pege på et forøget fokus på forholdet til denne nye faktor i formidlingen af det lokalbibliografiske arbejde. Det reorganiserede DLU kan måske også udpege et medlem i sin kreds til repræsentation af lokalbibliografien i et ABM-udvalg.
Økonomien i gennemførelsen af en af tidligere omtale formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil som i Organisationsmodel 1: Status quo ligeledes være afhængig af en engangsbevilling til etablering, ligesom eventuelle udgifter ved drift af den valgte formidlingsmodel vil skulle erholdes af de implicerede biblioteker.
En gennemførelse af denne organisationsmodel vil betyde, at DLU opløses og afløses af et ”ABM-udvalg”.
Man
kan forestille en repræsentation bestående af et antal medlemmer udvalgt i Danmarks
Biblioteksforening, Organisationen Danske Arkiver, Sammenslutningen af
Lokalarkiver, Organisationen Danske
Dansk Lokalbibliografi får dermed en repræsentation, der er helt målrettet et ABM-samarbejde.
Hvorvidt organisationsmodellen er konstruktiv med henblik på repræsentation af Dansk Lokalbibliografi forekommer umiddelbart mere tvivlsomt.
I forhold til Organisationsmodel 2: Et reorganiseret DLU er denne organisationsmodel et skridt i den modsatte retning: En mere overordnet organisation, uden direkte reference specielt til Dansk Lokalbibliografi.
Et resultat at et sådant organisatorisk træk ville være, at man skulle tage stilling til, om der skulle være nogen selvstændig organisation for Dansk Lokalbibliografi.
En af Dansk Lokalbibliografis svagheder er den uensartede behandling lokalt. Det er problematisk organisatorisk at håndhæve udarbejdelsen af en lokalbibliografi, der er overladt til en lokal indsats.
Dansk Lokalbibliografi vil med ”ABM-udvalget” som organisationsform sandsynligvis fortsætte efter de nuværende, lokale modeller. Der vil altså fortsat kun blive igangsat initiativer i amter uden lokalbibliografi på lokalt initiativ. Det vil fortløbende være overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes lokalbibliografi.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil sandsynligvis alle kunne gennemføres i denne organisationsform. De vil stadig fortrinsvis blive gennemført med afsæt i PAL, der vil være repræsentative for de lokale beslutningstagere. I tilfælde, hvor de lokale beslutningstagere ikke ønsker at medvirke til en fælles formidling af Dansk Lokalbibliografi, vil det være op til ”ABM-udvalget” og PAL at forsøge at påvirke disse beslutningstagere.
Et ”ABM-udvalg” til afløsning for DLU virker umiddelbart som det mindst konstruktive afsæt for en organisation med fokus på Dansk Lokalbibliografi. Til gengæld vil det måske flytte fokus til ABM som formidlingsform for Dansk Lokalbibliografi.
Jf. afsnit 8.3.2 Afsluttende vurdering af formidlingsmodel 2: ABM-samarbejde er det ikke ønskværdigt udelukkende at formidle Dansk Lokalbibliografi gennem en ABM-base. Men måske kan en formidling gennem en ABM-base ved sin synlighed være med til at styrke Dansk Lokalbibliografi. Måske kan en ABM-base have en afsmittende effekt på udbredelsen af Dansk Lokalbibliografi og være en garant for de allerede etablerede lokalbibliografier.
En gennemførelse af denne organisationsmodel vil betyde, at DLU og PAL opløses og afløses af et lokalbibliografisk netværk.
Der er ikke stillet et nøjagtigt forslag til repræsentation op for denne organisationsmodel. Men med udtrykket Lokalbibliografisk netværk sigtes der til en organisationsform, der har afsæt i en Formidlingsmodel 4: Integreret i DanBib eller (afsnit 8.5) eller Formidlingsmodel 5: Selvstændig base driftet og udviklet af DBC (afsnit 8.6).
Dette er gjort ud fra den betragtning, at der i de to formidlingsformer vil være nye aktører i det lokalbibliografiske arbejde. Udover DBC tænkes der her på de yderligere påtænkte leverandører af data til en fælles, lokalbibliografisk database: Lokalbibliografierne, Lokalsamlinger i folkebibliotekerne, folkebibliotekerne generelt, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket samt måske arkiver, der kunne påtænkes at indberette data.
Dansk Lokalbibliografi får dermed en organisering, der afspejler et nyt lokalbibliografisk landskab, hvor der ikke de samme formelle krav til data, som der for nuværende er i Dansk Lokalbibliografi.
I dette nye, lokalbibliografiske landskab vil der måske ikke være behov for en fornyet agitation i amter uden lokalbibliografi eller reaktioner på lokale nedskæringer indenfor det lokalbibliografiske arbejde. Tværtimod vil de valgte formidlingsformer måske kunne betyde, at Dansk Lokalbibliografi slækker på de hidtidige krav til egne data – og måske snarere sikrer sig volumen frem for indhold.
En stillingtagen til eventuelle forandringer i den lokale organisering af lokalbibliografien efter strukturreformen og reform af centralbiblioteksstrukturen vil under disse forhold måske vise sig væsentligt nemmere. Med reducerede krav til dataindhold vil flere aktører i de kommende kommuner, regioner og cb-områder kunne levere data.
De nuværende lokalbibliografier vil med Lokalbibliografisk netværk som organisationsform sandsynligvis fortsætte efter de nuværende, lokale modeller. Det vil fortløbende være overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes lokalbibliografi.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil alle kunne gennemføres organiseret under et Lokalbibliografisk netværk. De praktiske afsæt vil kunne fremkomme over et bredt spekter af involverede institutioner.
Organisationen vil ikke behøve nogen specielle økonomiske forudsætninger.
Økonomien i gennemførelsen af en af de to formidlingsmodeller vil sandsynligvis være afhængig af en engangsbevilling til etablering og eventuelle udgifter ved drift af den valgte formidlingsmodel vil skulle erholdes af de implicerede biblioteker.
En gennemførelse af denne organisationsmodel vil ikke nødvendigvis betyde, at DLU opløses og afløses. DLU vil kunne eksistere sideordnet netbiblioteket på sine hidtidige vilkår. Redaktøren af netbiblioteket vil, såfremt DLU bibeholdes, sandsynligvis blive medlem af DLU.
I forhold til Organisationsmodel 4: Lokalbibliografisk netværk sigtes der her til en organisationsform, der modsvarer de øvrige danske netbiblioteker.
Repræsentationen vil således bestå af bidragydere, uanset valør. Der vil samtidig være én redaktør for hele organisationen. Denne redaktør vil deltage i et fællesråd sammen med redaktører fra de øvrige netbiblioteker.
Bidragydere kan udgøres af PAL eller tilsvarende Organisationsmodel 4: Lokalbibliografisk netværk af alle leverandører af data til en fælles, lokalbibliografisk database. Redaktøren udvælges af deres midte.
Dansk Lokalbibliografi får dermed en organisering, der modsvarer Biblioteksstyrelsens Oplæg til samarbejde om ny styringsmodel for netbibliotekerne. (2006). Dansk Lokalbibliografi vil således blive underlagt den styregruppe Biblioteksstyrelsen nedsætter. Samtidig vil Dansk Lokalbibliografi få karakter af en national tjeneste. Dansk Lokalbibliografi vil indgå i en fælles IT-udvikling, der indeholder sikkerhed for kompatibilitet og mod paralleludvikling.
Netbiblioteket vil få helt nye muligheder for at kunne arbejde for et landsdækkende Dansk Lokalbibliografi. Netbiblioteket vil også kunne stille krav til dataindhold, ud fra de præmisser, som netbiblioteket måtte anse for ønskværdige.
Men Dansk Lokalbibliografis svaghed vil stadig være den uensartede behandling lokalt. Håndhævelse af en lokalbibliografi, der er overladt til en lokal indsats, vil stadig være svær.
Dansk Lokalbibliografi vil med Netbiblioteket som organisationsform sandsynligvis fortsætte efter de nuværende, lokale modeller. Initiativerne i amter uden lokalbibliografi vil kunne få et opsving, men vil alligevel stadig skulle ske på lokalt initiativ. Det vil således stadig overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes lokalbibliografi – og på samme vis være overladt til lokale beslutninger hvorledes strukturreformen samt en eventuel reform af centralbiblioteksstrukturen vil manifestere sig.
Organisationsformen vil medføre økonomiske forudsætninger, hvor Netbibliotekets redaktion vil få støtte på linie med de øvrige redaktioner af Netbiblioteker.
Økonomien i gennemførelsen af en af tidligere omtale formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil dog sandsynligvis være afhængig af en engangsbevilling til etablering og eventuelle udgifter ved drift af den valgte formidlingsmodel vil skulle erholdes af de implicerede biblioteker.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil alle kunne gennemføres med Netbiblioteket som organisationsform.
En gennemførelse af denne organisationsmodel vil betyde, at DLU opløses.
Denne organisationsmodel forudsætter af Dansk Lokalbibliografi bliver overbygningsfunktion for ét centralbibliotek. Dette centralbibliotek har således ansvaret for Dansk Lokalbibliografi som en del af sin resultatkontrakt.
Dansk Lokalbibliografi vil således fremdeles bestå af bidragydere, i form af lokalredaktører. Der kan indgås lokale aftaler om registreringsopgaver.
Centralbiblioteket udnævner en ’overredaktør’, der skal stå for vejledning og opfølgning. Der etableres en redaktion med deltagelse af bidragydere og ’overredaktør’.
En af Dansk Lokalbibliografis svagheder er den uensartede behandling lokalt. Med en overbygningsfunktion i ét centralbibliotek som organisationsform vil centralbiblioteket få det formelle ansvar for den lokale udarbejdelse. Men dette ansvar vil være svær at håndhæve og gøre centralbiblioteket afhængig af den lokale indsats.
Hvis man f.eks. forestiller sig, at der bliver oprettet en lokalbibliografisk fællesbase, vil dette måske være et incitament for udarbejdelse af lokalbibliografi og indberetning til af poster til fællesbasen. Men initiativet vil stadig udelukkende være en lokal afgørelse.
Hvis man f.eks. forestiller sig, at der ikke bliver indberettet poster fra en bidragyder, så vil dette være bidragyderens suveræne afgørelse.
Centralbiblioteket med overbygningsfunktion vil på mange måder have svært ved at tage et ansvar, der ikke indeholder nogen form for bemyndigelse overfor det ansvarsområde, centralbiblioteket er blevet pålagt.
Dansk Lokalbibliografi med overbygningsfunktionen som organisationsform vil sandsynligvis fortsætte efter de nuværende, lokale modeller. Der vil altså fortsat kun blive igangsat initiativer i amter uden lokalbibliografi på baggrund af lokalt initiativ. Det vil fortløbende være overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes lokalbibliografi.
Dansk Lokalbibliografi får med denne organisationsmodel en organisering, der modsvarer centralbibliotekernes øvrige overbygningsfunktioner og dermed økonomiske forudsætninger, der modsvarer disse.
Økonomien i gennemførelsen af en af tidligere omtale formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil dog sandsynligvis være afhængig af en engangsbevilling til etablering og eventuelle udgifter ved drift af den valgte formidlingsmodel vil skulle erholdes af de implicerede biblioteker.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil alle kunne gennemføres med denne overbygningsfunktion som organisationsform.
En gennemførelse af denne organisationsmodel vil betyde, at DLU opløses.
Denne organisationsmodel forudsætter af Dansk Lokalbibliografi bliver overbygningsfunktion i de nuværende centralbiblioteker. Centralbibliotekerne har således alle ansvaret for Dansk Lokalbibliografi som en del af deres resultatkontrakter.
Bidragyderne, dvs. lokalredaktørerne, vil kunne udgøre en fællesredaktion. Denne fællesredaktion vil kunne struktureres efter ønske. Der vil kunne indgås lokale aftaler om registreringsopgaver.
En af Dansk Lokalbibliografis svagheder er den uensartede behandling lokalt. Med en overbygningsfunktion i de nuværende centralbiblioteker som organisationsform sikres det lokale tilhørsforhold.
Dansk Lokalbibliografi vil med denne overbygningsfunktion som organisationsform kunne ensarte de nuværende, lokale modeller. Der vil blive igangsat initiativer i cb-områder uden lokalbibliografi. Det vil således ikke længere være overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der fortsat skal udarbejdes lokalbibliografi.
Dansk Lokalbibliografi får med en overbygningsfunktion i de nuværende centralbiblioteker en organisering, der modsvarer centralbibliotekernes øvrige overbygningsfunktioner og dermed økonomiske forudsætninger, der modsvarer disse.
Økonomien i gennemførelsen af en af tidligere omtale formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil dog sandsynligvis være afhængig af en engangsbevilling til etablering og eventuelle udgifter ved drift af den valgte formidlingsmodel vil skulle erholdes af de implicerede biblioteker.
De omtalte formidlingsmodeller (afsnit 8 ff.) vil alle kunne gennemføres med overbygningsfunktionen som organisationsform.
Verden kan umiddelbart synes mindre – men paradoksalt nok mere overvældende end nogensinde.
Derfor er der også et voksende behov for at fastholde et udgangspunkt, et fikspunkt midt i ekspansionen. Det handler om at finde sin identitet i den multikulturelle og multifacetterede verden. Såvel nationalt som lokalt eksisterer der en kulturel genesis, som det enkelte menneske kan gå på opdagelse i: for hvad er myte og hvad er realitet i den personlige historie og i den fælles historie og hvordan forholder historierne sig til hinanden?
Det er der for så vidt ikke noget som helst nyt i. Omdrejningspunktet af vekselvirkning mellem det ekstroverte og det introverte har kendetegnet mennesket igennem hele historien.
Jo dybere man graver efter svaret, jo flere svar vil man få. Information overload er således slet ikke noget nyt begreb. Nyt er derimod den hastighed hvormed man med de nye teknologiske muligheder kan blive overloadet.
Af samme grund er der mere end nogen sinde brug for at kende sin base og sit udgangspunkt. Det er nødvendigt at forstå sin egen identitet for at forstå en verden af identiteter.
Dansk Lokalbibliografi er et forsøg på at fastholde en identitet. I sit historiesyn forsøger Dansk Lokalbibliografi både at fastholde nuet og historien, ud fra en betragtning af, at nutiden om et øjeblik er historie.
Dansk Lokalbibliografi både opererer med nutiden og i nutiden. I sig selv er lokalbibliografien lig det gamle udsagn om arkivsager: både et levned og en beskrivelse. Derfor prøver Dansk Lokalbibliografi på at være så tidssvarende som overhovedet muligt. Adgangen til information skal være tidssvarende og organiseringen af lokalbibliografien skal være tidssvarende.
Forudsætningerne for at være tidssvarende kan man bl.a. hente i Biblioteksstyrelsens rapport Fra Information til viden – Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling (Biblioteksstyrelsen 2006). Populært sagt erklærer rapporten, at indpakningen er vigtigere end indholdet. Det kan virke som et provokerende udsagn, især i bibliotekernes verdensopfattelse. Men der er tale om et meget realistisk og virkelighedsnært udsagn. For uden den rigtige indpakning kan det være fuldstændig ligegyldigt, hvor godt indholdet end måtte være. Uden at appellere til brugeren kommer indholdet aldrig længere end til at være gemt og glemt i databasen.
Den umiddelbare tilgang og brugervenligheden skal være i højsædet. Af samme grund skal udviklingsressourcerne også samles og præsenteres samlet.
Det gælder naturligvis også Dansk Lokalbibliografi. Hvis lokalbibliografien er spredt over en lang række adgange og forskelligartede interfaces, som tilmed er svære at finde, så vil indholdet aldrig få den betydning, som det fortjener.
Man kan her indvende, at en lokalbibliografi vel netop handler om noget lokalt og at det derfor kun er nødvendigt med en lokal tilgang. Men det er en stor misforståelse. Alle de danske lokalbibliografier benyttes fra hele landet og bør derfor fungere nationalt og som et samlet hele. Nogle søgninger starter lokalt og ender globalt – og andre søgninger starter globalt og ender lokalt.
Dansk Lokalbibliografi skal udover en samlet præsentation have en præsentation, der er så centralt placeret som muligt. I biblioteksvæsenet kan det således kun være et sted, i bibliotek.dk. Her færdes brugeren i forvejen, her kender og genkender brugeren funktionaliteten og her er derfor den mest brugervenlige placering.
Problemet med en placering i bibliotek.dk er, at en lokalisering af poster er et uomgængeligt krav. Lokaliseringsarbejdet vil måske i høj grad skulle udføres manuelt, hvilket vil problematisere integrationen.
Der anbefales, at Dansk
Lokalbibliografi så vidt muligt placeres i bibliotek.dk.
Som det vil fremgå af rapporten, så er Dansk Lokalbibliografis data umiddelbart kompatible med de datakrav, der stilles sig i DanBib. Der skal foretages enkelte tilrettelser, maskinelt og manuelt, før data kan tilgå DanBib. Der skal samtidig tages stilling til en problematik omkring lokalisering, før data kan indgå i bibliotek.dk.
Der anbefales
følgende rækkefølge for udrulning af data:
- at data i første
omgang tilrettes lokalt, i det omfang det er nødvendigt. Derefter placeres data
integreret i DanBib og der foretages maskinelle rettelser. Data gøres derefter
synlig i Netpunkt. Derefter tages der stilling til lokaliseringsspørgsmålet,
før en endelig placering i bibliotek.dk.
Både Biblioteksstyrelsen og DBC har under dette projektforløb givet udtryk for, at en fælles, lokalbibliografisk database skal gøres så vidtfavnende som muligt, ved indlemmelse af poster fra bibliotekernes beholdningsbaser, fra lokalsamlinger, poster fremsøgt i DanBib mv. Alt i alt en politik, der vil betyde en slækkelse af katalogkravene i forhold til de krav, der anvendes i lokalbibliografierne, jf. Dansk lokalbibliografi : vejledning (1988).
I PAL har man store betænkeligheder ved at medvirke til en slækkelse af katalogkravene. Man frygter, at de lempeligere krav vil virke som en hindring for en udbredelse af Dansk Lokalbibliografi til områder, der ikke udfører lokalbibliografisk registrering. Hvis man kan slippe af sted med at anvende et lavere niveau i katalogiseringerne, så vil der ikke være noget incitament for at lave en grundig lokalbibliografi, lyder indvendingen.
Problemet er, at hvis man ikke inddrager ikke-lokalbibliografi-poster i en fælles database, så vil der være store huller, geografisk og tidsmæssigt, i datamængden. Man kan så spørge sig selv, hvor mange år der vil gå, inden disse huller kan være lukkede?
Samtidig er der med denne rapport blevet afdækket en stor variation i de lokalbibliografiske poster. Af knap 240.000 poster stammer omkring 66.000 poster fra konverteringen af de trykte lokalbibliografier, og har således et lavere katalogiseringsniveau. Heraf mangler omkring 61.000 indskannede klassemærke og/eller emneord. Hertil skal så lægges, at omkring 91.000 lokalbibliografiske poster mangler kommunekode. Og endelig er der et mindre, ikke opgjort antal poster fra diverse lokalbibliografier, der ikke er katalogiserede efter reglerne i vejledningen.
Over halvdelen af de lokalbibliografiske poster lever således ikke helt op til kravene i Dansk lokalbibliografi : vejledning (1988).
En parallel problematik drejer sig om, hvem der fremover kan indberette poster til en fælles lokalbibliografisk database, dvs. fortløbende vil indberette poster til basen med et lavere katalogiseringsniveau.
Den er denne rapports holdning, at vi bliver nødt til at erkende, at det er i brugernes interesse, at vi præsenterer en database som så fuldstændig et produkt som muligt. Samtidig må vi erkende, at der er behov for en synlighed, hvor så mange som muligt engagerer sig i basens indhold, og at så mange som muligt deltager i indsamling, registrering og formidling af data.
Dermed ikke sagt, at det er uden problemer. Kommunekoderne er eks. essentielle for at kunne knytte posterne til en bestemt lokalitet, især i en landsdækkende søgning. Samtidig er kommunekoderne essentielle ved anvendelsen sammen med de andre institutioners data i et ABM-samarbejde.
Et andet problem er analyseposterne. De er essentielle for Dansk Lokalbibliografi og de udføres ikke andet sted med den samme detaljeringsgrad. De vil således ikke kunne erstattes af andre indberettere. Specielt vil uddrag fra monografier ikke kunne suppleres af andre databaser.
Alligevel anbefaler der, at der inddrages så stor en mængde lokale data som muligt ved oprettelsen af en lokalbibliografisk fællesbase.
Strukturreformen vil på flere måder få konsekvenser for Dansk Lokalbibliografi.
Lokalbibliografierne vil derfor sandsynligvis fortsætte med de nuværende, amtslige inddelinger en rum tid endnu. Der er pt. ikke taget stilling til de eventuelle lokale implikationer for lokalbibliografierne i nogen af de berørte lokalredaktioner. Men man kan forudse, at der vil blive lavet diverse lokale løsninger på problematikken.
Et nærliggende problem er kommuner, der ændrer status, idet de enten indlemmes i en anden region, end de har tilhørt siden den sidste kommunalreform, eller fusionerer med en eller flere andre kommuner. Rent praktisk kan det komme til at betyde, at en del af en lokalbibliografi overføres til en anden, mere hensigtsmæssig lokalbibliografi, geografisk set. Hvis dette bliver tilfældet, vil det lokalt umiddelbart have en konsekvens for det hensigtsmæssige i brugen af betegnelsen amtsbibliografi.
Organisatoriske ændringer kan også forudses, eks. nye, lokale aftaler om udarbejdelsen af lokalbibliografi. Der kan forekomme en nyfordeling af ansvarsområder, eks. fra et centralbibliotek, der for nuværende udarbejder lokalbibliografi, til et mindre bibliotek - ligesom der kan forekomme nye aftaler omkring organisation, der eks. indebærer, at det lokalbibliografiske arbejde splittes op, således at det vil blive foretaget på flere, mindre biblioteker, evt. med centralbiblioteket som omdrejningspunkt.
For lokalbibliografien kan der dog være et større, praktisk problem end lokalbibliografiens titel, geografiske afgrænsning og organisatoriske ansvarsfordeling.
Lokalbibliografien skal være garant for at indsamle den lokale impressa. Dette arbejde udføres for nuværende i høj grad i kraft af lokale indberettere til den centrale lokalbibliografiredaktør. Disse indberettere, placeret på mindre lokalbiblioteker, er medvirkende til at sikre en geografisk fuldstændighed i indsamlingen af de lokale udgivelser, eks. småtryk eller eks. erindringer, udgivet på eget forlag.
Den nuværende situation, hvor strukturreformens effektiviseringer medfører, at der nedlægges en lang række mindre biblioteker, får den betydning, at disse vigtige aktører til en vis grad forsvinder. Den hidtidige gevinst, det har været for lokalbibliografien, at have disse indberettere, qua deres lokalkendskab og lokale placering, forsvinder dermed. Det kan derfor forudses, at der fremover vil være lokale udgivelser, der får væsentligt sværere ved at finde vej til lokalbibliografien. Centralisering af en indkøbsafdeling vil overføre en lokal funktion, der ikke nødvendigvis kan udføres centralt.
Besparelser indenfor det kommunale område kan også få anden betydning for lokalbibliografien. Med den organisering, som DLB for nuværende har, vil det være overladt til lokale beslutninger, hvorvidt der skal ske indskrænkninger på området. Med henblik på den udvikling, der i de senere år har været på det lokalbibliografiske område, kan det anses for rimeligt sandsynligt, at strukturreformen også kan komme til at betyde økonomiske besparelser på lokalbibliografi-området. Lokale, organisatoriske ændringer kan eks. betyde en omplacering af personale.
Alt i alt er strukturreformen medvirkende til at afspejle det forhold, at det lokalbibliografiske arbejde er et arbejdsområde, der er frivilligt for bibliotekerne. Et arbejdsområde, der kun har lokale forpligtigelser. Og et arbejdsområde, der dermed er overladt til lokale beslutningstageres gunst eller mangel på samme. Det forekommer derfor indlysende, at strukturændringerne giver anledning til, at der skal tages en central beslutning omkring en prioritering af det lokalbibliografiske arbejde og finansieringen af samme.
Er det lokalbibliografiske arbejde vigtigt nok til, at det nationalt skal sikres for fremtiden? Eller er det for uvæsentligt til, at det har andet end en lokal betydning?
Løsningen på noget af ovenstående problematik må være et tættere samarbejde med de lokale arkiver. Her er materialet selvfølgelig ikke til udlån, men der kan katalogiseres på baggrund af materiale. Der vil være mulighed for at bruge lokale arkivarer som kilder, således at biblioteket måske selv kan anskaffe tilsvarende materiale.
Folkebibliotekerne er ifølge Bibliotekslovens[15] § 1 stk. 3 forpligtet til at formidle ”statslig og kommunal information og information om samfundsforhold i øvrigt”.
Der anbefales, at der
fra centralt hold tages initiativ til ensretning af retningslinjer, således at
al kommunal impressa også i højere grad bliver afleveret på biblioteket.
I afsnit 9 er der gennemgået en række organisationsmodeller, som oplæg til et fremtidsscenarie for organiseringen af Dansk Lokalbibliografi.
Rapporten vil på dette område nøjes med at lægge modellerne ud til videre diskussion i de relevante fora.
Dette gøres under opstilling af følgende plan-oversigt med
en prioritering af det videre forløb efter denne rapport:
1.
Oprettelse
af lokalbibliografisk base
2.
Promovering
af Dansk Lokalbibliografi (DLU laver en handlingsplan)
3.
Tidssvarende
organisation
Som det vil fremgå, anses en samlet formidling af Dansk Lokalbibliografi ved oprettelse af en fælles database for at have første-prioritet som indsatsområde. Anden-prioritering er en koordineret registering fra hele Danmark, som skal fremmes gennem agitation for Dansk Lokalbibliografi.
Tredje-prioritering er en afklaring af lokalbibliografien organisering – men denne fase vil som nævnt ovenfor, indledningsvis blive diskuteret i diverse fora.
11 Ordliste med definitionsafklaring
ABM-samarbejde Samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer.
Aleph se Ex Libris
Analytisk indførsel Indførsel i bibliografi, indeksværk eller katalog på en afgrænset del af et dokument, med henvisninger til hele dokumentet.
Analysepost Post på en del af et dokument med henvisninger til hele dokumentet; eksempelvis en årbogsartikel. Se analytisk indførsel.
ArBiMus Et dansk ABM-samarbejde. Søgebasen arbimus.dk giver brugerne mulighed for at samsøge i arkivers, bibliotekers og museers digitaliserede registreringer vedrørende lokalhistorie.
Arkibas Lokalarkivernes registrerings- og søgesystem. Via arkibas.dk åbnes lokalarkiverne for brugere på landsplan.
Arkivloven Statens Arkivers formål og opgaver er fastsat i Lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver mv.
Artikelbase – artikelbaseposter Løbende fortegnelse over artikler i et afgrænset inventar af tidsskrifter og forekomster, med angivelse af artiklernes titel og forekomststed, evt. tillige forfatterangivelse og et kort (indikativt) abstract [forkortet og præcis repræsentation af en teksts indhold, red.].
AXIELL Udvikler, installerer og vedligeholder bibliotekssystemerne BOOK-IT (Forsknings- og uddannelsesbiblioteker) og DDE-Libra (skole- og folkebiblioteker) med flere.
Bibliografi Fortegnelse over bøger og andre dokumenter. Bibliografier kan tilstræbe at være fuldstændige eller at være selektive.
Bibliotek.dk Grænseflade til en del-mængde af DanBib-basen, som stilles til rådighed for vederlagsfrie søgninger for alle.
Bibliotekskatalog Fortegnelse over en mængde af dokumenter betragtet som en samling, hvorfra et eller flere dokumenter kan findes frem og udtages. Kataloger findes i forskellige fysiske former: i protokol- eller bogform, som seddel eller kortkatalog, i mikroform, eller som onlinekataloger.
Calimera Cultural applications: Local institutions mediating electronic resources. Arbejder på en øgning af koordinering af viden, research og innovation via et stort netværk af lokale professionelle, politikere, videnskabsfolk osv. som arbejder med biblioteker, museer og arkiver.
DanBib Fælleskatalog og IT-infrastruktur for de danske biblioteker. Indeholder den danske nationalbibliografi samt alle offentlige forsknings- og folkebibliotekers beholdning af materialer. Den bibliografisk database forvaltes af DBC, og danner det bibliografiske grundlag for bibliotak.dk.
DanMARC2 Dansk version af MARC-formatet (machine reabale cataloguing format). Format til strukturering af bibliografiske poster med henblik på udveksling af katalogdata i maskinlæsbar form.
Dansk BiblioteksCenter (DBC) Virksomhed (oprettet i 1992) som producerer bibliografisk service, herunder en lang række bibliografiske produkter, og som bl.a. varetager en del af de danske bibliotekers fælles edb-struktur. DBC’s aktionærer er Kommunernes Landsforening, Staten, Gyldendal A/S og Københavns Kommune.
DDE-Libra se AXIELL
DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Samarbejdsorganisation for danske fag- og forskningsbiblioteker.
Delfelt se felter
DLU Dansk lokalbibliografis Udvalg. Rådgivende, koordinerende og igangsættelse udvalg i forhold til det lokalbibliografiske arbejde i amterne.
Dokument En vis afgrænset mængde af information registreret på et medium – se medium. Et dokument kan håndteres som en enhed i en dokumentationsproces.
Dublin Core Katalogiseringsformat til indlægning af metadata i digitale objekter på World Wide Web.
Ex
Libris Udvikler software løsninger til biblioteker med mere; eksempelvis
Aleph bibliotekssystem.
Felt I et bibliografisk format betegnelse for de rammer hvori bestemte bibliografiske data anføres som del af en post, fx forfatterfeltet eller titelfeltet. Felter i danMARC2 formatet underopdeles desuden ofte i delfelter.
Format Fastlagt struktur for opstilling af bibliografiske data. Et bibliografisk format med internationalt fastsatte felter til brug for udveksling af katalogdata er skabt med MARC-formatet.
HOL-post (Holdings-post) Særskilte MARC-poster i Aleph-bibliotekssystemet (eks. med indhold af lokale felter), der er forbundet med en alm. MARC-post med et link.
Kommunal impressa Kommunale udgivelser.
Kommunekode Hvert amt og kommune er tildelt en identifikationskode, der i DLB sammenhænge er vigtig ved afgrænsning af søgning til lokalt interesseområde.
Konkat (Konvertering af Katalogkort) Leverandør af skanning og OCR-behandling, digitalisering mv.
Kørselsordning Bibliotekernes distributionsordning, startet den 1. januar 2004 som opfølgning på bibliotek.dk.
Lokalbibliografi Bibliografi som registrerer litteratur om en lokalitet, en egn eller en region.
Lokallit.dk Hjemmeside, hvorfra der linkes til de respektive lokalbibliografiske databaser.
Lokalsamling
Samling i et bibliotek af bøger, tidsskrifter, aviser og kort, evt. tillige
arkivalier og andet materiale, om lokalsamfundet.
Matchning Sammenligning mellem 2 poster
ved indlæggelse af poster i DanBib, med henblik på placering i en postklynge. Matchreglerne
består afhængig af posttype m.v. af et antal betingelser 2 poster skal opfylde
samt en angivelse af hvilke data, der i bekræftende fald skal sammenlignes, og
hvilken form for overensstemmelse der kræves.
Mapping/mapning Henførelse af elementer fra en type database til andre elementer i en anden type database – i ABM henføres de tre sektorspecifikke databaser elementer til Dublin Cores elementer med henblik på præsentation i en fælles brugergrænseflade.
MARC-formatet Format til strukturering af bibliografiske poster med henblik på udveksling af katalogdata i maskinlæsbar form.
Medium Bæremateriale for informationer og andre slags formidlede oplevelser. Der kan sondres mellem grafiske medier som bogen, fotografiske medier som filmen, elektroakustiske som grammofonpladen, og elektroniske medier som fx et analogt videobånd eller en digital cd-rom.
Monografi Afsluttet og omfattende værk om et afgrænset emne. (modsat periodikum: samleværk).
Nationalbibliografi Almen bibliografi over alle dokumenter som publiceres i et enkelt land, eller som udgives på landets sprog uanset udgivelsessted.
Netpunkt netpunkt.dk Web-adgang til en række databaser, hvor man kan lave en samtidig søgning i flere baser på én gang. Der er også adgang til posthuset, hvor man kan hente og aflevere poster. Desuden adgang til services som danMARC2, Katalogiseringsregler og hjælp til anvendelse af baserne.
NOKS Nordjyllands kulturhistoriske søgebase Elektronisk base, som giver mulighed for at søge på tværs af arkiver, biblioteker og museer i Nordjylland.
PAL Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører Udvalg bestående af en kreds af de personer, som rundt om på landets biblioteker arbejder med indsamling og registrering af lokalbibliografisk materiale.
Periodikum (flertal: Periodika) Publikation (i et hvilket som helst medium; papir, cd-rom etc.) der udsendes i successive dele med numeriske og/eller kronologiske betegnelser, og som ikke stiler mod en afslutning. Periodika omfatter aviser, magasiner, tidsskrifter, årspublikationer og eventuelt serier.
Pligtaflevering Siden 1697 har der i Danmark været pligt til at aflevering af trykte publikationer, men med Lov nr. 423 af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne værker, som trådte i kraft 1. januar 1998, er lovens område væsentligt udvidet: Fremstilleren af trykte materialer, noder, mikrofilm, fotografiske værker, statiske men ikke dynamiske netpublikationer, lydudgivelser, film- og videoudgivelser har pligt til at aflevere to eksemplarer af værkerne til opbevaring på Det Kongelige Bibliotek eller på Statsbiblioteket.
Post Sammenhørende data vedrørende fx en bibliografisk enhed.
Publikationer Offentliggjort dokument.
VIP Vejviser- og InformationsParametre Database, der indeholder det enkelte biblioteks parametre i forhold til bibliotek.dk. Dvs. at det enkelte biblioteks indtastninger i VIP-basen bestemmer, hvordan bibliotek.dk og DanBib/netpunkt/BOB-basen fremtræder og fungere for præcis brugere af dét bibliotek.
Z39.50 Amerikansk standard for udvekslingsprotokol for data mellem bibliotekssystemer. Implementering af standarden i flere bibliotekssystemer gør det muligt at udveksle data mellem systemerne.
Andersen, J. et al. (2001). Informationsordbogen. Charlottenlund: Dansk Standard, 220 sider.
ArBiMus (2006). ArBiMus – Danmarks Kulturhistoriske Søgebase. Lokaliseret den 30. august 2006 på World Wide Web: http://www.njl.dk/arbimus/statistik.htm
Biblioteksstyrelsen (2006). Fra Information til viden – Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling.
Boel, K. (2003). Beretning
for Det Nordjyske Landsbiblioteks virke som centralbibliotek for Nordjyllands
Amtskommune 2002. Lokaliseret den 30. august 2006 på World Wide Web: http://64.233.183.104/search?q=cache:UuyJjWD-PCwJ:www.njl.dk/NAB/beretninger/Beretning2002CB.pdf+noks+brugerunders%C3%B8gelse&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=2
Calimera
(2005). Calimera – Final report, may 2005.
European Commission, Information society technologies.
Calimera
(u.å.). Calimera guidelines – Cultural identity and cohesion.
European Commission, Information society technologies. Lokaliseret den 6. juni 2006 på World Wide
Web: http://www.calimera.org/Lists/Guidelines/Cultural_identity_and_cohesion.htm
Christensen, J. & T. Michelsen (2003). Lokal internetkilder i lokalbibliografiske
baser. Lokaliseret på World Wide Web den 22. marts 2006: http://www.lokallit.dk/lokale_internetkilder_i_lokalbibliografiske_baser.html
Christensen, T. (2005). ArBiMus.dk
– opdatering og videreudvikling af Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase (www.NOKS.dk). Evalueringsrapport. Aalborg:
Det nordjyske Landsbibliotek. 17. sider. Lokaliseret på World Wide Web
den 22. marts 2006: http://www.njl.dk/arbimus/ArBiMus_rapport.doc
Christensen-Dalsgaard, B. (2005). Bibliotekers mulige rolle ved synliggørelse af netressourcer, der er udgivet af offentlige myndigheder. Lokaliseret på World Wide Web den 6. juni 2006:
Dalla, C, C. Dallas. & E. Vaki.
(2005). IST Contract No. 507740 –
CALIMERA. Deliverable D18: Usability Guidelines. Lokaliseret på
World Wide Web den 13. marts 2006: http://www.calimera.org/Lists/Resources%20Library/The%20end%20user%20experience,%20a%20usable%20community%20memory/Usability%20Guidelines.pdf
Dansk lokalbibliografisk Udvalg (1998). Dansk lokalbibliografi : vejledning. Ballerup:
Dansk BiblioteksCenter, 120 sider
Dansk Lokalbibliografisk Udvalg (2005). Om Dansk Lokalbibliografisk Udvalg. Lokaliseret på World Wide Web den 29. marts 2006: http://www.lokallit.dk/om_dlu.htm
DBC (1998) Optagelseskriterier
for Dansk Bogfortegnelse og Dansk periodicafortegnelse. Lokaliseret
på World Wide Web den 27. marts 2006: http://www.dbc.dk/files/doc/optagelseskriterier.htm
European
Commission (2006, februar). Access to and
preservation of cultural heritage – Fact sheets of nine projects funded under
FP6 (IST Calls 1 and 3). Lokaliseret på World Wide Web den 13. marts 2006: ftp://ftp.cordis.lu/pub/ist/docs/digicult/digicult_call1-3.pdf
Historiefyn.dk ( 2002). Rapport om gennemførelsen af projektet historiefyn.dk – Fyns Lokalhistoriske Portal Portal til dansk kulturarv. Lokaliseret på World Wide Web den 15. marts 2006: www.historiefyn.dk/rapporter/Rapport_historiefyn.pdf
Jacobsen, T. (2005, 27. september). Den danske kulturarv: Gamle værdier: Kulturarv giver identitet. Jyllands-Posten. 1. sektion, s. 9
Kulturarvsstyrelsen (2006). Fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på Internettet – Rapport fra arbejdsgruppen om ABMstandarder. Lokaliseret på World Wide Web den 7. august 2006: http://www.kuas.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/kulturarv-it/abm2006/abm-rapport_2006.pdf
Kulturministeriet (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret på World Wide Web den 12. oktober 2006: http://kum.inforce.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Bevaring_af_Kulturarven.pdf
Molich, R. (2001). Brugervenlige edb-systemer. København: Ingeniørençbøger, 150 sider.
NOKS (u.å.). Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase – Fokusgruppeinterview.
Oplæg til samarbejde om ny styringsmodel for netbibliotekerne. (2006) Pluss Leadership, 8 sider.
PAL (1998). Vedtægter for ”Gruppen af praktisk arbejdende lokalbibliografiredaktører”.
ViborgHistorie.dk (2003). Brugertest af ViborgHistorie.dk. Lokaliseret på World Wide Web den 15. marts 2006: http://www.lokalhistorisknet.dk/tema_tekst.asp?id=5
[1] Cultural Applications: Local Institutions Mediation Electronic Resources Access (forkortet Calimera) har det overordnet formål at støtte lokale kulturelle institutioner med udvikling af kapacitet og kompetencer til brug ved aktiv deltagelse i undersøgende og innovative aktiviteter (European Commission, 2006, s. 10).
[4] Dog ikke i den lokalbibliografiske base ”Nordjyllandsbasen” men i ”Lokalsamlingen” (se bilag 2 og 3).
[6] Godt 20 af de nye kommuner har endnu ikke afklaret eller taget beslutninger angående arkivfremtiden.
[7] Lov nr. 1439 om pligtaflevering af offentliggjort materiale af 22. december 2004
[8] Arkivlov, Lov nr. 1050 af 17. december 2002
[9] Lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000
[10] Flere lokalbibliografier har i en tidligere version af deres webadgang haft en menu med mulighed for forvalg af kommune (via en implicit søgning på kommunekode). I Frederiksborg Amt har man i 2006 taget initiativ til at få systemleverandøren til lokalt at levere en speciel søgeflade til DLB, der igen inkluderer denne mulighed.
[11] Lov nr. 1439 om pligtaflevering af offentliggjort materiale af 22. december 2004
[12] Arkivlov, Lov nr. 1050 af 17. december 2002
[13] Jævnfør Bekendtgørelse nr. 1000 om
bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne af 28. september 2004
[15] Lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000