LOKALE INTERNETKILDER I LOKALBIBLIOGRAFISKE BASER

 

Tove Michelsen, Det nordjyske Landsbibliotek Jørgen Gram Christensen, Biblioteket for Vejle By og Amt

 

 

 

Det nordjyske Landsbibliotek , 2003

 

 

 

 

 

 

INDHOLD:

 

1.       PROJEKTETS FORMÅL, DELTAGERE OG PROJEKTFORLØB

 

2.        PLIGTAFLEVERINGSLOV OG NATIONALBIBLIOGRAFI

 

3.        DBCs SELEKTIONSKRITERIER KONTRA LOKALBIBLIOGRAFISKE SELEKTIONSBEHOV

 

4.       LOKALE NETKILDER – SØGESTRATEGI OG UDVÆLGELSESKRITERIER

 

5.        KATALOGISERING – KATALOGISERINGSVEJLEDNING

 

6.        VEDLIGEHOLD OG BEVARING

 

7.        KONKLUSION OG ANBEFALINGER

 

8.        KILDER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. PROJEKTETS FORMÅL, DELTAGERE OG PROJEKTFORLØB

 

 

1.1. FORMÅL

 

Formålet med projektet har været at skabe en model for, hvordan lokale netkilder udvælges og integreres i det lokalbibliografiske arbejde.

 

Projektet har sin baggrund i det landsdækkende arbejde omkring Dansk lokalbibliografi, hvor der i udvalg og arbejdsfora har været talt om mangelen på en undersøgelse af og en vejledning i, hvordan lokale netkilder/publikationer kunne integreres i det lokalbibliografiske arbejde. De specielle problemstillinger, der

knytter sig til det lokalbibliografiske område er hidtil ikke blevet undersøgt.

 

Projektet er støttet af Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker ud fra en vurdering af, at det er det rette tidspunkt at påbegynde registreringen af internetkilder af lokal provinens, idet dette område kun er sparsomt repræsenteret i nationalbibliografien mv. Projektet har nyhedsværdi, idet der tidligere har været focus på at tilgængeliggøre retrospektivt trykt materiale. Nærværende projekt er således fremadrettet med hensyn til registreringsområde.

 

Projektet har følgende forudsætninger:

 

¨       Publicering via internettet er i hastig vækst – også hvad angår lokale netkilder: Kommunale og amtskommunale rapporter, foreningers nyhedsbreve, historiske afsnit på institutioners hjemmesider er eksempler på netkilder af  lokalbibliografisk interesse.

¨       I lighed med trykte publikationer er nogle lokale netkilder for små til at være omfattet af pligtafleveringsloven og registreringen i nationalbibliografien – men de kan ikke desto mindre have stor lokal relevans.

¨       Det vil øge tilgængeligheden til den offentlige information, hvis kommunale og amtskommunale internetrapporter er katalogiseret sammen med de trykte i de lokale bibliotekskataloger.

¨       Målgruppen for projektet er bibliotekarer, der arbejder med katalogisering til lokalbibliografiske databaser. Projektet skal resultere i en vejledning, der skal supplere ” Dansk lokalbibliografi : vejledning / udarbejdet af Dansk  lokalbibliografisk Udvalg. Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 120 sider”.

¨       I et større perspektiv er målgruppen også slutbrugeren, der i sine søgninger i bibliotekssystemerne får kombinationen af trykte publikationer og netkilder.

 

 

1.2. DELTAGERE

 

Projektet er et samarbejde mellem Det nordjyske Landsbibliotek og Biblioteket for Vejle By og Amt.

 

¨       Projektstyring har været varetaget af Det nordjyske Landsbibliotek (NjL). Tovholder for projektet har været bibliotekar og lokalbibliografiredaktør Tove Michelsen, Bibliotekets Lokalsamling.

¨       Praktisk samarbejdspartner har været Biblioteket for Vejle By og Amt, bibliotekar og lokalbibliografiredaktør Jørgen Gram Christensen.

¨       Fælles for de to biblioteker er udarbejdelse af lokalbibliografisk database, bibliotekssystem, katalogiseringsniveau og deltagelse i det lokalbibliografiske arbejde på landsplan.

¨       Det nordjyske Landsbibliotek har siden 1995 udarbejdet lokalbibliografisk database (Nordjyllandsbasen: http://nobis.njl.dk/is/WDLB/ ) og har samtidig deltaget i det landsdækkende samarbejde vedr. lokalbibliografi. Dels i PAL (Praktisk Arbejdende Lokalbibliografiredaktører) og i DLU (Dansk Lokalbibliografisk Udvalg). Projekt ”Lokale Netkilder” bygger på ”Projekt NetKat: Internetposter som integreret del af bibliotekernes lokalkataloger”. NjL deltog i dette projekt i 1999, og arbejder stadig med integrering af internetkilder i bibliotekets søgesystem.

¨       I Vejle Amt er der en lang tradition for lokalbibliografisk registrering. Den første amtsbibliografi,  Oluf Abitz: Litteratur om Vejle Amt, udkom i 1945. Fra 1976 blev der arbejdet med registering retttet mod udgivelsen af en trykt amtsbibliografi, Dansk Lokalbibliografi. Vejle Amt, som udkom i 1986. Den tidligere stadsbibliotekar ved Biblioteket for Vejle By og Amt var formand for DLU i perioden 1993-2000. I 1994 påbegyndtes arbejdet med inddatering i den lokalbibliografiske database DLB. Vejle Amt (http://www.vejlebib.dk/side.asp?sideid=147), hvori den trykte lokalbibliografi nu indgår.  

¨       Det landsdækkende udvalg af Praktisk Arbejdende Lokalbibliografiredaktører (PAL) har fungeret som evalueringsforum.

 

 

1.3. PROJEKTFORLØB

 

¨       Undersøgelsesområdet har været netkilder, der geografisk er hjemhørende i Nordjyllands Amt eller Vejle Amt.

¨       Undersøgelsesperiode/indsamlingsfase har været marts-december 2002.

¨       Projektet har taget udgangspunkt i gældende pligtafleveringslov, samt gældende regler og praksis for pligtaflevering og indberetning til nationalbibliografien 2002

¨       Projektet blev indledt med en definition af foreløbige udvælgelseskriterier, hvorefter indsamlingsfasen begyndte. I indsamlingsfasen har der været dialog med producenterne af netkilderne. Denne dialog har været med til at afdække problematikken omkring pligtaflevering og bevaring.

¨       Katalogisering af netkilderne i de lokalbibliografiske databaser er foretaget løbende under projektet, efterhånden som netkilderne er fundet. NjL har katalogiseret i en projektdatabase: (http://nobis.njl.dk/is/WLIK/). Dette er sket dels med henblik på at vurdere netkildernes levedygtighed, dels for at lave forsøg med at katalogisere netkilder på såvel detaljerede som overordnede niveauer. Biblioteket for Vejle By og Amt har katalogiseret netkilder direkte til den lokalbibliografiske database. NjL har i perioden registreret 345 netkilder, Biblioteket for Vejle By og Amt har i perioden registreret 65. Intentionerne bag registringerne har været fordelt således, at NjL forsøgsvis har registreret netkilder over et bredt spekter, mens Biblioteket for Vejle By og Amt forsøgsvis har registreret alle kommunale netkilder samt påbegyndt en fuldstændig registrering af amtskommunale netkilder.   

¨       Den erfaringsopsamling, der er sket gennem udvælgelse, dialog, katalogisering og praktisk anvendelse er udmøntet i denne projektrapport, som indeholder afdækning af de forskellige problemstillinger, en vejledning i udvælgelse og katalogisering af lokale netkilder, samt betragtninger og anbefalinger vedrørende bevaring.

¨       Udover en løbende evaluering under projektet foretaget af NjL og Biblioteket for Vejle By og Amt, har der været indgået aftale med Praktisk Arbejdende Lokalbibliografiredaktører (PAL) om sparring mht. selektion, afgrænsning og vurdering af Internetkilder samt drøftelse af projekterfaringer. Dette er foregået på  PALs ordinære møder, samt på en temadag/undervisningsdag den 20.05.2003 på Det nordjyske Landsbibliotek, hvortil PAL og andre lokalbibliografiinteresserede har været inviterede.

¨       I projektforløbet er udviklingen i DBCs, Det kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets arbejde med registrering og bevaring af netkilder nøje blevet fulgt, ligesom der har været dialog med nøglepersoner i institutionerne mht. spørgsmål om  praksis samt intentioner og fremtidsudsigter for området.     

¨       Rapporten publiceres på DLUs hjemmeside http://www.lokallit.dk/ .

 

 

 

 

2. PLIGTAFLEVERINGSLOV OG NATIONALBIBLIOGRAFI

 

Her redegøres for gældende regler og praksis for pligtaflevering og indberetning til nationalbibliografien.

 

Grundlæggende bliver netpublikationer defineret som følgende tre typer :

·         Statiske publikationer forstås som publikationer der efter intention er uforanderlige hvad angår indhold og bibliografiske formalia. Hvis der sker ændringer med en statisk publikation efter publiceringstidspunktet, drejer det sig oftest om rettelser af teknisk karakter, stavefejl og lignende. Svarer til trykte bøger, pjecer, rapporter m.v. Disse publikationer er omfattet af pligtafleveringsloven.

·         Dynamiske publikationer – karakteriseres ved at de efter type og intention vil ændre sig med tiden. Det dynamiske element vil navnlig ytre sig ved ændringer i indholdet, og det vil ske på en eller flere af følgende måder: Der vil bliver foretaget rettelser, tilføjelser og /eller sletninger. Databaser, hjemmesider, nettidsskrifter og diverse periodika-lignende samleværker er typiske eksempler. Indberettes til nationalbibliografien.

·         Hjemmesider er en dynamisk publikationstype som er unik for Internettet, og forstås her som det dokument eller den logisk sammenhængende enhed af dokumenter der udgør en persons eller en korporativ enheds tilstedeværelse på nettet. Indberettes til nationalbibliografien.

 

 

2.1. PLIGTAFLEVERINGSLOVEN

 

Lovgivningen om pligtaflevering er udmøntet i :

Lov nr. 423 af 10. juni 1997, Lov om pligtaflevering af udgivne værker (http://www.pligtaflevering.dk/lovstof/loven.htm)

 

samt bekendtgørelsen:

BEK nr. 1041 af 17/12/1997, Bekendtgørelse om pligtaflevering af udgivne værker

( http://www.pligtaflevering.dk/lovstof/bekall.htm )

 

 

Citat fra bekendtgørelsens §1, stk. 2, punkt 9:

 

”Udgivelser af digitale værker i databaser (netudgivelser)

 

Omfattet er værker, der udgives i databaser. Ved en database forstås her et digitalt netværk, herunder navnlig Internet, hvorfra en bruger - frit eller mod vederlag eller særlig aftale - kan hjemtage et eksemplar af et værk.

 

Ikke omfattet er edb-programmer, med mindre et eksemplar af et edb-program udgør en del af et værk af en anden art og udgives sammen med dette, jf. afsnit 8.

 

Som værker anses, jf. stk. 1, afgrænsede informationsmængder, der udgør afsluttede og selvstændige enheder. En løbende opdateret (dynamisk) enhed, f.eks. en hjemmeside på Internet, er således ikke afleveringspligtig som helhed, mens afsluttede (statiske) og selvstændige værker, der kan hjemtages, herunder fra en hjemmeside, er afleveringspligtige.

 

Undtaget fra afleveringspligten er dog:

·         Indlæg i nyhedsgrupper på Internet.

·         Artikler, der indgår i dynamiske internetaviser, -tidsskrifter og -magasiner, selv om artiklerne udgør afsluttede og selvstændige enheder, som kan hjemtages separat.

·         Artikler, der indgår i online-tilgængelige leksika og lignende, når leksikonet ikke er udgivet som helhed. Dette gælder selv om artiklerne udgør afsluttede og selvstændige enheder, som kan hjemtages separat.”

 

Det kongelige Biblioteks hjemmeside for pligtaflevering (www.pligtaflevering.dk) definerer mere enkelt:

 

”Ved et statisk værk forstås netpublikationer, som svarer til traditionelt udgivne bøger, tidsskrifter mm., men også til pjecer, kort, færdige artikler osv.

Ifølge pligtafleveringslovens § 1, stk. 2. defineres et statisk værk som en afgrænset mængde af information, som må betragtes som en afsluttet og selvstændig enhed.

Opfyldes disse betingelser, skal værket pligtafleveres.
Det omfatter følgende værk-typer:

·         Bøger og andre traditionelle publikationer

·         Afsluttede (statiske) værker på hjemmesider

·         Tidsskrifter, afsluttede (statiske) numre

·         Online databaser, periodisk opdaterede

 

Netpublikationer, der ikke skal anmeldes

·         Aviser, løbende opdaterede (dynamiske) udgaver

·         Tidsskrifter, løbende opdaterede (dynamiske) tidsskrifter

·         Online databaser, løbende opdaterede

·         HjemmesiderIndlæg i nyhedsgrupper

·         Artikler, der indgår i dynamiske internetaviser, -tidsskrifter og –magasiner

·         Artikler, der indgår i online-tilgængelige leksika og lignende, når leksikonet ikke er udgivet som en helhed”

 

De pligtafleverede værker må kun stilles til rådighed på stedet, dvs. fysisk på den opbevarende institution. De værker, som producenterne indberetter via www.pligtaflevering.dk bliver høstet af det Kongelige Bibliotek, som sammen med Statsbiblioteket giver adgang til publikationerne.  Ifølge ophavsretsloven er det ikke tilladt at lave digital spredning eller eksemplarfremstilling af de afleverede netpublikationer, det er kun tilladt at tilbyde papirkopi til privat brug.

 

 

 

2.2. NATIONALBIBLIOGRAFISKE KRAV OG ANBEFALINGER

 

”Opfylder publikationen ikke betingelserne om afsluttethed og selvstændighed, bedes publikationen anmeldt til Dansk Nationalbibliografi

Værker, der anmeldes til pligtafleveringen, videresendes automatisk til nationalbibliografisk registrering” (http://www.pligtaflevering.dk)/.

 

 

OPTAGELSESKRITERIER

 

DBCs praksis for optagelse af netkilder til nationalbibligrafien bygger på følgende to rapporter:

 

Indoreg : Internet dokumenters registrering : projektrapport. - Dansk Biblioteks Center, 1997.

(http://purl.dk/rapport/html.dk/)

 

Indoreg 2 : registrering af statiske og dynamiske publikationer samt elektroniske tidsskriftartikler : projektrapport. - Dansk BiblioteksCenter, 1999

(http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/)

 

Af rapporten fremgår følgende optagelseskriterier til nationalbibliografien:

 

Generelle kriterier for nationalbibliografien gælder også for netpublikationerne: der optages ikke noget i online form, som ville blive afvist i fast form. F. eks.:

·         må ikke have foreløbig karakter – skal have en vis bestandighed

·         samme sproglige og geografiske kriterier

·         samme omfangskriterier

·         Optagelse af så overordnede enheder som muligt.

·         Optagelse af den løbende publicering af nye, originale værker prioriteres i forhold til netpublicering af værker der oprindeligt er kommet i en anden form.

 

Hjemmesiden opfattes nu som værende overordnet både statiske og dynamiske publikationer idet en hjemmeside oftest er rammen for publicering af begge publikationstyper.

Når publikationerne ligger selvstændigt, dvs. har eget domænenavn, er registreringsenheden lig med publikationen selv.

Når publikationerne ligger som dele af hjemmesider, er spørgsmålet om hvad der udgør den bibliografiske enhed mere komplekst.

Følgende håndtering der er truffet i en afvejning af resurser, faglige hensyn og øvrig nationalbibliografisk optagelsespraksis på bogområdet indstilles:

·         Optagelse af så overordnede enheder som muligt.

·         Optagelse af den løbende publicering af nye, originale værker prioriteres i forhold til netpublicering af værker der oprindeligt er kommet i en anden form

Personlige hjemmesider: Normalt optages personlige hjemmesider ikke medmindre det faglige indhold har en altovervejende dominans i forhold til de mere personlige/private oplysninger. Desuden kræves som regel at dette faglige indhold er fokuseret om et enkelt emne.

Korporationshjemmesider opdeles i tre typer:

 

·         Firmahjemmesider: Optages normalt ikke da de ofte vil være domineret af reklamer og anden kommerciel information eller behandle forhold af intern, administrativ karakter (fx varekataloger, beskrivelse af aktuelle projekter, årsberetninger, regnskaber).

·         Forenings- og organisationshjemmesider: Vil som regel kunne optages, da de ofte indeholder faglig information, der ville have medført registrering, hvis de havde været i en anden form. Normalt udelukkes dog hjemmesider for lokalafdelinger af en landsdækkende organisation eller forening.

·         Institutionshjemmesider: Gruppen omfatter hjemmesider for især statslige og kommunale myndigheder og institutioner, fx ministerier, styrelser, universiteter, forskningsinstitutioner, skoler, biblioteker, museer. Hjemmesider for institutioner med landsdækkende virkeområde samt hjemmesider for institutioner hvis virkeområde ikke er knyttet til lokalområdet som administrativ enhed, vil kunne optages. Som hovedregel udelukkes altså hjemmesider for enkelte (amts)kommuner og enkelte (amts)kommunale institutioner så som skoler og biblioteker

 

DEN BIBLIOGRAFISKE ENHED

 

DBC angiver følgende kriterier for den bibliografiske enhed:

 

Når en publikation ligger selvstændigt på nettet – og ikke som del af en hjemmeside - er registreringsenheden lig med publikationen selv.

Når publikationer ligger som dele af hjemmesider, er der tre muligheder:

·         hjemmesiden som bibliografisk enhed

·         hver enkelt publikation på hjemmesiden som bibliografisk enhed

·         både hjemmesiden som bibliografisk enhed og hver enkelt publikation som bibliografisk enhed

 

 

ELEKTRONISKE TIDSKRIFTARTIKLER

 

DBC angiver følgende anbefalinger for registrering af elektroniske tidsskriftsartikler:

 

·         Elektroniske periodica, hvor artiklerne i trykt form indekseres i Dansk Artikleindeks

·         Elektroniske periodica, hvor artiklerne ville være blevet indekseret i Dansk Artikleindeks

 

Anbefalet registreringsmodel:

·         Artikler fra periodica, der i trykt form indekseres i Dansk Artikelindeks, registreres ved at tilføje URL på posten til den trykte artikel.

·         Artikler fra periodica, der alene eksisterer i online-form, registreres med en selvstændig katalogisering.

·         Værtspublikationen bør registreres såvel trykt som online.)

 

 

På Danske Elektroniske Tidsskrifter på Statsbibliotekets hjemmeside (http://www.statsbiblioteket.dk/dk_tss/dk_tssset1.htm), angives der følgende kriterier:

 

·         Der skal være redaktionelt indhold.

Dog medtages ikke: - Tidsskrifter som alene indeholder indholdsfortegnelse eller resuméer og referater af artikler i trykte tidsskrifter. - Sider som alene indeholder reklame for trykte tidsskrifter. - Hjemmesider fra enkeltpersoner.

·         Der skal være løbende opdatering eller nummerering.

Dog medtages ikke: - Ophørte tidsskrifter eller tidsskrifter som er inaktive, f.eks. fordi der ikke har været nogen opdatering inden for det seneste halve år.

·         Der skal være tilknytning til Danmark.
Hvis sproget ikke er dansk skal udgiveren have tilknytning til Danmark, f.eks. medtages et tidsskrift henvendt til danskere i udlandet.

·         Dagblade og årsberetninger medtages ikke.

·         Der skal være gratis adgang til artiklerne.
Hvis der kræves on-line abonnement eller betaling medtages et tidsskrift ikke. Hvis adgangen til artiklerne kræver at særlige programmer skal downloades, medtages tidsskriftet kun, hvis der er gratis adgang til at downloade fra udgiverens hjemmeside

 

 

 

 

3. DBCs SELEKTIONSKRITERIER KONTRA LOKALBIBLIOGRAFISKE 

    SELEKTIONSBEHOV

 

 

Styrken i Dansk Lokalbibliografi er fokuseringen på detaljeret registrering af det lokale materiale. Sådan har arbejdet været med det trykte materiale.

I ”Dansk Lokalbibliografi – Vejledning”, 1998, lægges der vægt på, at registrere kommunale og amtskommunale publikationer, foreningsblade, lokalplaner, årsberetninger og andet småtryk.

Lokalt kan der konstateres en stor lånerefterspørgsel på disse trykte materialer.

 

Der er behov for formidling og bevaring af de lokale netkilder. Tendensen er at f. eks. (amts)kommunale rapporter og lokale tidsskrifter overgår til netpublikationer. Hertil kommer et voksende antal bevaringsværdige lokale hjemmesider. Det er vigtigt at registrere de lokale netkilder for at fremme samspillet mellem det trykte materiale og netkilderne i lokalbibliografiske databaser. I løbet af projektperioden har vi allerede oplevet, hvor væsentligt dette sampil er i forhold til lånerbetjeningen.

 

 

Eksempel: En gruppe studerende med opgave i planlægning spørger efter historisk og nutidigt materiale om Skagen Havn og fiskeriet fra Skagen. De får stillet følgende materialer til rådighed:   ·         Diverse større historiske værker om Skagen bys udvikling. ·         Temaavis om Skagen Havns historie. Avisen er udgivet af et lokalt dagblad. Ikke omfattet af pligtafleveringen, men indsamlet lokalt. ·         Diverse tss.artikler registreret i den amtsbibliografiske database. ·         Et link registreret som lokal netkilde : www.skagenguide.dk/fiskeri (om Skagen Havn og fiskeriet historisk og aktuelt).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.1. SELEKTIONSKRITERIER FOR DE ENKELTE TYPER AF NETPUBLIKATIONER - KONTRA DE LOKALBIBLIOGRAFISKE BEHOV

 

 

STATISKE NETPUBLIKATIONER

 

·         Afsluttede monografiske værker, eks. rapporter, artikler, pjecer

·         En fil eller sammenkædede og logisk sammenhængende filer

·         I reglen nemme at afgrænse fra andre publikationer

·         Stabile

·         Ustabilt element: Internetadresse

(DBC-kriterier)

 

Lovgivningen og værktøjet er til stede til at bevare og registrere de statiske netpublikationer, virkeligheden er desværre, at mulighederne ikke bliver benyttet. 

I marts 2003 har vi undersøgt http://www.pligtaflevering.dk/ for afleverede amtskommunale og kommunale publikationer. Det giver følgende resultat:

 

 

UDGIVER	ÅR	ANTAL
Ribe Amt (flere forvaltninger)	1999-2003	113
Århus Amt (Natur & Miljø)	1999-2003	61
Frederiksborg Amt	2000	116  (3 rapporter og 113 nr. af samme           tss.)
Vestsjællands Amt	2000	1   (44 nr. af samme tss.)
Nordjyllands Amt	2000	1   (4 nr. af samme tss.)
Alle andre amter		0
Kommuner i Nordjyllands Amt:
Hals Kommune	2001	1
Alle andre kommuner (26)		0
Kommuner i Vejle Amt:
Egtved Kommunes Biblioteker	2000	2
Horsens Kommune	1998-2002	20
Alle andre kommuner (14)		0

 

Søgningen viser tydeligt, at selv om det er let for (amts)kommunerne at indberette, så er bevidstheden om, at det bør gøres ikke til stede. En målrettet lokal indsats – foretaget af lokalbibliografiredaktørerne kan måske øge afleveringsintensiteten.

En samtale med Nordjyllands Amt, Informationskontoret afdækkede, at bevidstheden om aflevering af trykte publikationer i høj grad var til stede og at afleveringen fungerede planmæssigt. Samme bevidsthed og rutiner var slet ikke etableret omkring aflevering af netpublikationer. Her kunne en målrettet lokal informationsindsats sandsynligvis fremme en sådan praksis.

 

 

DYNAMISKE NETPUBLIKATIONER – HJEMMESIDER

 

·         Optagelse af så overordnede enheder som muligt (Indoreg).

 

Lokalbibliografi: Denne regel  kan være uhensigtsmæssig i forhold til lokalbibliografier, som netop er kendetegnede ved den detaljerede registrering. Eksempelvis kommuners hjemmesider – her er det ikke altid nok blot at registrere selve hovedsiden – her kan også enkelte planer og rapporter registreres.

 

·         Personlige hjemmesider: optages ikke med mindre det faglige indhold dominerer i forhold til personlige/private oplysninger (Indoreg).

 

Lokalbibliografi: Det faglige indhold vigtigt. Slægtsforskning og erindringer er områder af lokal interesse. Her er det dog vigtigt at vurdere, om den private hjemmeside har samme niveau som de trykte publikationer vi katalogiserer i lokalbibliografierne.

 

96.71 Kristensen, Kenneth Frederikshavn under 2. verdenskrig [Tekst (online)]. - 200?     URL: http://www.sitecenter.dk/kennethkristensen/frederikshavnkrigskirkegrd Registreret 21.11.02 HTMLtitel: frederikshavnkrigskirkegrd Siden er under konstruktion Af indholdet: Frederikshavn Krigskirkegård   Emner: Frederikshavn Krigskirkegård * kirkegårde * besættelsestiden * den 2. verdenskrig * tyske soldater * engelske soldater * tyske flygtninge * gravsteder * 1940-1949                (9 129 472 9)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·         Korporationshjemmesider: optages hvis indholdet er egentligt fagligt og har andet end lokal interesse.Omfatter tre typer: Firmahjemmesider, forenings- og organisationshjemmesider og institutionshjemmesider.(Indoreg)

 

 

·         Firmahjemmesider: optages normalt ikke.

 

Lokalbibliografi: Årsberetninger og firmahistorie har interesse.

 

·         Forenings- og organisationshjemmesider: optages hvis indholdet er fagligt og ikke lokalt. Normalt udelukkes dog hjemmesider for lokalafdelinger af en landsdækkende organisation eller forening.

 

Lokalbibliografi:  Medlemsblade, foreningshistorie, vedtægter, projekter (rapporter) har interesse.

65.841                                                                   Limfjordsbanen - Aalborgs Veterantog [Tekst (online)] : Dansk Jernbane-       Klub. - 200?           Adgangsmåde: Internet: www.djk.com/lfb/default.asp           Indhold: Køreplaner ; Foreningen Limfjordsbanen ; Lokomotivers og         vognes historie         Registreret 17.10.02         HTML-titel: Limfjordsbanen, Dansk Jernbane-Klub. Aalborgs veterantog.         Emner: Limfjordsbanen * jernbaner * jernbanehistorie * veterantog *              Aalborg * lokomotiver * jernbanemateriel * Aalborg Privatbaner *              Skagensbanen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·         Institutionshjemmesider: Gruppen omfatter hjemmesider for især statslige og kommunale myndigheder og institutioner, fx ministerier, styrelser, universiteter, forskningsinstitutioner, skoler, biblioteker, museer. Hjemmesider for institutioner med landsdækkende virkeområde samt hjemmesider for institutioner hvis virkeområde ikke er knyttet til lokalområdet som administrativ enhed, vil kunne optages. Som hovedregel udelukkes altså hjemmesider for enkelte (amts)kommuner og enkelte (amts)kommunale institutioner så som skoler og biblioteker.

 

Lokalbibliografi: Her er der markant behov for registrering af de lokale netkilder. Der er behov for registrering af byportaler, (amts)kommuners hjemmesider, historie, rapporter, kommuneplaner, enkelte institutioners historie mv.

 

	37.5 Gug                                                                 Gug Skole [Tekst (online)]. - 2002           Adgangsmåde: Internet : www.gug-skole.dk/index.html            Registreret 19.11.02         HTML-titel: Gug Skoles hjemmeside         Af indholdet: Skolebladet Guggen; Skoleplan         Emner: Gug Skole * skoler * folkeskoler
		36.2 Frederikshavn Frederikshavn Kommune [Tekst (online)]. - Frederikshavn, [200?]           Adgangsmåde: Internet URL:http://www.frederikshavn.dk/           Registreret 18.9.02         Opdateret 21.11.02         Af indholdet: Dagsordener og referater fra byråd og udvalg ;         Borgmesterrækken ; Projektrapporter; Kommuneplan 2001-2012; Kort;         Lokalplaner         Emner: Frederikshavn Kommune * kommuner * kommunalforvaltning *              borgmestre * projekter * lokalplaner * kommuneplaner *              Frederikshavn * kort       Biplacering: 71.9564 Frederikshavn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. LOKALE NETKILDER - SØGESTRATEGIER OG UDVÆLGELSESKRITERIER

 

Undersøgelsesområdet har været Nordjyllands Amt, Vejle Amt, Aalborg Kommune og Vejle Kommune. Vi har lagt vægt på:

 

(4.1.)  Amtkommunale og kommunale netkilder

(4.2.)  Foreningers hjemmesider

(4.3.)  Institutioners hjemmesider

 

 

 

4.1. AMTSKOMMUNALE OG KOMMUNALE NETKILDER

 

Hvordan finder vi så netkilderne? Vi har i dette projekt valgt som første prioritet at undersøge de kommunale og amtskommunale hjemmesider. Erfaringsmæssigt ved vi, at  gennem de senere år har amter og kommuner lagt flere og flere af deres rapporter og informationer ud på nettet. Hvor det tidligere var sådan, at publikationer kom på nettet OG i trykt form, er det nu sådan, at mange kun udgives som netpublikationer i dag.

Disse hjemmesider er et godt udgangspunkt for søgning efter andre lokale netkilder. Undersøger man dem helt til bunds, finder man, foruden de statiske netpublikationer, som oftest relevante links eks. byportaler, institutioner, foreninger m.v.

Vi har forsøgsvis valgt at registrere de udvalgte amtskommunale og kommunale netkilder meget detaljeret på forskellige niveauer:

 

Registrering af hovedhjemmesider. Det overordnede niveau er generelt for lidt detaljeret til at dække det lokalbibliografiske behov. Registrering af hovedhjemmesiden bør udbygges med registreringer af dele af hjemmesider og statiske publikationer. Dog kan man ved registrering af kommunale hjemmesider vælge ved registreringen af hovedhjemmesiden at markere lokalplaner, referater o.l. med indholdsnote. Det er for omfattende at registrere hver enkelt lokalplan på en kommunes hjemmeside. Det har vi afstået fra, men principielt burde det gøres. De trykte lokalplaner samler og katalogiserer vi i en vis udstrækning.

Det er vigtigt at anvende indholdsnoter ved registreringen af  hovedhjemmesiderne for de enkelte kommuner – især hvis man vælger at nøjes med denne ene registrering. Indholdsnoterne er vigtige, fordi kommunernes hjemmesider er på et meget forskelligt indholdsmæssigt niveau. Ligeledes er det også vigtigt med regelmæssige vedligeholdscheck af disse sider, idet de er under stadig udvikling. Det er overkommeligt, eks. Nordjyllands Amt har 27 kommuner.

 

	71.9564 Arden Arden Kommune [Tekst (online)]. - [200?]   URL: http://www.ardenkom.dk/ Indeholder lokalplaner og byrådsreferater i fuldtekst Registreret 21.08.02 Ajourføres HTML-titel: Arden Kommunes forside   Emner: Arden Kommune * lokalplanlægning * lokalplaner * kommunalplanlægning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Registrering af dele af hjemmesider. Vi har foruden det overordnede niveau valgt en detaljeret registrering af hjemmesiderne. Når vi bevæger os ind i hjemmesiderne finder vi ofte uddybende, relevante og selvstændige undersider, som fortjener en egne katalogisering. I de lokalbibliografiske baser skaber det et godt samspil med den detaljerede registrering af det trykte materiale.

 

 

55.9       Overvågning i Læsø Rende. [Tekst (online)]. - Nordjyllands Amt, 2002    www.nja.dk/Serviceomraader/NaturOgMiljoe/HavOgFjord/LaesoeRende/LaesoeRendeindeks.htm   Af indholdet: Læsø Rende- historisk.Læsø Rende.Billeder fra tilsyn med         målebøjen.Farvandsmodellen 1998-2003.Hydrografiske målinger-historisk.         Registreret den 21.11.02         HTML-titel:Nordjyllands Amt - Overvågning i Læsø Rende.         Emner: Nordjyllands Amt * Læsø Rende Fyr. * havet * målinger * fyr *              fyrskibe * historie * Nordjylland * Læsø Rende * Læsø Trindel *              Læsø * 1800-1899 * 1900-1999 * 2000-2009 * fyrvæsen * målebøjer *              hydrografi       Biplacering: 65.95

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Registrering af statiske netpublikationer. Der findes mange statiske netpublikationer på de amtskommunale og kommunale hjemmesider. Amter og kommuner befinder sig i en overgangsfase, hvor de udgiver trykte publikationer samtidig med publicering på internettet.

 

Vi har på NjL valgt at katalogisere de statiske netpublikationer, samtidig med vi søger at anskaffe trykte publikationer, så længe de udkommer. NjL har i forvejen en praksis for at anskaffe og katalogisere sådanne amtskommunale og kommunale publikationer. En registrering af tilsvarende netpublikationer ligger i naturlig forlængelse af dette arbejde. Det har været en sidegevinst i arbejdet med lokale netkilder, at vi også får afdækket, hvad der findes af trykt materiale. 

 

Tendensen til kun at publicere på internettet er stigende. Eksempelvis er Aalborg Kommune i gang med at

lancere ”Den digitale kommuneplan”, som erstatter trykte udgivelser. (http://www.aalborg.dk/kommuneplan/)

 

71.963 Planlægning for skicenter og boligområde i Flade Bakker,Frederikshavn.       [Tekst (online)] : debatoplæg til offentlig høring. - Nordjyllands Amt.,       2002. - ill.   www.nja.dk/NR/rdonlyres/ejwfvqy74s4mntgwdycifiinajvcebxa3dx5jlcmbfei7kwba43xybybkrbwsy3rx4qtquttcxg5iwg5zddh7pvm56a/skicenter.pdf           Frederikshavn Kommune ønsker med udgangspunkt i planerne om at         etablere et nyt helårs skicenter i Flade Bakker at udlægge området til         byudvikling.         Registreret den 04.12.02         På omslaget: Tillæg til regionplan 2001         HTML-         titel:http://www.nja.dk/NR/rdonlyres/ejwfvqy74s4mntgwdycifiinajvcebxa3d         x5jlcmbfei7kwba43xybybkrbwsy3rx4qtquttcxg5iwg5zddh7pvm56a/skicenter.pdf    Emner: Nordjyllands Amt * Frederikshavn Kommune * regionplanlægning *              boligområder * rekrative områder * Nordjylland * Frederikshavn *              Flade Bakker * skicenter * skianlæg       Biplacering: 71.966

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En detaljeret registrering af de amtskommunale og kommunale hjemmesider på alle tre niveauer er meget omfattende. Men den afslører også, hvor mange publikationer/rapporter o.l, der er overgået fra trykt form til internettet.

Biblioteket for Vejle By og Amt har undersøgt og registreret samtlige relevante netkilder på Vejle Kommune hjemmeside (http://www.vejlekom.dk/) og har gennemgået og påbegyndt en fuldstændig registrering af Vejle Amts hjemmeside (http://www.vejleamt.dk/). Det Nordjyske Landsbibliotek har undersøgt og registreret samtlige relevante netkilder på Nordjyllands Amts hjemmeside (http://www.nja.dk/Forside.htm), NjL har katalogiseret netkilder fra fem af de ti serviceområder på amtetshjemmeside, ca. 130 netkilder, hvoraf hovedparten er statiske netpublikationer. Det vækker bekymring m.h.t. bevaring af disse netkilder, at kun 1 (én) af disse netkilder er indberettet til pligtaflevering.

BVBA og NjL vil fortsætte med at registrere og vedligeholde amtkommunale og kommunale netkilder. Overblikket og registreringen af de trykte publikationer ønsker vi også skal omfatte netpublikationerne. Lånerne forventer og efterspørger den hjælp og det overblik i det daglige arbejde, og vi ønsker også at være med til at sikre bevaringen af disse netkilder.

 

 

4.2. FORENINGERS HJEMMESIDER

 

Vi har på NjL undersøgt de 865 foreninger i bibliotekets foreningsregister,  Aalborg Kommunes foreningsregister, et foreningsregister tilknyttet Nordjyske Stiftstidende mv. Hensigten har været at finde foreningshjemmesider indeholdende henholdsvis foreningens historie og/eller medlemsblad. Vi har i vores lokalsamling en stor bestand af lokale foreningstidskrifter, ligesom registrering af sådanne indgår i det lokalbibliografiske arbejde med Nordjyllandsbasen (www.njl.dk/WDLB ). Her oplever vi igen at mange foreninger går over til at publicere deres medlemsblade m.v. på internettet.  For at sikre samspillet med de trykte foreningstidsskrifter ønsker vi at fortsætte katalogiseringen af relevante foreningshjemmesider.

 

 

46.4 Østervrå Østervrå [Tekst (online)] : Østervrå Lokalhistoriske Forening. - [200?]           URL: http://medlem.spray.se/Wulff2/index.html         Registeret 21.8.02         Ajourføres         Af indholdet: Foreningsbladet "Spejlet - et tilbageblik" ; database         over personer og steder med tilknytning til Torslev sogn         Emner: Østervrå lokalhistorisk forening * lokalhistorie * foreninger *              Vendsyssel * Østervrå * Torslev * Torslev sogn     (9 120 054 6)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

	79.6 Aalborg Triathlon Klub [Tekst (online)]. - 2001           Adgangsmåde: Internet URL:http:// www.aalborgtri.dk           Ajourføres         Registreret 13.6.02         Emner: triathlon * foreninger * Aalborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.3. INSTITUTIONERS HJEMMESIDER

 

NjL har registreret de institutioners hjemmesider, der indeholder meddelelser fra institutionen i form af nyhedsbreve, årsberetninger o.l., eller indeholder afsnit om institutionens historie. Disse afsnit skal være af et omfang, der i trykt form ville føre til registrering i amtsbibliografien.  Det er vores erfaring, at en del institutioner har fyldige hjemmesideafsnit om egen historie. Afsnit, der i omfang svarer til en artikel eller en mindre pjece.

37.5 Aalborg                                                       lok       Artikler om skolens historie [Tekst (online)] : udarbejdet i forbindelse       med skolens 50 års jubilæum i 2001. - 2001           Adgangsmåde: Internet URL:http:// www.mellervangskolen.dk/historie         Registreret 19.11.02         Artikler om Mellervangskolens historie         Emner: Tomra, Kirsten (lærer) * Østersundbyvejens Skole *              Mellervangskolen * lokalhistorie * skoler * skolehistorie *              skolebygninger * Aalborg * Nørre Tranders * Øster Sundby * Øster              Uttrup * 1900-1999 * 2000-2009

 

 

 

 

 

 

 

 

4. 4. ANBEFALINGER

 

Vi anbefaler, at de biblioteker, som har løbende registrering til lokalbibliografiske databaser også inddrager katalogisering af lokale netkilder, således der opnås erfaring. Selv om bevaringsproblematikken ikke er afklaret er katalogisering af lokale netkilder med til at fremme aktualiteten i amtsbibliografien, og på sigt forhåbentlig med til at sikre bevaring af og tilgængelighed til netkilderne.

 

I udvælgelsen af netkilderne bør man have samme udgangspunkt som i den øvrige lokalbibliografiske registering. Her inddrager vi også kommunal impressa, småtryk, foreningstidsskrifter , artikler m.v. Indhold og omfang af de lokale netkilder bør modsvare de trykte publikationer i amtsbibliografierne. Hertil kommer databaser med lokalt indhold.

 

Søgestrategi – prioriteres gerne i nævnte rækkefølge:

·         Registrere kommunale hjemmesider og/eller byportaler. Afsøge disse hjemmesider helt til bunds, undersøge alle links.

·         Registrere og undersøge den amtskommunale hjemmeside på samme måde.

·         Registrere statiske netpublikationer fra ovennævnte sider.

·         Søgning i http://www.netpunkt.dk/ (ma=xe og kommunenavn/stednavn). Hermed findes de nationalbibliografisk registrerede netpublikationer og netartikler.

·         Finde foreningshjemmesider via diverse foreningsregistre. Registrere de sider, der indeholder information om foreningen i form af medlemsblade eller historiske afsnit på hjemmesiden. Undersøg links.

·         Undersøg diverse institutioners hjemmesider.

·         I processen er det vigtigt at bevare målet for øje.  Har man besluttet at katalogisere en type netkilder (eks. kommunale hjemmesider), bør man holde sig til den uanset hvilke interessante links, man finder undervejs.

·         De interessante links ignoreres dog ikke, men gemmes i foretrukne-mapper, der kan sorteres efter behov. (rapporter, foreninger, institutioner osv). Så er de lagt til side til senere behandling.

 

 

5. KATALOGISERING

 

5. 1.  KILDER TIL KATALOGISERINGSREGLER (MED BEMÆRKNINGER)

 

Katalogiseringen (og herunder emneindekseringen) af lokale netpublikationer foregår på baggrund af katalogiseringsreglerne i

 

1. Dansk lokalbibliografi : vejledning / udarbejdet af Dansk lokalbibliografisk Udvalg. - 1. udgave, 1. oplag. - Ballerup : Dansk  BiblioteksCenter, 1998. - 120 sider

     

2. Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. -  2. udgave omarbejdet til brug for onlinekataloger / udarbejdet af  Katalogdatarådet / for Biblioteksstyrelsen, 1. oplag. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 2 bind.

1.   del : Opslag : valg og udformning. Kapitel 1, § 20 : Elektroniske materialer  (s. 79-84)

(http://www.kat-format.dk/kat_regl/Kat1.25.htm)      

2.   del : Beskrivelse. Kapitel 9 : Elektroniske materialer (s. 277-303)

(http://www.kat-format.dk/kat_regl/Kat2.1f2.htm)

 

samt på baggrund af redegørelsen i

 

3. Indoreg 2 : registrering af statiske og dynamiske publikationer samt elektroniske tidsskriftartikler : projektrapport. - 2. oplag. -  [Ballerup] : Dansk BiblioteksCenter, 1999. - 72 sider (http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/framepage.htm)     

3.2.          Registreringsmåde (side 21-27) (herunder specielt 3.2.4. Katalogiseringsregler, format samt afvigelser herfra (http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/statiske_og_dynamiske_publikatio.htm#_Toc456089250

             samt 3.2.7. Praksis for enkelte elementer og noter  

            http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/statiske_og_dynamiske_publikatio.htm#_Toc456089253)

4.5.          Niveau og format for registrering af elektroniske periodika som værtspublikationer (s. 47-49) (http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/elektroniske_tidsskriftartikler.htm#_Toc456089262)

4.6.          Niveau og format for registrering af elektroniske artikler (s. 51-53) (http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/elektroniske_tidsskriftartikler.htm#_Toc456089264)

4.8.          Registreringsmåde (s. 54-55) (http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/elektroniske_tidsskriftartikler.htm#_Toc456089267)

 

 

Dansk lokalbibliografi : vejledning indeholder ikke katalogiseringsregler for netpublikationer, og det er således katalogiseringsreglerne for elektroniske materialer i Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker der er de grundlæggende regler.

 

Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker tager i den foreliggende udgave kun begrænset stilling til en praksis for katalogisering af netpublikationer. Derfor er det pt.  nødvendigt at inddrage erfaringer og regelafvigelser i Indoreg 2 for at opnå en katalogiseringspraksis for lokale netpublikationer. (Der refereres her til Tillægsaftalen til nationalbibliografisk aftale, pkt. 4 vedr. Indoreg-projektet (her citeres fra Indoreg 2, s. 3:) "[...] optagelseskriterier og regler for niveau skal være fleksible og kunne justeres uden ændring af regelsæt")

Alligevel må Dansk lokalbibliografi : vejledning betragtes som hovedkilden til katalogisering af publikationer til Dansk lokalbibliografi, således at katalogiseringsreglerne for netpublikationer i Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, subsidiært Indoreg 2, bliver underordnet de generelle regler for katalogisering/emneindeksering til Dansk lokalbibliografi.

Der er dog ikke noget skisma i denne sammenhæng mellem kilderne, idet katalogiseringsreglerne i Dansk lokalbibliografi : vejledning kun i meget begrænset omfang afviger fra reglerne i Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker.

På samme vis vil reglerne for katalogisering af lokale netpublikationer til Dansk lokalbibliografi kun i begrænset omfang adskille sig fra reglerne i Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, subsidiært Indoreg 2. Således svarer formatanvendelsen næsten fuldstændig til anbefalingerne fra sidstnævnte.

 

Dansk lokalbibliografi : vejledning indeholder følgende anbefaling (9.2. Folkebibliotekernes katalogiseringspraksis (s. 76)(jvf. s. 40 mf.)):

 

"Det anbefales at benytte den særlige folkebibliotekspraksis ved katalogisering til                                   lokalbibliografien. Denne praksis er udtryk for et ønske om at fastholde nogle fælles        praksisregler for folkebibliotekerne. Tidligere har den været beskrevet som F-regler i          Katalogiseringsreglerne, men er nu beskrevet i rapporten Folkebibliotekernes                                            katalogiseringspraksis, udsendt af Dansk BiblioteksCenter i 1996" 

 

Desuden anbefales der i  Dansk lokalbibliografi : vejledning en skelnen mellem to niveauer (s. 39 ff): centralt niveau og lokalbibliografisk normalniveau. Centralt niveau karakteriseres som værende et højt katalogiseringsniveau (s. 40 mf), lokalbibliografisk normalniveau karakteriseres ved en begrænsning i format (s. 41 mf.). (Det anbefales dog samtidigt at genbruge registreringer på centralt niveau (s. 40))

Til gengæld er emneindekseringen til Dansk lokalbibliografi udtryk for et højt specificeret niveau (s. 56 ff.). Her skal kort citeres fra  afsnittet 8.2.2. Valg og udformning af emneord (s. 58):

 

"I lokalbibliografien vil det ofte forekomme berettiget af give flere [emneord], end man finder i de centralt indekserede poster.

Ordforråd. Ved emneindeksering til Dansk Lokalbibliografi arbejdes med et åbent         ordforråd. Det vil sige, at nye ord kan tages i brug efter behov, når de blot overholder                  reglerne om udformning af emneord"

 

Dette suppleres af forbemærkningen til 8.2. Emneord (s. 56-57), hvor det anbefales at "tildele emneord i princippet uafhængigt af andre data i indførslen" under hensyn til almen tilgængelighed, generel indeksering med lokalbibliografisk relevand og overensstemmelse med Dansk BiblioteksCenters indeksering af bøger og artikler.

 

Hvad angår katalogiseringspraksis for lokale netpublikationer i Dansk lokalbibliografi må den indledende bemærkning i Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9. 0A Afgrænsning (s. 279)) anses for essentiel:

 

"Onlinetilgængelige materialer. Alle typer onlinetilgængelige oplysninger kan beskrives efter nærværende regler, hvis den katalogiserende institution ønsker det"

 

I katalogisering til Dansk lokalbibliografi er det således ønskværdigt at anvende katalogiseringsreglerne med størst mulig hensyntagen til lokalbibliografisk relevans, dog under hensyn til opretholdelse af en formatstandard, der sikrer en homogenitet mellem de enkelte lokalbibliografier.

Det skal her bemærkes, at Dansk lokalbibliografi i sagens natur er en lokal bibliografi, ikke et bibliotekskatalog, der skal leve op til en standard for formatudveksling. Grundlæggende er den enkelte bibliografi en selvejende enhed, i CB/kommunalt/amtskommunalt regi, hvor lokalbibliografiredaktøren selv fastsætter niveauet for sin katalogisering med baggrund i  Dansk lokalbibliografi : vejledning.

Vi kan kun opfordre til at man i videst muligt omfang med baggrund i nærværende projekt følger en fælles praksis, der med henblik på brugere vil formidle en unison erfaringsramme samt indeholde en fremtidssikring hvad angår kompatibilitet.  

 

 

5.2. REGISTRERINGSMÅDE

 

De lokale netpublikationer formateres i danMARC2 (jvf.  Dansk lokalbibliografi : vejledning, 7.1. danMARC-formatet (s. 39)) med tegnsætningssystemet ISBD (s. 77)

 

Netpublikationerne registreres primært som selvstændige poster ud fra den sædvanlige fremgangsmåde, at et værk i et nyt medium registreres som en selvstændig udgave i egen post.

 

Fra Indoreg 2 skal følgende citeres (2.1.Statiske og dynamiske publikationer : Registreringsmåde (s. 5)):

 

"Det indstilles stadigvæk at Internetpublikationerne registreres selvstændigt.

Dette begrundes i at:

·                                         den normale fremgangsmåde for nationalbibliografisk registrering er at et værk i et nyt medium registeres som en selvstændig udgave i egen post.

·                                         der er ofte usikkerhed om hvorvidt indholdet i den trykte udgave og Internetudgaven er det samme, dvs. om der i realiteten er tale om det samme værk. Internetpublikationer kommer hyppigere i nye udgaver."

 

- samt vedr. registrering af elektroniske tidsskriftsartikler (2.2.Elektroniske tidsskriftsartikler:Registreringsmåde (s. 7)):

 

"Det indstilles:

·                                         at artikler i elektroniske periodika der kun findes i online form, registreres med en selvstændig katalogisering

·                                         at artikler i elektroniske periodika der også i trykt form indekseres til Dansk artikelindeks, registreres ved at sætte URL på posten af indekseringen af den trykte publikation"

 

 

 

5.3. TYPER AF NETPUBLIKATIONER

 

Som resultat af den første Indoreg rapport (Indoreg : Internet dokumenters registrering : projektrapport. - Dansk Biblioteks Center, 1997.) opereres der som tidligere nævnt med to overordnede bibliografiske kategorier: statiske og dynamiske publikationer.

I Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, Bind 2, 9.0A Afgrænsning) (s. 279-280) blev der angivet følgende karakteristika:

 

”Onlineformen medfører at mange publikationer i realiteten fremtræder som dynamiske publikationer, der ændrer indhold i ubemærkethed, og ikke som statiske publikationer med veldefinerede udgivelsesrytmer. Katalogiseringsmæssigt vil det det være hensigtsmæssigt at betragte de dynamiske publikationer som periodica eller løsbladsværker, der ajourføres, og at beskrive dem i overensstemmelse hermed ved fleksibel brug af reglerne. Ved onlinepublicering på Internet kan det være svært at afgøre, hvad der udgør en bibliografisk enhed, der ønskes registreret. F.eks. kan en hjemmeside bestå af flere forskellige bibliografiske enheder på forskellige niveauer (hjemmesiden som helhed, enkelte steder på hjemmesiden, enkeltdokumenter knyttet til som links).”

 

I Indoreg 2 (2.1. Optagelseskriterier  (side 5) –  jvf. 3.1.2 Indledning (s. 13)) er der taget stilling til hjemmesidens karakteristika på følgende vis:

 

”Hjemmesiden opfattes nu som værende overordnet både statiske og dynamiske publikationer idet en hjemmeside oftest er rammen for publicering af begge publikationstyper”

 

Indoreg2s indledning til selektionsprincipper (3.1.2 Indledning  (s. 13)) er dog modificeret med udtrykket ”på en måde”:

 

”På en måde kan hjemmesider opfattes som værende overordnet både statiske og dynamiske publikationer idet en hjemmeside oftest er rammen for publicering af begge publikationstyper”

 

Herefter anføres følgende karakteristika:

”Statiske publikationer forstås som publikationer der efter intention er uforanderlige hvad angår indhold og bibliografiske formalia. Hvis der sker ændringer med en statisk publikation efter publiceringstidspunktet, drejer det sig oftest om rettelser af teknisk karakter, stavefejl og lignende.                                                                                                                    Typeeksempler: Statiske publikationer kan typemæssigt paralleliseres med udgivelser i fysisk faste former som bøger, disketter og cd-rom’er. Mange statslige publikationer – betænkninger og lignende der ud over den trykte form også publiceres på nettet, er eksempler på statiske publikationer.

Dynamiske publikationer karakteriseres ved at de efter type og intention vil ændre sig med tiden. Det dynamiske element vil navnlig ytre sig ved ændringer i indholdet, og det vil ske på en eller flere af følgende måder: Der vil bliver foretaget rettelser, tilføjelser og /eller sletninger.                                                                                                              Typeeksempler: Diverse typer databaser der nu i online form afløser – eller paralleludgives som - tidligere fastformspubliceringer af løsbladsajourføringsværker og håndbogslignende årspublikationer. Hjemmesider, nettidsskrifter og diverse periodika-lignende samleværker er også typiske eksempler.

Hjemmesider er en dynamisk publikationstype som er unik for Internettet, og forstås her som det dokument eller den logisk sammenhængende enhed af dokumenter der udgør en persons eller en korporativ enheds tilstedeværelse på nettet. Der bør altid være et større eller mindre element af præsentation af hjemmesideophavet. Hvis en personlig hjemmeside savner dette element af præsentation, bør den i det mindste bære tydeligt præg af at være én persons værk. Hjemmesider for korporationer hvis eneste formål er at være på nettet og publicere dér, kan også mangle dette præsentationselement.                                                                 Hjemmesider vil meget hyppigt indeholde selvstændige publikationer.                                      I kriterierne opdeles typen i personlige hjemmesider og korporationshjemmesider.”

 

Hertil kan følgende karakteristika opsummeres:

 

Statiske publikationer:

• afsluttede, monografiske værker – f.eks. rapporter, artikler, pjecer
• kan bestå af én fil eller
• flere sammenkædede og logisk sammenhængende filer

• som regel nemme at afgrænse fra andre publikationer
• stabile – ustabilt element: Internetadressen

 

Dynamiske publikationer:

• uafsluttede – f.eks. hjemmesider, vejvisere/netguides, databaser, periodica
• foranderlige – f.eks. ved overskrivning af indhold, tilføjelser, sletning af indhold
• afgrænsning i forhold til andre publikationer kan være kompliceret
• oplysninger om ophav/udgiver kan være sparsomme

 

Hjemmesider:

En særlig type dynamisk publikation som er unik for Internettet

• kan bestå af et komplekst væv af statiske og dynamiske publikationer

 

 

Konklusion for TYPER AF NETPUBLIKATIONER – med henblik på registreringsmåde i lokalbibliografiske databaser:

 

Anvendelsen af de overordnede bibliografiske kategorier: statiske og dynamiske publikationer, herunder hjemmesider som særlig type dynamisk publikation har, som det vil fremgå af afsnit 5.7. FORMATPRAKSIS : ENKELTE ELEMENTER OG NOTER, en del betydning for den anvendte katalogiseringspraksis.

Men der er bibliografisk ingen principiel forskel på registrering af statiske og dynamiske publikationer. De statiske publikationer er i princippet monografiske og afsluttede, og katalogiseres som monografier. De dynamiske publikationer – herunder hjemmesider – katalogiseres som uafsluttede publikationer i "åbne" registreringer.

Udgangspunktet – også for dette projekt -  har været, at registreringerne skal indgå i DanBib-basen på lige fod med registreringer af andre materialetyper og at de også skal kunne bruges i bibliotekernes lokalsystemer.

Det skal så også bemærkes, at det umiddelbart måske kan virke absurd at tale om statiske publikationer i Internet-sammenhæng, idet Internettet grundlæggende er dynamisk opbygget. Det er en del af Internettets natur, at indholdet kan ændres efter behov. I praksis forholder det sig dog således, at en del af netpublikationerne er statiske publikationer, hvor der ikke foretages ændringer i indhold.

Derimod kan det være problematisk, at der vil forekomme netpublikationer, der helt forsvinder fra Internettet, statiske (ex. forslag til lokalplaner) som dynamiske.

Samtidig kan det være problematisk, igen både hvad angår statiske og dynamiske publikationer, at der undertiden kan forekomme adresseændringer (ændringer i URL). Som det senere vil være konkluderet under afsnittet om bevaring, kan man i denne forbindelse forsøge at sikre sig mod dette fænomen ved gennem henvendelser at henstille til producenterne, ex. amt og kommune, at  hyppige adresseændringer er uhensigtsmæssige – også for slutbrugerne.

 

Ved hjælp af indkøb af programel, såkaldte link-checkere, er der mulighed for at få foretaget en automatisk og regelmæssig kontrol af, hvorvidt URLerne er funktionsdygtige. Programmernes svaghed er, at de ikke har nogen mulighed for at efterse indholdet på Internetsiderne for evt. ændringer/opdateringer.

I denne forbindelse er det nødvendigt at foretage en  manuel kontrol – hvad vi har valgt at kalde:

 

Dynamisk katalogisering.

Med dynamisk katalogisering menes en katalogisering, som skal ændre sig i takt med materialet:

Vi forestiller os, at man manuelt klikker samtlige URLs i lokalbibliografien igennem. Dette forudsætter ikke nogen særlig uoverskuelig indsats, blot at man man planmæssigt og med en vis regelmæssighed gennemgår dele af lokalbibliografiens URLer.  Når man støder på en URL, hvor indholdet er ændret eller helt fjernet - så ændrer/beriger man (dele af/hele) katalogiseringen (eller blot URL'en), eller sletter evt. posten helt. Dette vil være en praksis, som er i tråd med nettet som katalogiseringsområde.

 

Hvad angår udvælgelseskriterier henvises der i øvrigt til konklusionerne i afsnit 4. LOKALE NETKILDER – SØGESTRATEGIER OG UDVÆLGELSESKRITERIER.

 

5.4. VALG AF ENHED TIL REGISTRERING

 

Der henvises her til den udførlige gennemgang i Indoreg 2, 3.1. Selektionsprincipper (s. 13 ff.) samt 4.4. Kriterier for og udvælgelse af elektroniske periodika (s. 44 ff.).

 

Som tidligere omtalt i nærværende rapport, er der dog en del lokalbibliografiske hensyn som gør, at de nationalbibliografiske principper for en selvstændig registrering af en netpublikation er for snævre i anvendelsen til Dansk lokalbibliografi. Generelt set er kravsspecifikationerne op til den enkelte lokalbibliografiredaktørs vurdering, jvf. de alm. udvælgelseskriterier til Dansk lokalbibliografi. Der skal her kun kort gøres særlig opmærksom på opfattelsen af kommunale og amtskommunale udgivelser som særlig kategori (jvf.  Dansk lokalbibliografi : vejledning, 5.2. Materialemæssig afgrænsning (s. 30-31))

De grundlæggende krav til enhederne kan kort karakteriseres som:

- at publikationen præsenterer sig med egen titel

- at den navigatoriske opbygning gør det meningsfyldt at tale om ét værk

 

Omfangskravet til en nationalbibliografisk registrering af en statisk publikation er et minimum af 20.000 typografiske enheder (tegn) (jvf. Indoreg 2, 3.1.4. (s. 16)). Omfangskravet til artikeludvælgelse er 6000 typografiske enheder (jvf.  Indoreg 2, 4.4. (s. 44)).

I den lokalbibliografiske registrering er der derimod ingen konkrete krav til omfang af de forekommende publikationstyper. Her vurderes publikationerne grundlæggende efter indhold frem for efter omfang.

 

Dansk lokalbibliografi : vejledning anbefaler som tidligere nævnt, at centralt registrerede titler genbruges til lokalbibliografien med det indhold de har (s. 40):

 

"Eksisterende katalogiseringer bør så vidt muligt altid genbruges"

 

Også hvad angår netpublikationer skal det her anbefales at kopiere poster katalogiserede i nationalbibliografien, idet der samtidig emneindekseres ud fra de overordnede formål for Dansk lokalbibliografi (Dansk lokalbibliografi : vejledning (s. 56-57))

 

5.5. TYPER AF INDFØRSLER

 

En lokalbibliografisk base indeholder normalt to typer poster (jvf. Dansk lokalbibliografi : vejledning, 9.7. (s. 80-81)):

 

1. Publikation

2. Enkeltbidrag (analyse) 

 

Det samme gør sig gældende ved netpublikationer i lokalbibliografien.

Det skal her bemærkes, at der ved netpublikationer som regel kun er meningsfyldt at anvende analyse-poster, når der er tale om dele af periodika i online-udgave. Dele af andre publikationer vil som oftest optræde med egen URL, og vil derfor være at betragte som selvstændige publikationer.

Dog kan man også forestille sig analyse-poster på monografier, eks. ved større pdf-filer, hvor det er ønskværdigt at henvise med nøjagtig sidetalsangivelse.

Felt 557 vil finde en del anvendelse i katalogisering af lokale netpublikationer, mens man kan stille sig mere tvivlende overfor, hvor meget felt 558 vil finde anvendelse.

 

5.6. KILDER TIL OPLYSNINGER

 

Den primære kilde er titelskærmbilledet

- dvs. publikationens "første" side

- dvs. den side som den anførte Internetadresse (856 u) peger på

- titelskærmbilledet omfatter hele den første side, uanset at ikke hele siden kan rummes på skærmen på én gang 

 

Anden foreskreven kilde er fremtrædende plads

- dvs. oplysninger i formelle sammenhænge internt i materialet (fx. kolofon o.l.)

 

Metadata anvendes indtil videre ikke som en kilde til bibliografiske oplysninger

- forholdsvis få publikationer har metadata

- DC er endnu ikke vedtaget som international standard

- kan være misvisende eller i modstrid med andre kilder

- "skjult" i dokumentet, derfor ikke kilde til beskrivelsen

 

 

5.7. FORMATPRAKSIS : AFVIGELSER FRA STANDARD MV. - ENKELTE ELEMENTER OG NOTER

(jvf. Indoreg 2 og Dansk lokalbibliografi : vejledning)

Noter der angiver, at elementer ikke er en del af lokalbibliografisk normalniveau, henviser til Dansk lokalbibliografi : vejledning.

 

 

008 »c«

Ved periodika:

Kode for frekvens angives hvis oplyst i publikationen, i den udstrækning koden passer til den oplyste frekvens. Note i 500.

 

 

008 »q« (Kode for filtype)

Anvendes ikke                                                                                      

 

 

008 »t« og »u«

Ved dynamiske publikationer:

Bibliografisk kategori »t m«

Udgivelsesstatus »u o« (=”uafsluttet værk”)

 

 

009 »a«

Ved dynamiske publikationer:

Generel materialebetegnelse er som regel »a a« (=”tekst”)

 

 

021

Trykt versions ISBN gælder ikke for onlineversionen

Bemærk : Felt 021 er ikke en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

 

022

Trykt versions ISSN gælder ikke for onlineversionen

Bemærk : Felt 022 er ikke en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

 

245 »a«

Hvis publikationen er uden titel, konstrueres en kort beskrivende titel. Det oplyses i en note hvis titlen er konstrueret

245 00/0 »a [Xxxx]«

512 00/0 »a Konstrueret titel«

 

Note om hovedtitlens kilde anføres kun når kilden er en anden end titelskærmbilledet

 

 

245 »c«

Ved dynamiske publikationer:

Kun deciderede undertitler som uddyber hovedtitlen medtages

 

 

245 »e«

Tekniske ophavsfunktioner nævnes ikke (ex. webmaster)

 

Ved statiske publikationer:

Ophavsangivelsen ”ansvarlig institution” betragtes som en primær ophavsangivelse

 

Ved dynamiske publikationer:

Korporationer uden angivelse af funktion sættes i 260 »b«

Personlige ophav anføres efter ”periodicareglerne (katalogiseringsreglernes 2.del, § 12.1F), dvs. et primært personligt ophav anføres hvis siden ”står og falder” med personen. I tvivlstilfælde udelades oplysningen.

Der laves opslag på personen i felt 700.

 

 

250

Ved statiske publikationer:

Udgave- og oplagsbetegnelser fra trykt version citeres. Formateres samlet i 250 »a« (»x« bruges ikke)

Ved dynamiske publikationer:

Udgavebetegnelser der må betragtes som oplysninger om opdatering (udgave, version, release o.l.) anføres i 539 (se denne)

 

 

255

Ved periodika:

Nummerering og datering citeres som det står i publikationen (Se også 557 »v«)  

 

Bemærk : Felt 255 er ikke en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

 

259 (Filbeskrivelse)

Anvendes ikke

 

Bemærk : Felt 259 er ikke en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

 

260 »a« (Udgivers hjemsted)

Anvendes ikke

 

 

260 »b«

Ved dynamiske publikationer:

Oplysninger om udgiver kan udelades når der er tale om en person og vedkommende er anført som ophav i 245 »e«

 

 

260 »c«

Udgivelsesår (startår) kan være svært at finde. Der anføres et ”kvalificeret gæt”

260 00/0 »c ca. 1999-«

260 00/0 »c [199-]-«

 

 

300

Anvendes ikke. Hvis illustrationer, videoklip el. lign. skønnes at udgøre en væsentlig del af publikationens indhold, nævnes de i 512 (se denne). Ved artikler publiceret i pdf-format som hele tidsskriftsnumre anføres sidetalsangivelse i 512.

 

 

440 »z«

Trykt versions ISSN gælder ikke for online-versionen

 

 

512  

 

Note om hovedtitlens kilde

Bruges kun når titlen er hentet fra et andet sted end titelskærmbilledet

512 00/0 »a Titlen hentet fra kolofonen«

512 00/0 »a Konstrueret titel«

 

Note om HTML-titel

Hvis den afviger fra hovedtitlen og skønnes opslagsrelevant laves titelopslag i 745. Note om HTML-titel anvendes ikke ved publikationer som kun foreligger som download-filer.

512 00/0 »a HTML-titel: Xxxx«

 

Note om afvigende hovedtitel i en evt. trykt version

512 00/0 »i Trykt version med titel»t xxx«

 

Note om online-udgave af periodika

Eksempler:

512 00/0 »a Fra og med 1998, nr. 18 fuldtekst, tidligere numre kun udvalgte artikler«

512 00/0 »a Artikler fra den trykte udgave i redigeret online udgave«

512 00/0 »a Artikler fra den trykte udgave samt i mindre omfang stof som ikke er med i den trykte version«

512 00/0 »a Artikler fra den trykte udgave i redigeret online-udgave samt i mindre omfang stof som ikke er med i den trykte version«

512 00/0 »a Udvalgte artikler fra den trykte udgave«

512 00/0 »a Udvalgte artikler fra den trykte udgave i redigeret online udgave«

 

Note om download-versioner

Der angives  ikke URL for download-fil(er). Publikationens egne formuleringer citeres og der anføres ikke andre relevante oplysninger end der umiddelbart fremgår (evt. filstørrelse, tekstformat, komprimering mm.)

512 00/0 »a Kan også nedtages i følgende formater:«

512 00/0 »a Kan nedtages i PDF-format«

 

Note om fysisk udformning

Anvendes hvis illustrationer, videoklip el. lign. skønnes at udgøre en væsentlig del af publikationens indhold

512 00/0 »a Med lydeksempler«

 

Note om ajourføring (ved dynamiske publikationer)

Ajourføringsfrekvens anføres ikke

512 00/0 »a Ajourføres«

 

Note om registreringstidspunkt (ved dynamiske publikationer)

Bruges i stedet for felt 539 ”Beskrivelsen baseret på:”

512 00/0 »a Registreret 20.5.2003«

Efterfølgende tilføjes oplysning om hvornår katalogiseringen senest er efterset

 

 

 

 

523

Note om parallel udgivelse i andre materialetyper anvendes ikke. Hvis den parallelle udgivelse har en afvigende hovedtitel, oplyses det dog i en note

 

Bemærk : Felt 523 er ikke en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

 

526

Note om sammenhæng med andre værker

526 00/0 »i Hertil findes bilag»u http://www.xxx.dk«

 

 

534

Note om partielt indhold

Eks. bilag, som i trykt form er registreret som et afhængigt værk

534 00/0 »i Heri bilag og kort«

 

 

539

Note om grundlaget for katalogiseringen

Anvendes ikke som note om registreringstidspunkt (ved dynamiske publikationer), i stedet anføres registreringstidspunkt i felt 512 (se denne)

 

Ved periodika:

Nummer og datering for det nummer som danner grundlag for beskrivelsen citeres

 

Ved andre dynamiske publikationer og statiske publikationer under udarbejdelse:

Anvendes kun når publikationen indeholder en decideret versionsbetegnelse eller lignende

 

 

Bemærk : Felt 539 er ikke en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

557 »a«

Materialebetegnelsen tilføjes efter værtspublikationens titel

557 00/0 »a Xxxx [tekst (online)]«              

 

 

557 »v«

Nummerering/datering angives som det står i publikationen og i den mest praktiske og sorteringsvenlige form

 

 

558 »a«

Materialebetegnelsen tilføjes efter værtspublikationens titel

558 00/0 »a Xxxx [tekst (online)]«

 

 

745

Der laves titelopslag på HTML-titel hvis den afviger fra hovedtitlen og skønnes opslagsrelevant (se felt 512)

 

 

856 »u« (Internetadresse) og  »z« (Note til brugerne)

Feltet indledes med oplysning om adgangsmåde:

856 00/0 »z Adgangsmåde: Internet«

 

Der anføres kun ét 856 »u« i hver post.

Adressen skal pege på den side, som udgør den primære kilde til beskrivelsen.

Andre Internetadresser på ex. supplementer eller andre delelementer kan anføres i 5xx-notefelterne, delfelt »u«, men kun hvis der ikke er direkte adgang fra hoveddokumentet. Kun ved særlige artikelregistreringer hvor flere selvstændige artikler registreres i samme post, anføres flere Internetadresser i samme post, én for hver artikel 

 

Særlige påkrævede læseprogrammer kan anføres i »z«

856 00/0 »z Adgangsmåde: Internet »u http:www.xxx.pdf »z Kræver læseprogrammet Acrobat Reader«

 

Bemærk : Felt 856 har hidtil ikke været en del af lokalbibliografisk normalniveau

 

OBS: Ved genbrug af en eksisterende post skal man være opmærksom på, at der kan opstå problemer med genbrug af URL i delfelt u. Dette skyldes, at der ikke må forekomme andre linieskift end dem som af sig selv fremkommer i linien i katalogiserings modulet, når der fortløbende skrives fra første linie i delfeltet. I tvivlstilfælde skrives hele URLen om.I øvrigt kan der forekomme meget lange URLer i netkilderne bl.a. med indhold af en lang række tal – her må tilstræbes stor nøjagtighed i katalogiseringen og senere afprøvning via websøgefladen. Der kan med stor fordel afvendes kopiering af URL vha. Kopier/Sæt ind-kommandoer.   Ved katalogisering af Internetkilder der er opbygget i en struktur med anvendelse af frames, skal man være opmærksom på, at der skal angives URL til den eksakte side - og ikke til frame-siden. I tvivlstilfælde kan URL fremfindes ved højreklik på link og kopiering af link fra feltet Egenskaber i menuen.

 

 

 

5.8. PROBLEMER VEDR: FREMVISNING I WEBSØGEFLADER TIL BIBLIOTEKSBASER  

 

Katalogisering af netpublikationer til biblioteksdatabaser, herunder Dansk lokalbibliografi, medfører den store fordel, at de i katalogiseringerne anførte URLer umiddelbart er klikbare via biblioteksdatabasernes websøgeflader.

Der er dog desværre problemer med fremvisning af felt 856 i webadgange til biblioteksdatabaser hos flere leverandører af bibliotekssystem.

Nedenstående problemer er pt. konstateret ved webadgangene til bibliotekssystemerne DDE, Aleph og Integra.

 

Manglende fremvisning af URL

I websøgeadgange til biblioteksdatabaser fremvises URL (856 »u«) ikke, men fungerer som et skjult link bag den indledende note til brugeren om adgangsmåde (856 »z«): "Adgangsmåde : Internet".

Da URL her er klikbar, kan dette anses for af mindre betydning - URL fremkommer dog i browservinduet ved klik på linket – men det er ikke umiddelbart muligt at aflæse URL i skærmbilledet.

 

Manglende fremvisning af note

I websøgeadgange fremvises der kun én beskrivende note (856 »z«)(: "Adgangsmåde : Internet".) og der er ikke umiddelbart mulighed for fremvisning af flere beskrivende noter. Eksempelvis fremvises noten ved pdf-filer "Kræver læseprogrammet Acrobat Reader" ikke - denne note ses kun i format 0 - og brugeren er derfor ikke orienteret om, at der er tale om en pdf-fil der åbnes.

 

Integra har desuden en anden fejl.

Websøgeadgangen er oprettet i en frame-struktur og ved klik på en URL åbnes browservinduet indenfor denne frame-struktur - hvilket unægtelig gør vinduet med Internetsiden noget lille.       

 

 

 

6. VEDLIGEHOLD OG BEVARING

 

6.1.    VEDLIGEHOLD

 

DBC angiver følgende praksis for fremtidssikring:

 

”Fremtidssikring af registreringerne af dynamiske publikationer sikres ved:

·         udeladelse af data – f. eks. ophavsdata – periodikareglerne anvendes

·         "rummelig" emnebeskrivelse og fyldige indholdsbeskrivende noter – tildeling af klassemærker og emneord følger principperne på bog- og artikelområdet” 

 

DBC anbefaler her overordnet emnebeskrivelse og indholdsnoter, således at katalogiseringen kan rumme ændringer i netkilden. Det er ikke hensigtsmæssigt i lokalbibliografien, der netop har brug for præcise oplysninger til det detaljerede registreringsniveau.

Der bør holdes fast i det lokalbibliografiske registreringsnevau også i registreringen af netkilder. Lige nu giver det problemer mht vedligehold og bevaring, men det bør ikke afholde os fra at fortsætte arbejdet med at registrere de lokale netkilder og være med til at arbejde hen imod holdbare løsninger.

 

Hvad kan vi gøre lokalt lige nu?

 

VEDLIGEHOLD

·         Regelmæssigt check af linkfunktion – udføres helst automatisk.

·         Regelmæssig kontrol af indhold – ”dynamisk katalogisering” - Dvs. en katalogisering, som skal ændre sig i takt med materialet. Vi forestiller os, at man jævnligt klikker samtlige URLs i lokalbibliografien igennem. Det behøver ikke at have en fast rytme, man kan tage en del URLs af gangen, og siden fortsætte, hvor man kom til (Det kræver blot lidt notater om, hvor langt man er kommet). Når man så finder en URL, hvor indholdet er ændret, eller et dødt link - så ændrer/beriger man (dele af/hele) katalogiseringen (eller blot URL'en), eller sletter evt. posten helt. Dette vil være en praksis, som er i tråd med nettet som katalogiseringsområde.

 

BEVARING

 

Vi kan nemt registrere de lokale netkilder og gøre dem tilgængelige via de lokalbibliografiske databaser/indberetning til DanBib. Det er bevaringen der er et problem, mange af de netkilder, der bør være i amtsbibliografien er ikke omfattet af pligtafleveringsloven/ønskes ikke indberettet til Nationalbibliografien. Er de omfattet, er problematikken om producenterne husker at aflevere/indberette.

Den nuværende pligtafleveringslov omfatter kun statiske netpublikationer, og det er producenterne af netkilderne, der skal stå for at anmelde publikationen. http://www.pligtaflevering.dk/lovstof/loven.htm

 

Ifølge nuværende lovgivning kan vi lokalt medvirke til pligtaflevering på følgende måde:

·         Henvendelse til amt og kommuner for at gøre opmærksom på pligtafleveringen af statiske netpublikationer.

·         Hver gang vi vælger at katalogisere en lokal netkilde, kan vi vælge at sende en venlig mail til producenten, Heri gøres ”reklame” for pligtaflevering og anmeldelse til nationalbibliografien. http://www.pligtaflevering.dk/blanket/index.htm

 

Vi kan ikke på producenternes vegne indberette netkilderne til bevaring  og registrering – vi kan henstille til producenterne selv at gøre det.

 

De pligtafleverede netkilder er ifølge den nuværende lov kun til rådighed via terminaler ”på stedet” – dvs. Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.

 

I Kulturministeriets nyligt (april 2003) udgivne rapport, ” Udredning om bevaring af kulturarven”  anbefales det at ændre pligtafleveringsloven således, at også dynamiske internetkilder skal afleveres – og således at det bliver tilladt med en central høstning af netkilder, så pligtaflevering ikke mere er afhængig af producenternes indberetning.

 

Endvidere anbefales det at frit tilgængeligt internetmateriale kan blive tilgængeligt  på stedet via terminaler på folkebibliotekerne og de statslige forskningsbiblioteker.

 

I rapportens tillæg nr. 18:  ”Retlige forhold vedr. bevaring af den digitale kulturarv”, af Harald v. Hielmcrone. Heri hedder det:

 

”Der er hverken i pligtafleveringsloven eller i ophavsretsloven hjemmel til uden rettighedshavernes tilladelse at foretage den eksemplarfremstilling, der er fornøden for at kunne foretage webarkivering.

 

Pligtafleveringslovens definition af et ”værk” er en hæmsko for en dynamisk udvikling af pligtafleveringen. Det anbefales i forbindelse med en kommende revision af pligtafleveringsloven, at fjerne definitionen, hvorved ”værk”- begrebet vil få den betydning, der er almindelig i det danske sprog, og som også anvendes inden for ophavsretslovgivningen.

 

For at webarkivering skal kunne ske uden efter aftale med rettighedshaverne, må der altså ske en ændring af pligtafleveringsloven, således at det bliver lovligt at foretage den eksemplarfremstilling, der er fornøden, for at man  kan indsamle og bevare de offentliggjorte værker.

 

Der bør også ske en tilføjelse til ABM-bekendtgørelsen, der præciserer vilkårene for eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af materiale i et evt. kommende webarkiv.” (side 14)

 

http://kum.inforce.dk/graphics/kum/billeder/temaer/tema_bevaring/bilag_til_bevaring_af_kulturarven/bilag_18.doc

 

 

 

 

7. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

 

Vi har følgende behov i det lokalbibliografiske arbejde:

1.       At sikre aktualitet

2.       At sikre detaljeret registrering

3.       At kunne formidle lokale netkilder sammen med den øvrige litteratur.

4.       At fastholde publikationer der overgår til netpublicering.

5.       På sigt at sikre bevaring af lokale netkilder

 

Citat fra Udredning om bevaring af kulturarven. – Kulturministeriet, 2003:

(http://kum.inforce.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Bevaring_af_Kulturarven.pdf)

 

”Under den gældende pligtafleveringslov skal statiske internetpublikationer afleveres. Det har derfor været hensigten at registrere disse publikationer som en del af nationalbibliografien. Det har vist, at netop de statiske publikationer har en relativ lang levetid på internettet. Dette indebærer, at disse publikationer med meget stor sandsynlighed vil blive indsamlet ved de tværsnitshøstninger, der indgår i den senere anbefaling af en en indsamlingsstrategi for internettet. Disse publikationer vil således være søgbare i det indsamlede materiale og en sædvanlig nationalbibliografisk registrering er derfor ikke nødvendig for at kunne genfinde dette materiale.

 

Den nationalbibliografiske registrering af f.eks. bogudgivelser benyttes bl.a. af bibliotekernes brugere til litteratursøgning. Udvalget finder ikke, at en nationalbibliografisk registrering af internetmateriale vil have en tilsvarende betydning for publikums søgninger efter et bestemt indhold på nettet. Her vil brugerne snarere anvende internettets søgemaskiner eller de hjælpeværktøjer, som bl.a. folkebibliotekerne stiller til rådighed. F.eks. http://www.fng.dk/ . I betragtning af de meget store materialemængder, der udgives på internettet, og de meget store omkostninger, en sædvanlig nationalbibliografisk registrering ville medføre, og i betragtning af de andre søgemuligheder, der er til rådighed, finder udvalget ud fra en samlet vurdering, at en sædvanlig nationalbibliografisk registrering ikke bør foretages for internetmaterialet.”(side 148-149)

 

Vedrørende pligtaflevering hedder det i rapporten:

”Erfaringerne med pligtaflevering af statiske digitale materialer viser, at kun en mindre del af de afleveringspligtige materialer hidtil er blevet afleveret. Herudover er mængden af aktører, der offentliggør materiale på internettet så stor, at det i praksis vil være umuligt at identificere og påtale de tilfælde, hvor afleveringen udelades…..Udvalget finder ikke, at den afleveringsstrategi, der anvendes i dag, er hensigtsmæssig.”

 

Vedrørende indsamling:

”På grundlag af et dansk pilotforsøg om webarkivering anbefaler udvalget at indsamlingen foretages ved en kombination af fire årlige tværsnitshøstninger af den danske del af internettet, én begivenhedsorienteret indsamling og en selektiv indsamling fra 80 netsteder, der fungerer som medier for den danske offentlighed eller kan opfattes som typiske eller karakteristiske netsteder i forhold til indhold og aktiviteter.” (side 228-229)

 

Rapportens konklusioner er ikke lovende i forhold til registrering/bevaring af lokale netkilder. PAL kan tilslutte sig ønsket om lovændringer så det fremmer:

1.       Pligtaflevering af dynamiske netpublikationer

2.       Central høstning af frit tilgængelige netkilder – dog således at også det lokale arbejde kan indgår heri. (Lokalbibliografiredaktører indberetter til central institution)

3.       Tilgængelighed til indhøstede netkilder via folkebibliotekerne

 

Vi mener ikke at fire årlige tværsnitshøstninger og høstning af 80 udvalgte netkilder  dækker det lokalbibliografiske behov.

 

Ligesom noget af det trykte materiale, der har interesse for lokalbibliografien, falder uden for nationalbibliografi og pligtaflevering, så falder lokale nogle netkilder også uden for. Lokalbibliografien er mere detaljeret end nationalbibliografien. Det trykte materiale kan vi vælge at bevare lokalt eller sende til KB/småtryk, vi har ikke samme mulighed med de lokale netkilder.

 

Opfølgning på projekt ”Lokale Netkilder”:

 

·         NjL og BVBA fortsætter katalogisering af lokale netkilder

·         NjL laver forsøg med program til automatisk Url-check af lokale netkilder

·         Vi anbefaler at andre PAL-medlemmer laver tilsvarende katalogisering

·         PAL og DLU følger udviklingen indenfor området, og søger at sikre bevaringen af lokale netkilder

·         Diskussion og anbefalinger fra temadag den 20.05 tilføjes rapport, som efter færdiggørelse publiceres på www.lokallit.dk

·         Om et år laves opfølgning på udviklingen, publiceres sammen med rapporten.

 

TEMADAG

 

Den 20. maj 2003 afholdt Det nordjyske Landsbibliotek en temadag for PAL (Praktisk Arbejdende Lokalbibliografiredaktører) om katalogisering og udvælgelse af Lokale netkilder. Rapportudkast blev diskuteret, og der var bred opbakning til rapportens indhold. Leif Dehnits, ÅKB, sammenfattede efterfølgende PALs holdning:

” Perspektiverne for indsamling, registrering og genformidling af lokale netkilder er for nuværende ikke særlig løfterige. Dels som en indsamling af kulturarven og dels den senere tilgængeliggørelse overfor den almindelige bruger af information og især lokalinformation.

Gældende lovgivning og ikke mindst loven om ophavsret sætter en effektiv hindring for en relancering og dermed adgangen til netkilderne for den almindelige bruger.

Planerne om de ‘fire høstninger’ af nettet til opbevaring hos KB er jo nok en sikring af kulturarven på de fire årstider, men der gives kun forskningsmæssig adgang til disse høstninger. Måske ligger der heri også en erkendelse af at en total indeksering af disse høstninger ikke vil være økonomisk mulig.

Når man betænker at 40% af netpublikationerne forsvinder efter 3 måneder og at der blandt de næste 40% af kilderne sker massive ændringer så indebærer de næværende tiltag ikke just en veltilrettelagt sikring af nettets publikationer som en del af kulturarven.

Man har i flere omgange klaget over museernes indsamling til magasinerne uden formidling og det kunne være det samme der er ved at ske her.

Skal man sikre en fornuftig indhøstning og efterfølgende tilgængeliggørelse må der naturligsvis skabes de lovgivningsmæssige forudsætninger.

Ligesom når museumsfolk udpeger en bygning til fredning og dermed sikre en del af kulturarven, skulle det også være muligt at sikre en netpublikation.

Her vil de mange lokalbibliografiredaktører fordelt ud over det ganske land kunne sikre at både den trykte og dermed ideelt set pligtafleverede litteratur på et eller andet tidspunkt bliver søgbare og dermed tilgængelig for offentligheden, men også at der kommer en tilsvarende forsvarlig indsamling af netpublikationer.

Kunne man forudsætte at lovgivningen afstedkom ovennævnte mulighed, ja så var det nærliggende at foreslå følgende procedure for denne indsamling.

Det handler dels om at etablere et meldesystem fra lokalbibliografiredaktørerne og til KB og dels om en herpå følgende indhøstning af netkilden fra det foreliggende dynamiske domaine til et fast fremtidigt lager domaine hos KB. På denne måde ligger opgaven med at sikre netpublikationerne fortsat hos KB og lokalbibliografiredaktørerne kan sikre udvælgelse og katalogisering. Dette kunne være et bud på hvorledes man i et informationssamfund kunne forene kræfterne i at tilgængeliggøre samtidens information.”

 

Deltagere på temadagen var:

Marie Alster, Roskilde Bibliotek

Jesper Bolund Nielsen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Blide Kürstein Borg, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Leif Dehnits, Århus Kommunes Biblioteker

Rasmus Falk Mikkelsen, Aalborg Stadsarkiv

Jørgen Gram Christensen, Biblioteket for Vejle By og Amt

Lissa Harder, Det nordjyske Landsbibliotek

Ruth Hedegaard, Vendsyssel historiske Museum & Arkiv

Gitte Kolstrup, Statsbiblioteket

Grethe Kvist, Viborg Centralbibliotek

Ellen Melchiorsen, Det nordjyske Landsbibliotek

Tove Michelsen, Det nordjyske Landsbibliotek

Per Møller, Lokalhistorisk Bibliotek, Odense

Erik Nørgaard, Holstebro Bibliotek

Svend Olesen, Det nordjyske Landsbibliotek

Inger Ovnbøl, Lokalhistorisk Bibliotek, Odense

Peter Weber, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

 

 

 

8. KILDER

 

BEK nr. 1041 af 17/12/1997 : Bekendtgørelse om pligtaflevering af udgivne værker.  

http://www.pligtaflevering.dk/lovstof/bekall.htm

 

Dansk lokalbibliografi : vejledning / udarbejdet af Dansk  lokalbibliografisk Udvalg. - Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 120 sider.

 

Danske Elektroniske Tidsskrifter. -  Statsbiblioteket

http://www.statsbiblioteket.dk/dk_tss/dk_tssset1.htm

 

Indoreg :  Internetdokumenters registrering : projektrapport. -  Dansk Biblioteks Center, 1997. – 30, 17 blade : ill.

http://purl.dk/rapport/html.dk/

 

Indoreg 2 : registrering af statiske og dynamiske publikationer samt elektroniske tidsskriftartikler : projektrapport. - Dansk BiblioteksCenter, 1999. – 72 sider

http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/

 

Indoreg, netpublikationer og metadata. – Biblioteksstyrelsen, 29.01.02

http://dbcnyt.dbc.dk/cmrc/java/HtmlReplace?type=HTML&image=indoreg&version=1

 

Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker. -  2. udgave omarbejdet til brug for onlinekataloger / udarbejdet af  Katalogdatarådet / for Biblioteksstyrelsen, 1. oplag. - Ballerup : Dansk BiblioteksCenter, 1998. - 2 bind.

 

Metadakataloger : Elektronisk udgave / Udarbejdet af Arbejdsgruppen vedrørende Metadatakataloger. – Biblioteksstyrelsen, 7. februar 2003

http://www.bs.dk/publikationer2.ihtml?id=2807

 

Nationalbibliografien. – DBC, 21.8.2000

http://www.dbc.dk/top/top_nationalbibliografi_125.html

 

Pligtaflevering – elektroniske værker

http://www.pligtaflevering.dk/blanket/index.htm

 

Rapport over projekt NetKat : Internetposter som integreret del af bibliotekernes lokaldatabaser / Mette Neimann Jensen ... et al. -  Hillerød Bibliotek, 1999. - 93, [17] blade : ill.

 

Registrering af netpublikationer i Danmark : Rapport til Kulturministeriets arbejdsgruppe om bevaring af den virtuelle kulturarv. – Bibliotekssstyrelsen, 10. juni 2002

http://kum.inforce.dk/graphics/kum/billeder/Temaer/Tema_bevaring/Rapport-netpublikationer.doc

 

Status for bevaring af elektroniske arkivalier : notat. - Statens Arkivers IT-afdeling, 25. sept. 2002

http://kum.inforce.dk/graphics/kum/billeder/Temaer/Tema_bevaring/Arkivnotat.doc

 

Udredning A: Status for indsamling og bevaring af digitalt materiale / af Birte Christensen-Dalsgaard. -

Statsbiblioteket, revideret 26/6 2002  http://kum.inforce.dk/graphics/kum/billeder/Temaer/Tema_bevaring/kulturarv.doc

 

Udredning om bevaring af kulturarven. – Kulturministeriet, 2003. – 276 sider

http://kum.inforce.dk/graphics/kum/downloads/publikationer/bevaring_af_kulturarven.pdf